SEO der virker – SEO Guide til Søgemaskineoptimering
Forfatter: Mikkel deMib Svendsen
Hvad er SEO?
SEO er en forkortelse for Search Engine Optimization, eller på dansk: Søgemaskineoptimering. SEO er således et samlet udtryk for alt det, du kan gøre for at blive mere synlig i søgemaskinernes organiske (ikke betalte) søgeresultater.
Nedenfor kan du vælge enten at læse SEO Guiden, se den på video eller downloade en PDF-version.
Se SEO Guiden på video
Du kan se hele SEO Guiden på video nedenfår. Så hvis du ikke orker at læse den, så bare læn dig tilbage, nyd en god kop kaffe og blive klogere på SEO ..
Download gratis SEO bog (PDF)
Udfyld formularen nedenfor, så sender vi et link, hvor du kan downloade SEO Guiden i PDF-format.
Introduktion
SEO består af både tekniske, redaktionelle og kommunikative udfordringer. Jo bedre du forstår at optimere alle elementer, jo mere synlig vil du blive i søgemaskinerne.
I denne guide vil du lære om alle de vigtigste aspekter af SEO, så du får et godt overblik over dette komplekse område.
Når du har læst SEO guiden, vil du være bedre i stand til enten selv at arbejde videre med SEO eller at købe hjælp fra andre – uden at købe katten i sækken.
Indeks
- Hvad er SEO?
- SEO består af 7 elementer
- 1. Keywordanalyse
- 2. Teknisk SEO
- Første skridt – et indekserbart website
- Duplicate Content – din tekniske SEO-fjende nummer 1
- Et mobilt-optimeret website er nødvendigt i dag
- AMP – Google Accelerated Mobile Page
- Et hurtigt website giver bedre rankings
- META-tags og mark-up der betyder noget
- Struktureret Data (schema.org) – Rich Snippets
- Social META-tags
- 3. Indholdsoptimering
- 4. Linkbuilding
- 5. Social synligheds-optimering
- 6. User engagement optimering
- 7. Effektmåling
- Brug for hjælp?
- SEO FAQ
Ingen finder dig på side to i Google
Du kender det sikkert godt selv. Når du søger i Google, er man tilbøjelig til at klikke på et af de øverste resultater. Det gør de fleste andre også. Nogle gange kigger du måske lidt længere nede i søgeresultatet – eller en sjælden gang imellem på side to eller tre. Men for det meste ender du med et af de øverste links.
I grafen nedenfor kan du se, hvordan kliks fordeler sig i et søgeresultat. Undersøgelsen er lavet på tværs af over 3 millioner ord og næsten 30.000 websites.
Som du kan se, klikker 30-40% på det øverste resultat. Næsten det halve på nummer to og herfra går det stærkt ned ad bakke. Der er naturligvis også nogle, der klikker på de nederste resultater på side et, og enkelte forvilder sig helt om på side to. Men langt hovedparten af synligheden skabes i toppen af side et.
Reference: https://www.advancedwebranking.com/cloud/ctrstudy/
Ring på 70 22 80 82 eller skriv på info@waimea.dk så snupper vi en uforpligtende snak om dine behov
Vær realistisk
Da der så godt som ingen værdi er i at ligge på side to, eller derunder i Google, er det vigtigt, at du er realistisk med dine mål.
Hvis du er en mindre eller nystartet virksomhed, er det ikke realistisk at du – i hvert fald på kort sigt – kan komme til at ranke i Google på de sværeste keywords. Fokuser i stedet på keywords, som er realistiske for dig at komme til tops på. Du kan altid udvide med flere og sværere keywords senere.
I afsnittet om keywordanalyse skal vi se nærmere på, hvordan du finder de rette keywords.
Det er summen af alle SEO-faktorer, der tæller
Google anvender flere hundrede faktorer, når de skal vurdere, hvilke websider der er mest relevante på bestemte søgninger. Nogle faktorer tæller mere end andre, men alle faktorer har en andel af den samlede vægt – den samlede “score”, som i sidste ende afgør placeringen af dit website i søgeresultaterne.
Så når du skal optimere et website – lave SEO – er målet at optimere så mange af alle de faktorer, Google ser på, så godt du kan. Ingen kan optimere alle faktorer 100%, men jo flere faktorer du kan optimere godt, jo bedre samlede resultater får du.
Det er ikke alle SEO-faktorer, der er fuld dokumentation for. Google fortæller os ikke alting. Som med den meste anden markedsføring bygger meget af det vi ved på praktisk erfaring. Det kan godt irritere nogle udviklere, som naturligvis gerne vil have dokumentation på det hele, men det kan bare ikke helt lade sig gøre med SEO.
I denne guide har jeg samlet de anbefalinger og gode råd, som jeg har solid erfaring med og som rent faktisk virker. Nogle steder henvises til værktøjer, der kan bekræfte det jeg siger, men andre steder må du blot stole på min erfaring. Sådan er det med SEO.
Nedenfor kan du se en oversigt over de fleste af de vigtigste faktorer for SEO – opsat som en periodisk tabel for SEO. Skemaet vedligeholdes af websitet Search Engine Land.
Det kan ved første øjekast godt se lidt forvirrende ud – ligesom den rigtige periodiske tabel, men hvis du bruger lidt tid på skemaet, er det faktisk ikke så slemt.
Til venstre har du alle on-site faktorer (de ting, som du kan ændre på selve dit website) og til højre alle off-site faktorer (alle de udefrakommende faktorer så som links).
Du kan bruge skemaet til at tjekke, om du har husket at få alle elementer med i din optimering. Jo flere elementer du kan optimere godt, jo bedre bliver det samlede resultat i søgemaskinerne.
Reference: https://searchengineland.com/seotable
SEO består af 7 elementer
For at forenkle tingene lidt, kan arbejdet med SEO inddeles i følgende 7 områder (klik på en overskrift for, at springe direkte til afsnittet):
- Keywordanalyse
- Teknisk SEO
- Indholdsoptimering
- Linkbuilding
- Social synligheds-optimering
- User engagement optimering
- Effektmåling
I de næste afsnit vil du lære om de vigtigste elementer inden for hver kategori – det som du, skridt for skridt, bør optimere så godt du kan.
1. Keywordanalyse
Grundlaget for alt markedsføring i søgemaskiner er keywords – eller på dansk, søgeord. Keywords er en betegnelse for de enkeltstående ord eller fraser, som folk bruger i søgemaskinerne for at finde det, som du tilbyder. Det er de søgninger, du gerne vil ranke på, så din relevante målgruppe får øje på dig.
Jo bedre du i detaljer forstår, hvordan din målgruppe søger, jo bedre er du i stand til at svare dem på den bedste måde. Du skal have en generel forståelse for, hvad der er karakteristisk ved din målgruppes søgeadfærd, og du skal kende de helt nøjagtige ord og fraser de søger på.
3 typer søgninger kræver 3 typer svar
Nogle søgninger vil indeholde dine brand- eller produktnavne. Dem kalder vi navigations-søgninger. Det er dem, der allerede kender dig, eller har hørt om dig. Det er naturligvis vigtigt, at du ranker på alle navigationssøgninger, men det er i reglen heller ikke så svært, da du bør have en høj autoritet på netop disse.
Det er i denne sammenhæng en fordel, hvis du har et forholdsvist unikt navn. Så hvis du ikke har startet og navngivet din virksomhed og produkter endnu, er det værd at tage med i overvejelserne.
En anden stor gruppe af søgninger er det, vi kalder informationssøgninger. Det er søgninger, der udtrykker et ønske om viden – om at få svar på noget. Det er de søgninger, din målgruppe laver, når de er på research, før de helt er klar til at købe.
Dem der søger sådan, skal du ikke prøve at sælge direkte til. I stedet for skal du informere dem. Du skal forsøge at svare, så godt du kan, etablere en relation og så langsomt opbygge den tillid, der skal til, at de måske senere køber noget af dig.
