Linkbuilding: Earned Links Kampagner
Earned Links er en betegnelse for links som folk og medier helt frivilligt laver til dig fordi de føler sig inspireret til at gøre det. Det er det man på dansk også kunne kalde “fortjente links”.
Earned Links lever, i modsætning til mange andre former for linkbuilding, 100% op til Googles guidelines og har derfor en mere sikker, god og langsigtet effekt. Der er så godt som ingen risiko for at Google vil opfatte Earned Links negativt. Det er lige præcis den form for linkbuilding, som Google anbefaler at du laver.
Men det som Google ikke fortæller er, at man i lighed med god PR naturligvis kan gøre meget for mere målrettet at lave aktiviteter, der stimulerer til flere Earned Links. Det er det vi kalder Earn Links Kampagner og det som vi på denne side vil forklare lidt nærmere om, hvordan vi kan hjælpe dig med.
Hvis du ønsker at bestille en Earned Links kampagne så klik her og udfyld formularen, eller kontakt os på info@waimea.dk eller ring 78 76 10 30.
Fase 1. Earned Links kampagne brainstorm
Det første skridt i en Earned Link kampagne er, at finde ud af hvilke virkemidler der skal arbejdes med. Vi ved af erfaring, at bl.a. nedenstående virkemidler kan være yderst effektive, men det er naturligvis langt fra dem alle som er lige anvendelige for alle virksomheder.
- Noget gratis
Ting som din målgruppe normalt skulle betale for, men som du tilbyder helt gratis er et meget stærkt Earned Links element. Folk elsker generelt noget som er gratis, deler links til det og anbefaler det til deres venner og kollegaer. Det kan de fleste virksomheder i en eller anden form benytte sig af. Spørgsmålet er mere hvad det så skal være.Vi har god erfaring med blandt andet gratis e-bøger, gode online værktøjer, særlige regneark til beregninger din målgruppe har brug for, artikler og videoer med gode tips, invitationer til spændende events osv.
- Konkurrencer
Folk elsker konkurrencer. Det har de altid gjort og vi har ingen forventninger om, at det vil ændre sig. Nogle konkurrenceformer har vi erfaring for kan have en større effekt online end andre, og bl.a. gevinstens størrelse kan have en stor indflydelse på hvor stor udbredelse de får.Konkurrencer med ekstremt store præmier har vi oplevet – udover en masse dejlige links og leads, har givet massiv omtale i store dele af pressen. Enkelte har endda været omtalt i de landsdækkende TV-kanaler.
- Indhold der skaber stærke følelser
Indhold der skaber stærke følelser har en naturlig tendens til at tiltrække sig mere opmærksomhed og give flere links. Provokationer og humor er to af de stærkeste virkemidler, men også historier der kan virke skræmmende, har oprigtig nyhedsværdi, forarger eller vækker medfølelse kan have en stor effekt. - Undersøgelser
Aviserne er fulde af undersøgelser. Det har en høj oplevet nyhedsværdi. Ofte er over halvdelen af stoffet i et dagblad baseret på at nogle har undersøgt noget og konkluderet et eller andet. Det er et meget effektivt element, som de fleste virksomheder også kan benytte sig af.Du kan lave undersøgelser på eksisterende data eller bruge dine kunder eller netværk til at lave dem. For at undersøgelserne får størst gennemslagskraft bør de vække stærke følelser – jvf. ovenstående.
Det er naturligvis ikke alle elementer der er lige anvendelige for alle virksomheder. Nogle kan være upassende, andre for kostbare. Nogle vil kræve for meget at iværksætte og andre vil være lettere at gå til. Men uanset din virksomheds muligheder og begrænsninger vil det næsten altid være muligt at finde et eller flere virkemidler, der kan arbejdes med.
Vi hjælper dig i denne første fase med at afdække hvilke områder der kan og bør satses på.
Fase 2: Produktion og implementering
Når vi har fundet ud af hvilke virkemidler der skal arbejdes med skal de konkrete Earned Links elementer produceres og implementeres. Alt efter hvad det er for elementer der skal produceres kan vi hjælpe med at udarbejde kravspecifikation og løfte dele eller hele opgaven. I andre tilfælde vil det være bedre at det er dit eget team der laver det.
Men uanset hvad er det meget vigtigt at udarbejdelsen og implementeringen sker på en måde der dels stimulerer den naturlige lyst til at linke til det så godt som muligt, og som ikke skaber unødige forhindringer for SEO-effekten.
Vi hjælper med at sikre, at de vedtagne elementer bliver produceret og implementeret på den bedst mulige måde – uanset hvor meget af det vi i praksis skal udføre, eller om vi i højere grad skal assistere dit eget team eller eksterne webbureau.
Fase 3: Eksekvering og markedsføring
Når de vedtagne Earned Links elementer er implementeret skal kampagnen markedsføres. Det er ikke nok at det er tilgængeligt – effekten af kampagnen kan naturligvis øges betragteligt ved at den markedsføres effektivt.
Udover den organiske markedsføring i søgemaskiner og sociale medier vil det som regel også være en god ide, at markedsføre det via nyhedsbreve, GoogleAdWords, Facebook annoncer og annoncering i andre relevante medier.
Vi hjælper med at ligge en god plan for markedsføringen og eksekvere den del som vi har ekspertiser i.
Fase 4: Effektmåling
En Earned Links kampagne vil som regel have en positiv effekt på meget mere end blot links. Nogle gange vil værdien af disse effekter endda være højere end de links der skabes.
Nogle af de mest almindelige værdier der skabes af en Earned Links kampagne er:
- Links til dit website
- Omtale, delinger og likes i sociale medier
- Referrals – folk der klikker på de links der kommer
- Leads fra interesserede kunder
- Sign-ups til nyhedsbrev
- Omtale i traditionelle medier (PR)
- Positiv opmærksomhed i dit marked
- Styrkelse af din autoritet
Mange af ovenstående effekter kan og bør måles for at skabe et samlet billede af den værdi, som din Earned Links kampagner giver. Vi har oplevet linkbuilding kampagner, hvor værdien af dem der klikkede på de links der blev skabt alene har betalt kampagnen mange gange hjem.
Vi kan hjælpe med at specificere og opsætte værktøjer til måling af de forskellige elementer og samle rapporteringen af disse til dig.
Hvad koster en Earned Links kampagne?
Det er desværre umuligt at give en fast standard pris på en Earned Links kampagne, da den jo meget afhænger af, hvilke elementer den ender med at skulle indeholde og hvordan vi bliver enige om, at de skal markedsføres.
Vi vil derfor hellere starte med at tage en kort og uforpligtende snak med dig om dine ambitioner og mål med kampagnen og derefter udarbejde et budget, som passer dig.