Google Ads virker – men er dine kampagner godt nok optimeret? (se tips)
Google Ads (tidligere AdWords) er et af de mest effektive annoncemedier der findes. Men det er også et af de så absolut mest komplekse. Det betyder i praksis, at alt for mange kampagner giver alt for ringe resultater. Hvor godt er dine kampagner optimeret?
Det er i princippet let at sætte en Google Ads annonce op. Men det er desværre ikke helt så let, at forstå og udnytte alle de mange annonceformater, og at optimere dine kampagner tilstrækkeligt. I dette indlæg skal vi derfor se lidt nærmere på hvad du kan gøre for, at få meget mere ud af dit Google Ads budget.
Få en gratis Google Ads Analyse
Vi gennemgår din konto og kommer med anbefalinger til, hvordan dine kampagner kan forbedres. Så kan du få meget mere ud af de samme penge
Kontakt os på info@waimea.dk
– eller ring: 70 22 80 82
Hvorfor bruge Google Ads?
Måske er du allerede overbevist om, hvor godt Google Ads er – eller kan være. Men lad mig alligevel starte med at fremhæve nogle af de vigtigste fordele.
Google Ads er “response marketing”
En af de meget store udfordringer med markedsføring har altid være at ramme den rigtige målgruppe (uden for meget spild), og ikke mindst at gøre det lige præcis, når de er mest modtagelige overfor dine budskaber.
Og det er her hvor netop annoncering i søgemaskiner er så utrolig stærkt. For både Google Ads og organisk søgemaskineoptimering (SEO) gælder det, at vi ikke bare kaster annoncer i hovedet på folk der ikke ønsker dem. De søger selv aktivt – og vi svarer så på det med relevante tilbud og informationer. Det giver ekstremt gode konverteringer i forhold til de fleste andre annonceformer.
Få omsætning her og nu!
I modsætning til organisk optimering – som SEO, social media aktiviteter og PR, giver Google Ads kontant afregning. Hvis dine kampagner er optimeret til leads eller salg, så kommer resultaterne med det samme.
Det er sundt for din likviditet. For du skal ikke poste penge i markedsføring, som først giver øget omsætning flere måneder, eller år, efter.
Optimer efter fortjeneste
Google Ads kampagner kan både optimeres til dækning, kontaktpris eller salg – helt ned på specifikke produkter. På den måde kan du sikre, at du aldrig taber penge på dine kampagner – at du altid tjener mere end du bruger.
Styrk dit brand
Kender folk dit brand, dit logo eller dit navn? Du kan skabe mere synlighed omkring dit brand med visuel annoncering gennem Googles displaynetværk – et netværk der rummer mere end 2.000.000 hjemmesider og 700.000 apps.
Folk er mere tilbøjelige til at handle med en virksomhed – et brand, de allerede kender. Så en styrkelse af dit navn, kan være med til at øge dine generelle konverteringer på alle andre kampagner og aktiviteter.
Genaktiver kundernes interesse
Meget ofte kræver det mere end én overvejelse fra potentielle kunder inden de beslutter sig for at købe dine produkter. Med Google Ads kan du geneksponere brugere, der allerede har vist interesse i din forretning, for dine annoncer. Det er en meget effektiv annoncestrategi.
Snup dine konkurrenters kunder
Du kan målrette dine Google Ads annoncer mod folk der allerede har vist interesse for dine konkurrenter. Måske kender de dig ikke. Vores erfaring er, at det ofte er muligt, at overbevise dem om, at handle med dig i stedet for.
Annoncér i alle formater og på alle websites
Med Google Ads kan du optimere på rigtig mange platforme – både Googles egne sites, Google Shopping og tjenester (som YouTube), i Apps og på store websites som TV2, Ekstrabladet, BT eller Børsen.
Hver af disse formater og sites har sine egne fordele, som du alt afhængigt af produkt med fordel kan udnytte.
Du betaler kun for resultaterne
Uanset om du betaler for visninger eller kliks, så betaler du aldrig bare for tomme indrykninger – som I trykte medier, som ingen måske ser. Det er med til at gøre Google Ads så utrolig cost-effektivt.
Gør-det-selv med Google Ads
Google Ads er i princippet et gør-det-selv produkt. Siden Google, for snart mange år siden, lancerede annonceplatformen, har de tilbudt at både små og større virksomheder kan oprette en konto og let komme igang med at annoncere.
Problemet er så bare, at det bestemt ikke er særlig let mere!
Google Ads har udviklet sig til en meget omfattende annoncerings-platform. Dine annoncer kan vises mange forskellige steder – ikke bare på Googles søgemaskine, der findes mange forskellige formater og der er rigtig mange (gode) muligheder for at målrette dine annoncer og optimere dine kampagner.
Hvis du ikke er helt sikker på, hvordan de forskellige muligheder kan forbedre dine kampagner, så er der meget stor risiko for, at du når ud til alt for få potentielle kunder og det kommer til at koste dig alt for meget.
Mange – både små og store virksomheder vælger derfor, at få hjælp med at optimere deres kampagner. Nedenfor kan du se et godt eksempel på, hvor meget mere du kan få ud af en vel-optimeret kampagne …
En case – så gode kan dine kampagner blive
En kunde kom til os med et budget på 130 kr. om dagen – knapt 4.000 om måneden. Men selv med så begrænset et budget kan vi hjælpe.
Kunden er behandler og ønskede at øge antallet af henvendelse. Med det forholdsvis begrænsede budget og et geografisk relativt stort område, var opgaven at lægge fokus der, hvor vi kunne få mest value for money.