Den sidste gruppe af keywords er det vi kalder transaktionssøgninger. Det er de søgninger, hvor det fremgår, at søgebrugeren er klar til at handle. Det kan være søgninger, hvor ord som “pris”, “køb”, “tilbud” eller “udsalg” indgår.
På den type søgninger er det effektivt, hvis folk lander på en transaktionsside på dit site – den side, hvor det produkt de søger en god pris på præsenteres og hvor en tydelig købsknap gør det enkelt at handle.
For at matche transaktionssøgningerne er det ikke nok, at det produkt der søges på, er beskrevet på siden. Det skal også klart fremgå af teksten, at man kan købe det her, at det er på udsalg eller andre købsorienterede informationer.
Både informations- og transaktionssøgninger er meget vigtige i forhold til markedsføring i søgemaskiner. Dem, der søger sådan – og altså ikke leder direkte efter din virksomhed, men mere generisk efter det som du (sikkert som en ud af mange andre) kan levere, er særligt interessante. Det er potentielle kunder, som bare ikke ved – eller lige tænker på, at du kunne være den rette leverandør. At fange deres opmærksomhed lige på det tidspunkt, hvor de er motiverede for at handle, er naturligvis utroligt effektivt. Det skaber stærke leads og salg.
Keyword research
For at finde ud af, hvordan folk søger, har du brug for data. Den kan du få på flere måder.
Det første du skal gøre er at bruge dine sunde fornuft og viden om dit marked. Hvad kunne du forestille dig, at folk søger på, når de vil finde dig, dine produkter eller services?
Hvis du er usikker så spørg nogle af dine kunder eller medarbejdere. Ofte vil dit salgsteam have en god fornemmelse for, hvad dine potentielle kunder bruger af ord for at beskrive det, I afsætter.
Du kan også kigge på dine konkurrenters websites og lade dig inspirere af, hvordan de beskriver deres produkter og hvilke ord de bruger.
Alle de ord og fraser – tilsammen kaldet keywords, som du finder frem til gemmer du så på en liste. Den skal du bruge i den næste fase.
Ud fra din brainstorm-liste med keywords kan du nu gå i gang med at lede efter flere variationer af dine ord.
Vi anbefaler, at du bruger Google Keyword Planner, der i den danske version hedder ”Søgeordsplanlægning”. Det er et gratis værktøj fra Google, som de har lavet for hjælpe deres AdWords annoncører med at finde frem til de keywords, de vil annoncere på. Men du kan også bruge det til organisk optimering.
For at bruge Google Keyword Planner skal du have en Google konto og mindst en aktiv Google AdWords kampagne. Du kan oprette en konto her: www.google.dk/AdWords
Når du er logget ind på din konto finder du Google Keyword Planner under Planlægning -> Søgeordsplanlægning.
I Google Keyword Planner skal du nu indtaste dine keywords fra din brainstorm-liste et ad gangen. Dette gøres for at finde ud af, hvor mange der søger på de enkelte ord – og for at finde frem til andre variationer, som folk faktisk bruger i Google. Du skal også vælge hvilket sprog og land, du ønsker resultater fra. Hvis du f.eks. sælger smykker i Danmark, kunne det se således ud:
Når du klikker på “Få ideer” kommer du frem til den næste side, der viser, hvor mange der søger på dette keyword og andre, der har med samme emne at gøre. Vælg fanebladet “Søgeordsideer”. I den yderste kolonne “Føj til planen” kan du tilføje de keywords, som du synes er relevante for dig.
I denne fase er det bedre at tage for mange keywords med end for få. Når du er færdig med det første keyword, så fortsætter du med det næste på din brainstorm liste, indtil du har gennemgået dem alle.
Når du er færdig, skal du eksportere alle dine keywords – inklusiv estimater for, hvor mange der søger på dem.
Du kan eksportere dem enten som en kommasepareret fil, som et Excel regneark eller direkte til Google Docs – alt efter hvad der passer dig bedst.
Nu skal du så prioritere dine keywords. I dit regneark har du to kolonner – keywords i den ene og estimerede antal søgninger i den anden.
De keywords, der søges mest på, er som udgangspunkt mest interessante, men det er ikke det eneste, du bør vurdere dem på.
Du bør også se på, hvor realistisk det er, at du kan ranke på det enkelte keyword samt i hvor høj grad du tror, at dem, der søger med det pågældende keyword, rent faktisk vil købe noget af dig.
Hvis du f.eks. kun sælger diamantringe, så er “smykker” måske et lidt for bredt keyword, og hvis du lige har startet dit website, er det nok også lidt urealistisk, at du lige med det samme kommer op og ranke på det ord. Konkurrencen er for stor.
Jeg anbefaler, at du laver en 3. kolonne i dit regneark, hvor du markerer hvert ord med prioritet 1 og 2. Alle dine prioritet 1 ord er dem, som du til at starte med, skal fokusere på – både i forhold til at målrette din generelle optimering og i forhold til din overvågning i f.eks. SEO Monitor.
2. Teknisk SEO – fundamentet for din SEO
Teknisk SEO er ubetinget det område inden for søgemaskineoptimering, som er mest komplekst og teknisk avanceret. Der er rigtig mange tekniske aspekter i SEO, som bør være på plads, for at dit website er bedst muligt optimeret.
Det er derfor umuligt at dække alle faktorer i en enkel guide som denne, men vi vil fremhæve nogle af de vigtigste områder, så du i hvert fald ved, hvor du bør prioritere din optimering til at starte med.
Første skridt – et indekserbart website
Det første skridt i dit arbejde med teknisk SEO er at sørge for, at der ikke er noget, som forhindrer søgemaskinerne i at besøge og læse dit website rigtigt, og at de kan finde frem til alle sider. De fleste publiceringssystemer (webshops og CMS) er heldigvis forholdsvis søgemaskinevenlige i dag.
Så med mindre du har blokeret hele, eller dele af dit website, bør dit website være nogenlunde indekserbart.
For at søgemaskinerne kan finde frem til alle dine sider, er det vigtigt, at der er links til dem. Hvis der er sider på dit website, som man kun kan finde ved at søge efter dem, eller udfylde en formular, så finder Google dem som udgangspunkt ikke. Man skal kunne klikke sig frem til alle dine sider.
Du kan blokere søgemaskinerne fra dit website med f.eks. robots.txt, META-robots og passwordbeskyttelse. Det samme kan ske hvis du har implementeret krav om understøttelse af cookies, JavaScript eller andet, som søgemaskinerne ikke nødvendigvis understøtter, eller på anden vis forhindrer søgemaskinerne i at se dine websider, alle billeder og eksterne filer som JavaScript og CSS.
Søgemaskinerne er ret gode til at forstå mange forskellige slags websites og kodning, men det er klart, at hvis du teknisk set – bevidst eller ubevist – forhindrer dem i at crawle og indeksere det, så kan de ikke det. Hvis dit website f.eks. er passwordbeskyttet prøver Google ikke at “hacke” det. Hvis du i din robots.txt file har udelukket Google fra crawling, så overholder de det – også selvom det er en fejl, at du har opsat det sådan. Det ved Google jo ikke.
Nogle publiceringssystemer er bygget på såkaldte JavaScript frameworks som Angular eller React. På trods af, at Google offentligt påstår, at de godt kan læse og indeksere denne type websites, er det vores erfaring, at det langt fra altid er tilfældet. Du skal derfor være særlig opmærksom på indekseringsproblemer, hvis du benytter et JavaScript framework.
Det samme gælder, hvis du publicerer elementer på dine sider eller hele websitet med AJAX.
Duplicate Content – din tekniske SEO-fjende nummer 1
Duplicate Content (ofte bare forkortet til DC) har i mange år været en af de helt store tekniske SEO-udfordringer, men i de seneste par år er det blevet endnu værre. Ikke så meget fordi websites nødvendigvis har mere Duplicate Content nu, men fordi Google er blevet meget bedre til at filtrere det ud og fordi det, som noget nyt, kan have negative konsekvenser for hele dit website – også de gode sider, hvis Google begynder at filtrerer DC-sider fra dit website ud af indekset.
