Hvad betyder Søgemaskineoptimering ?
Søgemaskineoptimering handler i virkeligheden slet ikke om optimering af søgemaskiner, men om optimering af websites, så de bliver mere synlige i søgemaskinerne.
Beskrivelse: Mange folk anvender i dag betegnelser som: SEO, Search Engine Optimization eller i lidt bredere forstand Search Engine Marketing. På dansk: markedsføring i søgemaskiner.
Søgemaskineoptimering dækker over det arbejde der udføres for at give et website større synlighed i søgemaskinerne, og få flere relevante søgebrugere til at klikke på links til lige netop dét website.
I dag anbefales det i højere grad at benytte betegnelsen: ’markedsføring i søgemaskiner’, da den bedre dækker over det arbejde, der skal udføres for at få gode resultater.
Søgemaskineoptimering er meget anderledes i dag, end det var for bare få år tilbage, og det vil sikkert se helt anderledes ud igen om få år. Udviklingen går hurtigt. Igennem de sidste 2-3 år har søgemaskineoptimering bevæget sig fra at være en gang hokus-pokus forbeholdt nørdede teenagere til i dag at være et professionelt håndterbart og yderst effektvivt værktøj i online markedsføring.
Skriv en kommentar