Det var en kombination af historisk data, gns. månedlig søgevolumen fordelt på geografi og søgeord/sætninger, gns. CPC og geografisk data, der gjorde udslaget.
På baggrund af den viden oprettede vi 3 søgekampagner:
- En geografisk bred kampagne, der dækkede søgeord som indeholdt behandlingsformen kombineret med geografi. Denne kampagne blev målrettet hele Danmark
- En geografisk specifik kampagne, der målrettede de generiske søgeord (f.eks. bare behandlingsformen) – denne blev målrettet specifikke sjællandske byer
- En DSA-kampagne, som er en dynamisk kampagne, der genererer annonceoverskrifter ud fra det, potentielle kunder søger efter. På den måde oplever brugeren et match og annoncen leder dem til hjemmesidens mest relevante indhold. Ved at oprette denne kunne kunden spare på budgettet – både ift. Annoncekroner og vores tid.
Hen over de seneste 12 måneder, dog ikke april, maj, juni og juli (grundet Corona), har kunden brugt små 30.000 annoncekroner. For dette har de fået godt 1.500 klik fra godt 20.000 eksponeringer, hvilket giver en gns. CTR på ca. 7%.
Ud af de knap 1.500 besøgende har over 200 valgt at henvende sig med henblik på at blive kunde i forretningen. Således ender kunden en konverteringsrate på næsten 15% og en pris pr. henvendelse på lige over 100 kr.
Kunden fakturerer 1.500 kr. pr time pr. behandling og at en patient typisk har mere end en behandling. Derudover tilbyder kunden foredrag af 5.000 kr. samt uddannelsesforløb til 25.000 kr. Så 100 kr. pr. henvendelse er meget profitabelt.
Gode tips til dine Google Ads kampagner
Uanset om du selv vil gå videre med at optimere dine Google Ads kampagner, oprette helt nye, eller overlade noget eller hele arbejdet til os (se nedenfor), så kan nedenstående tips være med til at give dig mere effektive kampagner:
- Strukturer dine kampagner
For at få det bedst mulige grundlag for optimeringen af dine kampagner, er det vigtigt at du strukturer dem godt. Ellers bliver det hurtigt noget uoverskueligt rod. - Brug alle relevante annoncekanaler
Du skal ikke begrænse dine annoncer kun til almindelige søgninger på Google. Indholdsnetværket, Aps, YouTube og Google Shopping annoncer kan også være meget effektive og sikre at du når ud til flere af dine potentielle kunder. - Begræns regionen
Hvis ikke du leverer dine produkter eller ydelser i hele landet er det vigtigt, at du begrænser dine annoncer til de områder, som du faktisk kan levere i. Så spilder du ikke penge på kliks fra folk du alligevel ikke kan sælge noget til, Samtidig vil de mere målrettede annoncer give en bedre annonce-score, som fører til lavere priser. - Negative søgeord
Med negative søgeord kan du begrænse hvilke søgninger dine annoncer vises på. Det kunne f.eks. være et ord som “gratis”, “billigste” eller “Amazon”. Folk der er ude efter noget gratis, det laveste pris, eller ønsker at købe på Amazon er ikke nødvendigvis relevante for dig.
Det er meget vigtigt at du lave en omhyggelig keyword-analyse, så du ved hvilke ord, der indgår i de keyword-fraser du har opsat i dine kampagner – så du kan filtrere de negative ud. På den måde kan du spare mange penge! - Enhedsmålretning
Med enhedsmålretning kan opsætte justere dine klikpriser og budgetter individuelt for mobil-, tablet- og desktop-brugere. Det er en rigtig gode måde, at optimere dine kampagner og budgetter. - Overvågning, vedligeholdelse og optimering
Google Ads er ikke et “klik-and-go” -medie! Hvis du blot opsætter dine kampagner, lader dem passe sig selv og håber på det bedste kan du være næsten helt sikker på, at det går galt. Kampagnerne skal løbende overvåges, justeres og optimeres for at sikre, at de hele tiden giver de bedste resultater.
Der er naturligvis mange flere ting du kan gøre for at optimere dine kampagner. Men ovenstående er en god start.
Lad os optimere dine Google Ads kampagner
Google ads er som sagt blevet et meget komplekst annoncemedie. Det er sådan set godt nok, hvis du kender til alle de mange fede muligheder der er. Men hvis ikke du er så erfaren kan det hurtig blive en dyr fornøjelse, at klare det hele selv.
At overlade administration og optimering af dine annonce-kampagner handler i høj grad om tillid. Vi har igennem mange år – med effektiv kampagneadministration, gjort os fortjent til den tillid kunderne har til os.
Lederen af vores annonce-afdeling – Luciano Bellacci er iøvrigt forfatter, til Danmarks bedste bog om netop Google Ads.
Kontakt os i dag – på info@waimea.dk eller telefon 70 22 80 82, og få et uforpligtende tilbud på optimering af dine Google Ads kampagner.
- Vi håndterer mere end 15 millioner annoncekroner om året
- Vi arbejder med alle annoncetyper – herunder display, search, shopping og app-annoncer
- Vi tracker dine resultater, rapporterer på data og sørger altid for fuld gennemsigtighed
- Vi er Google certificeret premier partner
Få en gratis Google Ads Analyse
Vi gennemgår din konto og kommer med anbefalinger til, hvordan dine kampagner kan forbedres. Så kan du få meget mere ud af de samme penge
Kontakt os på info@waimea.dk
– eller ring: 70 22 80 82
Skriv en kommentar