Der findes i praksis uendeligt mange former for Duplicate Content – både af teknisk og redaktionel karakter. Fælles for dem alle er desværre, at de kan være vanskelige både at identificere og at udbedre fuldt ud. Det ændrer dog ikke på, at du bestemt bør gøre dit bedste for at undgå Duplicate Content.
De tekniske DC-problemer skyldes ofte, at der genereres flere forskellige unikke URL’er, der peger på det samme indhold.
Det kan bl.a. være fordi
- Flere domæner, sub-domæner, eller protokoller (http og https) giver adgang til det samme indhold.
- Fordi der kan sorteres eller filtreres i indhold på en side på en måde, der fører til nye URL’er med samme indhold, fordi produkter findes i flere kategorier i din webshop.
- Fordi der bruges tracking parametre.
- Fordi de samme sider kan kaldes både i omskrevet og original URL-format
– for blot at nævne nogle få af de mest almindelige eksempler.
De redaktionelle problemer kan opstå på dit eget website, fordi tekster, eller dele af tekster, anvendes på tværs af flere sider eller formater. Det kan f.eks. være generelle beskrivelser, der genbruges på flere produkter. Men de redaktionelle SEO-problemer opstår også ofte, fordi tekster bruges på tværs af sites – f.eks. fordi du bruger produkttekster, som din leverandør har skrevet og som mange andre webshops også benytter sig af.
Fordi Duplicate Content problemer er så komplekse og mangeartede, er det umuligt at komme med en enkelt løsning, der fikser alt. Jeg vil dog meget anbefale, at du overvejer en “catch-all” -model, der kan løse mange af de tekniske problemer.
Den mest enkle catch-all model er CANONICAL tags, der indsættes på alle sider og peger på den originale URL. En bedre og mere stabil, men også mere kompliceret løsning, fungerer ved, at du på server-siden identificerer, om en side kaldes med den rigtige URL – og hvis den ikke gør, (301) redirecter til den rigtige.
Uanset hvilken løsning du vælger, er det vigtigt, at du til at starte med får identificeret både de praktiske og teoretiske Duplicate Content problemer, som dit website måtte lide af. Herefter bør du få udarbejdet en plan for, hvordan du bedst muligt får fjernet dem (eller så meget som det er praktisk muligt).
Ring til os på 70 22 80 82 og få en uforpligtende snak om det
Et mobilt-optimeret website er nødvendigt i dag
Du har sikkert allerede opdaget, at flere og flere mennesker bruger deres mobile enhed – tablet eller smartphone -til at gå på Nettet med. Det har Google også.
I 2017 offentliggjorde Google deres nye ”mobile first”-strategi. Det betyder i praksis at websites, der ikke er godt nok mobiloptimeret, ikke alene får mindre synlighed overfor de mange mobilbrugere, men at dit website også vil ranke dårligere i de almindelige søgeresultater.
Der er flere muligheder for at lave en mobilvenlig løsning. Vi anbefaler helt ubetinget, at du vælger det som kaldes Responsive Web Design (RWD). Med en RWD-løsning har du kun et website – et sæt af URL’er som så dynamisk tilpasser sig de brugere der besøger sitet.
Hvis du bruger et CMS (web publiceringssystem) som WordPress, Drupal eller Joomla, findes der i dag et stort udvalg af mobilvenlige RWD-templates, som du kan benytte. Så selv hvis du ikke har så meget forstand på webudvikling, er det muligt at få et mobilvenligt website.
AMP – Google Accelerated Mobile Page
AMP er et forholdsvist nyt format, som Google var med til at lancere i 2016. En løsning med fokus på at skabe lynende hurtige websider til mobile brugere.
Der er en del begrænsninger i formatet, men man kan ikke komme udenom det faktum, at AMP-sider p.t. nyder godt af den ekstra opmærksomhed Google giver dem. Så uanset om dit website er godt mobiloptimeret vil vi anbefale, at du også får AMP implementeret.
Det er ikke sikkert, at du kan implementere AMP på alle dine sidetyper, men gør det på så mange som muligt. Det øger din synlighed overfor de mange mobilsøgende kunder.
Et hurtigt website giver bedre rankings
Ingen kan lide langsomme websites. Det er dræbende at vente på sider der loader langsomt. Det er derfor helt naturligt blevet et meget vigtigt kvalitetssignal, at et website er hurtigt. Det bruger Google meget direkte både i prioriteringen af indeksering og i deres ranking-algoritmer.
Men det er ikke kun i forhold til Google, at hastighed er vigtigt. Dine kunder elsker også et hurtigt website. Flere undersøgelser har vist, at konverteringerne på et website stiger dramatisk, når hastigheden øges. Mest kendt er nok Amazons undersøgelse, der viste, at for hver 100 ms de øgede hastigheden solgte de for 1% mere.
Hastighedsoptimering er uden tvivl det område inden for teknisk SEO, hvor vi oplever, at resultaterne påvirkes hurtigst. Hvis du gør dit website hurtigere, vil du næsten med det samme opleve bedre rankings – eller omvendt, hvis det går langsommere.
Der er flere måder at teste hastigheden på dit website, men en af de bedste er med Google PageSpeed Insights.
Det skyldes dels, at det stort set er samme målemetode Google bruger, når de skal vurdere dit website i forhold til rankings, men også fordi dette værktøj giver dig en masse meget konkrete tips til, hvordan du kan optimere dit website.
Vi anbefaler, at du sigter efter at opnå en Google PageSpeed score på over 90 og under alle omstændigheder så højt, at du får en grøn markering. Hvis du får en gul, eller endnu værre rød markering, så har du problemer, der bør løses.
Det skal bemærkes, at Google PageSpeed Insights ikke kun måler den objektive tekniske hastighed – de måler i høj grad også “optimeringsgraden” og den oplevede hastighed hos brugerne.
Således kan meget lange sider, eller sider med store flotte billeder godt få en fin Pagespeed Score, hvis bare de er hastighedsoptimeret så godt, som det er muligt.
Et af de punkter hvor de fleste websites, kan optimere hastigheden meget, er på størrelsen af billeder. Det er en low-hanging fruit. Som regel er billeder ikke komprimeret godt nok. Selv hvis du har gemt dem i web-format fra Photoshop kan de som regel komprimeres yderligere uden, du kan se det.
Den bedste og mest enkle løsning til billedekomprimering er med onlineværktøjet Kraken.io. Via deres API kan du fuldstændig automatisere billedekomprimeringen og der findes allerede plugins, der understøtter dette til mange CMS – herunder også WordPress, som vi også bruger her på waimea.dk. Du kan også bruge deres webbaserede service, hvis ikke du har mulighed for at benytte deres API.
Det er dog sjældent nok bare at optimere dine billeder. Der kan ofte også optimeres meget på kodningen af dit website og webserverens opsætning.
Ved at gøre alt din kode så kompakt og effektiv som muligt, kan du øge hastigheden meget. Ved at sammenlægge CSS og JavaScript filer og minificere både disse og alt HTML kan, siderne blive endnu hurtigere at loade. Ovenpå dette kan filer og objekter så caches på serveren, caching i browserne kan udnyttes, billeder kan flyttes til CDN og webserver og database kan optimeres.
I forhold til både brugervenlighed og SEO skal du have mest fokus på, hvor hurtigt det første man ser på siden vises – det indhold der vises Above the Fold (før der scrolles ned på siden). Det er det mest afgørende for brugernes opfattelse af hastigheden. Om det så tager nogle få sekunder mere at hente resten af siden, gør ikke så meget. Det er både det Google fokuserer på og som brugerne oplever som vigtigt.
Google har meldt officielt ud, at de forventer en webside kan vise Above the Fold indhold på under 1 sekund for mobile brugere! Hvis dit website er langsommere end det, så risikerer du dårligere rankings på mobile søgninger.
Det er helt bestemt nogle hårde krav – men vi kan på det stærkeste anbefale, at du afsætter de nødvendige ressourcer til, at få optimeret hastigheden på dit website så meget som muligt.
META-tags og mark-up der betyder noget
Du har sikkert hørt meget for og imod META-tags igennem tiden – og det er da også rigtigt, at deres betydning har været skiftende over de sidste mange år.
I dag bruges META-keywords reelt ikke mere, hvorimod META-description anvendes af alle store søgemaskiner, og det anbefaler vi absolut, at alle websites benytter sig af.
META-descriptions på dine sider påvirker ikke direkte rankingen af websider, men en god beskrivelse kan øge klikraten – og en højere klikrate kan indirekte forbedre dine rankings. Så sørg for, at alle dine sider har unikke META-beskrivelser, der er fokuseret på, at få så mange som muligt til at klikke sig ind på siden – sælg siden bedst muligt.
Men dertil er der så kommet nogle nye “META-tags” og krav til mark-up af data, der kan være store fordele ved at udnytte. De to vigtigste kategorier er:
- Schema.org
- Social META-tags
Struktureret Data (schema.org) – Rich Snippets
Schema.org er en standard for beskrivelse af elementer på dit website, som understøttes af alle de store søgemaskiner. Det hjælper dem med bedre at forstå indholdet og forbedre visningen i søgeresultaterne. Den fremhævede visning gør, at du vil få mere opmærksomhed og flere besøg.
Nedenfor kan du se et eksempel på et fremhævet resultat i Google. Med korrekt implementering af Schema data for ratings og breaqd crumb navigation har vi fået vist disse elementer.
Der findes en masse forskellige Schema-objekter til forskellige typer af indhold – produkter, rejser, bøger, koncerter, navigationselementer, user ratings osv. Vi anbefaler at implementerer alle de objekttyper, som er relevante for dit website.
Husk også at implementere detaljeret Schema-data om din virksomheds navn, placering og eventuelt åbningstider – og at denne data er identisk med måden, du visuelt skriver det på websitet. Det hjælper Google med at placere din virksomhed og øger sandsynligheden for, at du dukker op på lokale søgninger.
Social META-tags
I modsætning til søgemaskinerne er de sociale medier desværre ikke blevet enige om en fælles standard til tagging af objekter. Der findes flere standarder, som vi samlet kalder Social META-tags.
Med Social META-tags styrer du, hvordan det ser ud, når folk deler links til dit website på sociale medier. Det giver en langt flottere og korrekt visning, og dermed også mere synlighed og besøg.
Nedenfor kan du se et eksempel på et link til en artikel der er delt på Facebook, hvor korrekte Social META-tags er brugt.
Hvis ikke der er Social META-tags på dit website, skal de sociale medier gætte sig til hvilken titel, beskrivelse og billede de skal bruge. Og det går ikke altid godt. Du har sikkert selv set eksempler på det, når f.eks. et link til et produkt deles på Facebook, men der vises et billede af et helt andet produkt.
Vi anbefaler, at du implementerer Facebook Open Graph, Twitter Card og relevant Schema data. Det sikrer, at du får en flot visning på de fleste af de største sociale medier.
De formater de sociale medier viser billeder i, er lidt anderledes end dem, du sikkert bruger på dine sider. De sociale medier bruger ikke helt det samme format.
Vi anbefaler, at du bruger billeder i 1200 x 630 pixels format, da det vil det set fint ud på de fleste sociale medier.
Du bør have mulighed for at angive et billede i dette format på alle dine sider, som indsættes i dine Social META-tags.
3. Indholdsoptimering
Når de tekniske forhold er på plads, og du ved, hvilke keywords du gerne vil ranke på, så er det tid til at optimere dit indhold.
Som udgangspunkt skal du regne med, at en enkelt webside normalt kun vil kunne ranke godt på et, eller nogle få og tæt relaterede varianter af et keyword. Selvom man kunne argumentere for, at en side burde ranke på mange flere varianter af relevante keywords, så er det ikke altid at det sker.
Du skal derfor, for hvert eneste af dine vigtigste keywords sørge for, at du har en side på dit website, som er godt optimeret til netop dette keyword – en side som giver folk det svar du tror de vil have, når de søger som de gør. Sæt dig i brugernes sted – hvad er det bedst mulige svar, den bedste webside, du kan give folk, når de søger på XXX?
Tilsvarende skal du hver eneste gang, du opretter en side eller et produkt på dit website være bevidst om, hvilket keyword(s) du gerne vil have, siden skal ranke på. Det kan være keywords fra din keyword research, som du ikke har fået optimeret endnu eller helt nye varianter. Hvis ikke du ved hvilket keyword, du gerne vil ranke på, er det umuligt at optimere din side.
Når du ved hvilket keyword, du gerne vil have en side til at ranke på, så skal du indarbejde dette keyword eller keywords på en naturlig måde i alle sidens elementer – i URL’en, i TITLE, META-description, headline, body tekst – og gerne i fremhævede elementer som fed og punktopstillinger, image ALT-tekster og objekt TITLEs.
Har du flere tæt relaterede varianter af nogle keywords, anbefaler vi, at du forsøger at få indarbejdet dem i din tekst. Du skal ikke oprette en masse forskellige sider med keywords, der kun varierer ganske lidt.
Skriv til kunderne!
Du skal ikke forsøge krampagtigt at klemme dit keyword ind flest gange. Det virker ikke. Du skal skrive en naturlig tekst, som appellerer til de besøgende – så de hænger fast, gider læse det og bliver engageret, inspireret og overbevist (solgt til) af det, du skriver.
Google har i dag en såkaldt “display algoritme” – det betyder, at de kan “se” dine sider – lidt på samme måde som man ser sider i en browser. Noget af det de rigtig gerne vil se er, om den tekst – det indhold – som siden er relevant for, befinder sig synligt og above the fold.
Hvis din keyword-optimerede tekst først kommer længere nede på siden – så man skal scrolle for at se den, eller man skal klikke på en tabulator eller “se mere” knap, så er det ikke sikkert, at søgemaskinerne overhovedet medtager den i deres relevans-beregning.
4. Linkbuilding – kunsten at få folk til at linke til dig
Links opfattes, lidt forenklet sagt, som en stemme i søgemaskinerne. Hvis website A linker til website B, så stemmer A på B. Jo flere stemmer et website får, jo højere link-autoritet det har, jo lettere er det at komme til at ranke på relevante keywords.
I praksis er det naturligvis lidt mere komplekst. En stemme – et link er ikke bare en stemme. Et link fra et prominent website (et website der selv har mange ”stemmer”) tæller meget mere end fra et lille og ukendt website. Og links der optræder naturligt i det redaktionelle indhold, som flest folk læser og klikker på, giver en højere linkværdi.
Uanset om du gør noget aktivt eller ej, så vil der uden tvivl – over tid – være nogle der linker til dit website. Måske er der også nogle, der nævner dig på Facebook eller Twitter. Helt naturligt og godt. Men hvis du ikke gør noget mere aktivt, og dine konkurrenter gør det (hvilket der er stor sandsynlighed for, at de gør!), så vil de sikkert ende med en stærkere linkprofil end dig.
Derfor bliver du, som de fleste andre i markeder med blot den mindste smule konkurrence, nødt til at arbejde aktivt med linkbuilding – kunsten, at få flere til at linke til dig.
En naturlig linkprofil
Google er i de senere år blevet meget bedre til at forstå, hvad en naturlig linkprofil er – det vil sige, hvordan den samlede mængde og type af links til et website ser ud, når der ikke er manipuleret med det.
Et website der bare gør, som Google siger, vi skal gøre – laver noget godt indhold og så venter på, at folk naturligt linker til det, vil opleve mange forskellige typer af links: Links fra prominente og mindre prominente websites, tekst-links og image-links, FOLLOW og NOFOLLOW links, dybe links, forside links, links fra blogs, nyhedssites, fagrelaterede sites og meget mere.
Hvis du kun har do-FOLLOW links, alt for mange dybe links i forhold til forside-links eller alt for mange links fra en bestemt type sites, så vil din link-profil fremstå som unaturlig, og det er Google som sagt blevet langt bedre til at identificere. Konsekvensen kan blive, at du på kort, eller lidt længere sigt, mister alle de gode rankings, som du ellers havde opnået med alle dine links.
2 typer linkbuilding
Linkbuilding er en betegnelse, der bruges om alle de ting, du kan gøre, som er med til at øge antallet af websites, der linker til dig. Der er grundlæggende set to forskellige måder, du kan få links til dit website:
- Earned Links – ”fortjente” links
Earned Links er links, du naturligt gør dig fortjent til. Hvis du laver et godt website og noget indhold, der er tilstrækkeligt spændende og engagerende, vil folk helt naturligt linke til det. - Acquired Links – ”købte” links
Acquired Links er links du “erhverver” dig link for link. Du kan f.eks. tilmelde dit website til web-kataloger, branchefortegnelser, sponsorere lokale frivillige organisationer, skrive gæste-blogindlæg eller købe certifikater og tekstannoncer med links.
Indtil for få år siden arbejdede de fleste udelukkende med acquired link strategier. Der findes også så godt som uendeligt mange forskellige måder, man kan skaffe acquired links på. Dengang var det stadig et tilstrækkeligt og helt naturligt valg, men det dur bare ikke i dag!
Problemet med acquired links er, at hvis du næsten udelukkende får den type links, så ender din linkprofil med at se meget unaturlig ud. For det er jo netop ikke “naturlige” links. Du opnår næsten aldrig den spredning og autonome diversitet med acquired links, som du gør med links, der, opstår mere naturligt.
Derfor anbefaler vi i dag, at du bruger den største del af dine linkbuilding resurser på earned links strategier.
Earned links strategier er den sikreste, mest stabile og fremtidssikrede måde at skabe links til dit website på. Det kan godt være lidt sværere at få gode earned links, men i sidste ende betaler det sig.
Earned Links – linkbuilding ideer
Earned links strategier handler som sagt om at skabe noget indhold, som din målgruppe helt naturligt kunne finde på at linke til og omtale på de sociale medier. Earned Links er i bund og grund det, som Google siger, vi skal gøre i forhold til linkbuilding – og kun det: Lav noget indhold som folk helt naturligt har lyst til at linke til – så skal de nok gøre det.
Og det er sådan set heller ikke helt forkert, men forskellen på det Google siger, og det vi anbefaler med en Earned Links strategi er så bare, at vi med Earned Links kampagner presser citronen lidt mere.
Du kan sammenligne det lidt med PR. Prøv at ringe til Berlingske og spørg dem, hvad der skal til for at få din virksomhed i avisen. Så svarer de nok noget i retning af, at du bare skal drive en god og spændende forretning, så skal deres journalister nok selv opdage det og skrive om det, når det er relevant. Men det er ikke hele sandheden.
Vi ved jo godt alle sammen, at hvis du hyrer en dygtig PR-mand og anlægger en lidt mere målrettet PR-strategi, så stiger sandsynligheden for, at Berlingske’s journalister “opdager” alle de spændende ting, din virksomhed går og laver – og ender med at skrive (positivt) om dem.
Det samme gælder med Earned Links linkbulding!
At skabe gode Earned Links handler først og fremmest om at forstå, hvad det er, som folk i lige præcis din målgruppe, kunne finde på – helt naturligt at linke til og måske dele på de sociale medier. Kunsten er så at finde frem til, hvad det er for psykologiske faktorer, der gør, at de har denne naturlige lyst til at linke til det – og så gøre alt hvad du kan for at booste denne effekt.
Hvis du f.eks. laver en spændende konkurrence, så kan det alene stimulere folk til at dele det med vennerne på Facebook eller linke til det fra deres blog. Du kan så øge effekten voldsomt ved at tilbyde en usædvanlig præmie (enten meget stor eller virkelig “out-standing”) eller ved at give deltagerne af konkurrencen en større chance for at vinde, hvis de får deres venner til at stemme på dem.
Der findes mange typer af indhold, som folk typisk naturligt vil linke til. Nedenfor har vi samlet nogle ideer til inspiration.
- Tilbyd noget gratis, som folk naturligt vil dele
- En god e-bog
- Gode tips, gratis hjælp, artikler og videoer
- Gode værktøjer – bedre eller billigere (gratis) end dem der allerede findes
- Fede spil og konkurrencer (større præmier = større opmærksomhed)
- Invitationer til gratis arrangementer – premiere, foredrag eller fest
.
- Indhold der skaber stærke følelser
- Noget sjovt: Men pas på – det skal være rigtig sjovt!
- Provokationer: Skarpe meninger skaber opmærksomhed
- Noget der skræmmer: Sikkerhed, sundhed og tillid
- Forargelse: En teknik der bl.a. bruges meget af formiddagsaviserne
- Medfølelse: Trebenede hunde
.
- Undersøgelser – brug dem sammen med aktiv PR
- Brug eksisterende kundedata til at lave opsigtsvækkende analyser
- Kør spørgeskemaundersøgelser på dit website
.
- Få god lokal omtale
- Engager dig lokalt – og få naturlig positive omtale og links
- Brug egen data til spændende undersøgelser
- Sponsér lokale sportshold
En positiv sidegevinst ved Earned Links strategier er at de – hvis de er gode – også kan give en masse traditionel medieomtale. Dette kan naturligvis også boostes, hvis du trækker på en kompetent PR-mand.
De fleste Earned Links elementer er også rigtig gode at bruge i jeres social media strategier, nyhedsbreve osv. Ofte kan det være svært at finde på noget meningsfuldt at snakke om i disse mediekanaler, men en god konkurrence, en gratis bog eller en frisk provokation er et glimrende element. Det er værd at skrive om og folk elsker at kommentere på og dele den slags.
To af de største fordele ved Earned Links strategier er at:
- Earned Links resulterer i en naturlig linkprofil – for det er jo netop helt naturlige links. Folk linker spontant til det virale element, du lancerer – du styrer dem ikke, eller bestemmer hvordan de linker. Der vil således helt naturligt komme en naturlig blanding af links.
- Der er næsten ingen risiko for, at Google opfatter Earned Links negativt – som link spam.
Vi anbefaler i dag, at du afsætter størstedelen af dit budget til linkbuilding med Earned Links strategier – gerne 70-80% af de samlede ressourcer. Resten kan du så bruge på Acquired Links.
Lad os til slut se et par eksempler på Earned Links strategier, som har virket godt. Måske kan de tjene som inspiration for ting, du selv kunne lave …
Pornhub – give wood
Pornhub lancerede i 2014 en af deres hidtil bedste PR-kampagner. De valgte at støtte den amerikanske Arbor Day med en “Plant et træ”-kampagne under sloganet “Pornhub – Gives America Wood”. Det er sgu sjovt! 🙂
For hver 100 nye videovisninger i deres “Big Dick” kategori ville de donere et træ og endte med (da jeg tog dette screenshot) at donere over 15.000 træer.
Kampagnen er ikke udformet som en direkte Earned Link kampagne, men mere som en traditionel PR-kampagne. Alligevel resulterede den i næsten 700 unikke domænelinks – herunder en masse fra store nyhedsmedier!
Hvem er mest “sinful”?
For at blive lidt i den lumre afdeling, omend en helt anden type Earned Links strategi, så udsendte den danske webshop Sinful.dk i 2016 en undersøgelse, der viste, hvilke byer i Danmark der køber mest sexlegetøj.
Jeg lagde særligt mærke til netop denne konkurrence – og ikke mindst resultatet – da den lille Vestsjællandske landsby, jeg på et tidspunkt boede i, kom ud som en klar nummer et på den første version af listen med ikke mindre end 2,12 gange så meget indkøb af sexlegetøj som landsgennemsnittet! Siden røg Ugerløse dog lidt ned af listen igen.
De har ikke fået helt så mange links som Pornhub, men jeg kan da spore mindst 30 unikke domænelinks – og de er fra prominente sites som blandt andet Jyllands Posten, Busines.dk, Dagens.dk og Alt for Damerne – så det er jo også ret godt!
Infographics virker stadig
En anden Earned Links strategi er infographics. Hvis man laver dem godt virker de stadig. Nedenstående eksempel Aaron Wall lavet på sit site SEOBook.com. Det illustrerer, hvordan udviklingen i Googles algoritmer påvirker Nettet – Google’s Collateral Damage.
Som du kan se nedenfor er resultatet af denne Earned Links kampagne, som jo så også er lavet af en, der faktisk ved en hel del om SEO utroligt godt! Aaron har på denne infographic alene fået 12.342 links fra 750 unikke domæner. Det er temmelig vildt – men dog langt fra et enestående tilfælde!
Gratis ting kan være guld værd!
Det sidste eksempel jeg vil nævne i denne omgang, er en kampagne, hvor jeg valgte at forære min gamle bog væk: SEO 2.0 på min blog demib.dk. Jeg synes efterhånden, den var blevet så gammel, at jeg ikke ville sælge den mere, så jeg lagde den ud til gratis download – mod at jeg måtte få lov til at sende nyhedsbreve til dem, der hentede den.
Så mit primære mål med denne kampagne var at få e-mail adresser – og det fik jeg i den grad. Lige omkring 3.000 valgte at give mig deres e-mail for at få bogen. Men der er (naturligvis) også kommet nogle links ud af det. Lige nu kan jeg spore omkring 11 unikke domænelinks fra relevante sites.
Derudover gav mit indlæg, med det gratis download, også en usædvanlig stor mængde kommentarer – fra glade besøgende samt og en enorm social interaktion – hvilket jo, udover de indsamlede e-mailadresser og links, bestemt også har en værdi.
Kom godt igang med Earned Links
Det gælder for både Earned Links og Acquired Links, at du altid bør starte med at samle et “brainstorm-katalog” med alle de gode ideer til konkrete metoder og “tools” til at skabe de ønskede links.
Der er to vigtige grunde til det:
- Det sikrer, at du ikke bare kaster dig over den første og bedste ide, men får alle ideer på bordet. Herefter kan du så vælge de bedste i den mest fordelagtige rækkefølge.
- Det sikrer, at du over tid kommer til at arbejde med mere end blot en enkelt god ide – og dermed mindsker risikoen for ensidig linkbuilding, der kan føre til en unaturlig linkprofil.
En linkbuilding brainstorm session skal naturligvis afholdes sammen med nogle, som har praktisk erfaring med de metoder, teknikker, værktøjer og menneskelige faktorer, der faktisk virker – og hvordan hver enkelt af dem kan optimeres for maksimal effekt, samtidig med, at risikoen for at Google opfatter det negativt minimeres.
Gem alle dine ideer i et regneark eller Word-file og notér hvornår, hvordan og af hvem, de enkelte kampagner planlægges til at blive ført ud i livet.
Og så er det sådan set “bare” at gå i gang fra en ende af. Bland dine gode ideer så du ikke kører for længe eller ensidigt med en enkelt god ide. Det er den bedste måde at sikre en stærk og naturlig linkprofil.
Acquired Links – linkbuilding ideer
Selvom vi klart anbefaler, at du bruger størstedelen af dine resurser på earned link strategier, har acquired links bestemt også sin plads. Du kan bruge dem til bl.a. følgende:
- At sikre du har links fra de steder, du bør have links fra – venner, forretningsforbindelser, relevante kataloger, communities, sociale profiler, sites andre konkurrenter får links fra, omtaler uden links osv.
- Med en god og naturlig overordnet linkprofil kan dit site sagtens tåle nogle acquired links også. Brug dem til at fremhæve vigtige produkter og undersider, som det er svært at få til at ranke. Selv nogle få direkte (acquired) links kan gøre underværker ovenpå en naturlig og stærk linkprofil.
Der findes som sagt uendeligt mange måder at få acquired links på. Hvis du har brug for konkret inspiration, kan du på denne liste finde en meget stor mængde konkrete ideer til, hvordan du kan skaffe links. Der er rigeligt til de flestes behov!
5. Social synligheds-optimering
Ved at analysere hvad der sker i de sociale medier, kan søgemaskinerne få en rigtig god forståelse for, hvad der er “talk of the town” lige nu – hvad det er, der rør sig og hvad det er for emner, websites, firmaer og produkter, folk finder mest interessante (på godt og ondt) lige nu.
I princippet fungerer søgemaskinernes analyser af aktiviteterne på de sociale medier lidt ligesom med link-analyserne – jo flere omtaler, jo flere der snakker om og linker til dig, jo bedre.
Social omtale er ikke (helt) det samme som links
Søgemaskinerne ser ikke på social omtale helt på samme måde som links – omend begge dele handler om bedre at forstå, hvad der har den største interesse.
I de sociale medier ser søgemaskinerne blandt andet på, hvor mange der har set omtalen – og måske linket til dig, liket den og delt den. Det sidste sender naturligvis det stærkeste signal – og det første det svageste.
Søgemaskinerne har dog visse begrænsninger i, hvad de kan se i de sociale medier. Google har data-adgang til Twitter. Den køber de sig til. I Google+ kan de naturligvis se alt, da de selv ejer denne tjeneste, men desværre (for Google) er Google+ bare ikke så udbredt og brugt som Facebook, hvor de kun kan se den data som er tilgængeligt for alle, og altså ikke foregår i lukkede grupper og private profiler.
Uanset hvad Google kan, eller ikke kan se, anbefaler vi dog meget, at du arbejder med at styrke din virksomheds sociale profil og gennemslagskraft.
Sociale omtaler har værdi
Det har længe været diskuteret, om søgemaskinerne overhovedet bruger de sociale signaler, de trods alt kan se. Google siger selv, at det er meget begrænset, hvilket dog på ingen måde behøver at være sandt. Korrelationsanalyser har påvist en stor sammenhæng mellem en høj social gennemslagskraft og gode rankings, men desværre er sådanne analyser forbundet med meget stor data-usikkerhed.
Vores faglige vurdering – baseret på praktiske erfaringer på tværs af mange websites, viser dog helt ubetinget, at der er en søgemaskineværdi i en høj social synlighed.
Selv hvis vi tager fejl – og der ingen sammenhæng er mellem social synlighed og ranking i Google, anbefaler vi alligevel, at du arbejder på din sociale markedsføring. Værdien af en god social synlighed kan nemlig i sig selv være hele arbejdet værd.
Det er veldokumenteret, at anbefalinger fra venner i ens netværk er en afgørende faktor for hvilke valg, vi tager. Så hvis du er meget synlig i de sociale medier, mange deler og linker dit indhold, så sælger du sandsynligvis også mere.
Hvilke sociale medier er de vigtigste?
For de fleste danske virksomheder er det værd at overveje Facebook, Twitter, Google+, Pinterest og LinkedIn – alt efter din branche og målgruppe.
At åbne en profil på hver af disse sites er let nok. Det kan du klare på få minutter. Men en profil uden følgere og aktiv dialog med brugerne er så godt som værdiløs. Det er som en fest uden deltagere. Det er først, når der kommer noget aktivitet på dine sociale profiler, at de får nogen værdi.
Din største udfordring er derfor at finde på nogle aktiviteter, som kan tiltrække, fastholde og inspirere din målgruppe. Der skal mere til end blot at skrive en notits hver gang, du lancer et nyt produkt!
Dine earned links elementer vil typisk fungere rigtig godt i de sociale medier. Indhold der er designet til at provokere eller inspirere din målgruppe til at linke, vil som regel også fungere godt socialt. Men du kan også iværksætte særlige aktiviteter 100% målrettet de sociale medier, som f.eks. integrerede konkurrencer, spørgeundersøgelser, sjove tests osv.
6. User engagement optimering
Google er i stigende grad begyndt på at ranke websites efter, hvor godt de formår at engagere de besøgende. Og ikke alene har “User Engagement Data” allerede fået en vis betydning – det er faktisk vores vurdering, at vægtningen af disse engagements-parametre vil få en stigende, og muligvis, dominerende betydning for rankings i de kommende år.
Hvad er User Engagement Data?
User Engagement Data er kort fortalt en samlet betegnelse for data om, hvordan dem der bruger dit website, bruger det – hvordan de engagerer sig og hvor meget.
Det kunne f.eks. være data om, hvor længe dine besøgende er på dit website, hvor mange varer de lægger i indkøbskurven, hvor meget de køber for, eller hvor mange, der klikker på dine (interne og eksterne) links.
User Engagement Data er et meget spændende og virkelig stærkt signal for søgemaskinerne at bruge. For det er jo oplagt, at de websites, hvor brugerne engagerer sig mere, nok er bedre end dem (på de samme søgninger), hvor de ikke gør det i samme grad.
Lad os antage, at du f.eks. driver en webshop, der sælger gadgets. Jeg har en tilsvarende, der konkurrerer med dig. På din webshop konverterer du i snit 5% af brugerne, der køber 4 ting, for en gennemsnitsværdi af 1.500 kr. og til sammenligning konverterer 2% i min webshop. Mine kunder kun køber 2 ting i snit og bruger 750 kr. I det tilfælde er det rimeligt at antage, at din webshop nok er bedre end min – og derfor fornuftigt at Google ranker den bedre i søgeresultaterne, alt andet lige.
Det samme gælder de mange andre User Engagement parametre, vi skal se nærmere på i dette afsnit.
Hvor får Google User Engagement Data fra?
Google har i princippet flere gode kilder til indsamling af User Engagement Data – de vigtigste er:
- Google Chrome browseren, som har 30-40% markedsandel, eller mere, i mange lande
- Google Toolbar, som millioner af mennesker bruger
- Google AdSense, et af de største annoncenetværk i verden
- Google Analytics, et af de mest udbredte analytics programmer
- Google Fiber, deres ISP i USA
Ud af ovenstående fire kilder er der kun en, som vi er temmelig sikker på Google ikke bruger – det er Google Analytics.
Grunden til dette er, at Google ved flere lejligheder har meldt officielt ud, at de ikke vil (mis-) bruge Google Analytics data på den måde og det ville være ufattelig dumt for et børsnoteret selskab som Google, at lyve om den slags. Så det tror jeg ikke, de gør.
Men det behøver de heller ikke. For med de andre kilder alene har de rigeligt med data til at udlede nogle endog meget præcise statistiske data om brugernes adfærd, som de kan anvende i deres ranking-algoritmer. Og det gør de. Det er der ingen tvivl om.
Udfordringer med User Engagement optimering
Lad mig starte med at slå et lidt kedeligt faktum fast med syvtommersøm – at optimere User Engagement Data er på mange måder langt sværere end nogle som helst andre søgemaskine-ranking faktorer. Det er sværere at manipulere User Engagement Data. Og det er så også en af grundende til, at dette er sådan en god datakilde for Google at bruge.
De tre største udfordringer med optimering af User Engagement Data er:
- Vi ved ikke med sikkerhed, hvilke User Engagement faktorer Google bruger. Der er enkelte parametre, de har bekræftet, at de bruger såsom search-bounces (også kaldet Pogo Sticking). Der er mange parametre, som vi er ret sikre på, de bruger, men helt sikre kan vi ikke være (endnu).
- Vi kan ikke helt på samme måde, som med alle andre ranking faktorer, sammenligne vores egen data med konkurrenternes. Vi bliver derfor nødt til i højere grad at optimere efter absolutte, frem for relative, værdier.
- Vi har som SEO- og marketingfolk ikke nødvendigvis direkte adgang til at ændre på de praktiske forhold på og omkring et website, der kan øge brugernes naturlige engagement.
På trods af, at vi ikke kan være helt sikre på, hvilke User Engagement parametre Google bruger nu, hvordan de vægter dem og hvad de vil gøre fremover, så er det i alle fald forhold, som det kan betale sig at optimere på.
Ja, selvom Google slet ikke brugte noget som helst af denne data (hvilket alt dog klart tyder på de gør!), så er det en rigtig god ide at optimere brugernes engagement på dit website. For større engagement giver flere leads og mere salg. Folk der bruger mere aktiv og engagerende tid på dit site, konverterer mere.
Hvilke User Engagement faktorer tæller?
Som sagt ved vi ikke med 100% sikkerhed, hvilke User Engagement faktorer der bruges af Google, men det er både vores, og førende udenlandske kollegaers praktiske erfaring, at i hvert fald følgende, i et eller andet omfang, indgår allerede i dag – og med stor sandsynlighed kan blive endnu vigtigere i årene fremover:
- Pogo Sticking (bounces fra søgeresultater)
- Gennemsnitlig tid brugt på dit website
- Gennemsnitlig antal sidevisninger pr. user session
- Nye kontra gentagne brugere
- Konverteringsprocenter (salg, downloads osv.)
- Gennemsnitlig ordreværdi og antal varer købt
- Download af software, bøger og andet
- Udfyldning af kontaktformularer
- Brugerkommentarer – i blogs, på artikler eller i debat-fora
- Udgående links – der følges
- Brand søgninger – søgninger I Google på dit/dine navn(e) og varemærker
- Type-ins – folk der går direkte til dit website
Ovenstående liste er et god bud på de vigtigste User Engagement parametre lige nu. Der vil sikker opstå flere med tiden, og vigtigheden kan ende med at ændre sig, så det er et område, du bør holde rigtig godt øje med. Eller lade os gøre det for dig.
Hvordan måler du User Engagement Data?
Hvis du har et webanalyseværktøj, som f.eks. Google Analytics, installeret på dit site – hvilket du naturligvis i alle fald bør have, så vil du kunne trække en meget stor del af den vigtigste User Engagement Data ud derfra.
I Google Analytics kan du både se, hvor lang tid folk bruger på websitet, hvor mange sider de i gennemsnit ser, bounces, hvor mange nye kontra gentagne brugere du får på besøg. Hvis du har sat e-handels tracking og/eller action-tracking op også alle de data der relaterer sig til din webshop eller andre målbare handlinger.
Hvis du gerne vil filtrere data, så du kun ser trafik for dem, der kommer på besøg fra søgemaskinerne, kan du bruge den generelle segmenterings-mulighed, som du finder i toppen af alle Google Analytics rapportsider. Her kan du så vælge enten al søgetrafik, betalt søgetrafik eller kun organisk.
Google Analytics segmentering
Ovenstående segmentering er f.eks. meget brugbar, når du vil se, hvor høj bounce-raten er fra søgemaskiner (Pogo Sticking).
For at se dette segmenterer du på søgetrafik og går ind på rapporten Adfærd -> Webstedsindhold -> Landingsider.
Her kan du så se bounce-raten for dem, der lander på en side fra en søgemaskine.
Du kan yderligere filtrere denne side ved at søge på bestemte URL’er, så du kun ser data fra denne side. Det er godt, når du skal zoome ind på lige de sider, eller sektioner, som du arbejder med optimeringen af.
Nogle typer af User Engagement Data kræver, at du tager andre værktøjer i brug – f.eks. når du skal se, hvor mange der søger på dine varemærker. Her kan Google Keyword Planner være en god hjælp.
Hvordan optimeres User Engagement Data?
Nu kommer vi så til den absolut sværeste – men også på mange måder mest spændende del af dét at arbejde med User Engagement Data – nemlig optimeringen af det.
Hvordan får man flere folk til at engagere sig på en målbar måde på og omkring dit website?
Der er desværre ingen enkle og universelle svar på dette. Hvad der virker på et website, virker ikke nødvendigvis på andre websites og andre målgrupper. Men der er dog alligevel nogle metoder og tips, du kan bruge til at komme i gang med dette arbejde, som jeg gerne vil dele.
Først og fremmest skal du lade være med at blive stresset over den noget overvældende data, du hurtigt kan komme til at stå med på dette område. Der er rigtig mange relevante User Engagement Data, og de kan måles på mange dele af dit website. Det er komplet umuligt at gøre noget ved dem alle sammen på en gang.
Mit bedste råd er, at du starter med at indsamle så meget data, som du orker. Gem det hele i et regneark så det bliver lettere at overskue og sammenligne.
Når du har gjort det, så skal du forsøge at finde de sider eller kategorier, hvor dine data er dårligst, og hvor du forventer lettest at kunne lave forbedringer. Dine User Engagement low hanging fruits.
Det kunne f.eks. være de sider med flest besøg og hvor search-bounce raten er højest. Effekten af at forbedre dette kan være rigtig stor. Det er et godt sted at starte.
Når du har fundet ud af, hvilke User Engagement Data du vil optimere på, så begynder den kreative proces…
Det du skal gøre er at forsøge at sætte dig i brugerens sted. Hvis det f.eks. er høje search-bounces, der er problemet, så tænk på, hvad brugere der søger efter den konkrete side, eller type af sider, forventer at finde svar på. Giver du brugeren det svar? Er det tydeligt nok i toppen af siden, at de kan få de rette svar?
Prøv også at se på nogle af de sider på dit website, hvor search-bounces omvendt er meget flotte og lave. Hvad er det som gør, at brugerne ikke i samme grad bouncer der? Hvad er forskellen? Og kan du adoptere nogle af de ting, som du tror, holder bedre på folk på de gode sider over på de mindre gode?
Når du har tænkt dig godt om, så er det bare at forsøge sig frem. Implementér nogle af dine gode ideer på siderne og vent så til, du har fået tilstrækkelig med ny data ind til, at du kan drage nogle konklusioner. Hvis resultaterne er gode, så arbejd videre i samme retning. Hvis resultaterne ikke er så gode, så må du tilbage til den kreative proces og finde på bedre ideer.
Det minder på mange måder om den samme proces, du måske kender fra A/B-testing. Det handler om at forsøge sig frem, skridt for skridt, og hele tiden måle så præcist som muligt, hvordan dine ændringer påvirker resultaterne. Skridt for skridt kan du så forbedre dem.
Jeg ville ønske, der var en smart magisk nøgle til forbedringer af User Engagement Data, som jeg kunne dele med dig. Det er der desværre ikke. Det er hårdt, men virkelig spændende arbejde.
7. Effektmåling
Som med al anden markedsføring anbefaler vi meget, at du måler effekten af det arbejde, du laver. Markedsføring skal jo gerne virke, ellers er det bare penge ud ad vinduet. Ved at måle effekten af det, du laver, kan du luge ud i det, der ikke virker og skrue op for det, som gør. Dermed kan du, over tid, gøre din markedsføring bedre og bedre.
Der er 3 niveauer, som vi vil anbefale, at du måler på:
- Synlighed
- Trafik
- Handlinger
Uden synlighed – uden at nogle i din målgruppe ser dig, får du ingen relevant trafik. Og uden trafik – at der faktisk er nogle som besøger dig og din forretning, får du ingen nye leads eller kunder.
I forhold til måling af synlighed er en tjeneste som Waimea’s SEO Monitor helt perfekt – og som du måske ved, også helt gratis. Så hvis ikke du allerede har tilmeldt dig her, så gør det nu. Her kan du se, hvordan du ranker på dine vigtigste keywords, hvor godt du er indekseret og hvor god din linkprofil er – to vigtige faktorer for din synlighed – eller mangel på samme.
Næste skridt er at se på trafik og handlinger. Det gøres normalt med et godt webanalyse værktøj.
Der findes mange redskaber til måling af web-trafik. Et af de mest udbredte er Google Analytics. Det er ikke så underligt, for det er nok det bedste af de helt gratis programmer. Der findes også mere avancerede programmer til webanalyser, men de fleste af dem er både meget dyre og komplicerede at bruge, så for de fleste er Google Analytics den bedste løsning.
Det første skridt, når du skal opsætte måling af dine SEO-aktiviteter er at installere din webanalytics løsning og sikre, at den data du får ind, er korrekt. Det er desværre ikke altid helt så ligetil, som det måske burde være. Du skal dels sikre dig, at tracking koden er korrekt indsat på samtlige af dine sider, og så skal du have filtreret den trafik ud, som ikke bør medregnes – f.eks. den fra egne medarbejdere.
Hvis ikke du sikrer en ordentlig data-kvalitet, så kan du ikke stole på dine web-analyser! Vores erfaring er desværre, at alt for mange websites lider under forkert data, og så bliver de beslutninger, der tages på grundlag af dette naturligvis også forkerte.
Det næste skridt er at få opsat de rapporter og målinger, som du gerne vil se nærmere på.
Det kan naturligvis ændre sig over tid, hvad du gerne vil måle på, men i hvert fald bør du som minimum segmentere de handlinger og/eller køb, der foretages på dit website. Så du kan se på hvilket grundlag, der skabes værdi, hvordan de besøgende fra forskellige kilder, opfører sig og hvilke sider, der er bedst og dårligst til at konvertere brugerne.
Der er uendeligt mange muligheder med web analytics. Og det er måske et af problemerne – du drukner let i alt for mange tal og fine rapporter. Det er umuligt at forbedre alting på en gang. Vores anbefaling er, at du fokuserer på nogle få benchmark tal ad gangen. Start f.eks. med at se på bounce-rates og arbejd så med at få dem reduceret.
Brug for hjælp?
Jeg håber, at denne SEO Guide har givet dig en lidt bedre indsigt I, hvad SEO går ud på og hvordan du kan komme videre med arbejdet. Hvis du ikke kan overkomme det hele selv, så ring til os på 70 22 80 82 – så tager vi en uforpligtende snak om dine udfordringer.
SEO FAQ
Nedenfor kan du finde svar på et par af de mest almindelige spørgsmål om SEO.
Hvad betyder seo?
SEO er en forkortelse for Search Engine Optimization. På dansk kalder vi det søgemaskineoptimering.
Hvad er SEO?
SEO er en samlet betegnelse for alt det du kan gøre, for at optimere din hjemmesides synlighed i søgemaskinernes organiske (ikke betalte) resultater. Det inkluderer både teknisk optimering, optimering af design og indhold, linkbuilding og user engagement optimering.
Hvad koster SEO?
Hvis du selv kan søgemaskineoptimere dit website koster det kun din tid. Du skal ikke betale noget til Google for optimeringen. Men hvis du skal have hjælp til SEO fra andre, så skal du naturligvis betale for deres arbejde.
Hos Waimea tilbyder vi både samlede løsninger med Waimea Business, hvor du betaler en fast månedlig pris, og løbende SEO-rådgivning, hvor du betaler for de timer vi bruger.
Hvad er SEO-tekster?
SEO-tekster er en betegnelse nogle bruger om tekster der er særligt optimeret til søgemaskinerne. Vi bruger ikke denne betegnelse, for vi mener ikke tekster alene bør optimeres til søgemaskinerne. De skal primært optimeres til dine kunder.
Skriver vi tekster for dig skal vi nok samtidig sørge for, at de er skrevet på en måde, der gør at de bliver mest muligt synlige i Google.
Hvorfor SEO
Næsten alle mennesker bruger Google – ikke mindst når de leder efter produkter og services. Ved at arbejde med SEO kan du sikre, at din virksomhed dukker op når dine potentielle kunder leder efter dig.
Hvad er on page SEO?
On-page SEO er alt det du kan gøre direkte på din hjemmeside for at optimere den. Det inkluderer bl.a teknisk optimering, optimering af dit wedesign og indhold.