Hvad betyder Keywords ?
Keywords – eller nøgleord på dansk – er de ord og fraser, som er relevante for dit website. Keywords er de ord, din målgruppe anvender i søgemaskinerne, for at finde det du tilbyder.
Inden du går i gang med at søgemaskine-optimere dit website, skal du finde ud af hvilke keywords din målgruppe anvender.
Det er vigtigt, at du anvender den samme terminologi som din målgruppe. Det nytter ikke noget, at du hårdnakket kalder det “kontanthjælp”, hvis din målgruppe søger på ” bistandshjælp”. Selvom det betyder det samme, vil de aldrig finde dig.
Hvis du vil vide mere om hvordan du optimerer dit website til de rigtige keywords kan du starte med at læse vores gratis SEO guide.
Keywords FAQ
her kan du se de mest almindelige svar på spørgsmål om keywords
Hvad er keywords?
Keywords er et udtryk der bruges om de ord eller fraser som folk søger på – og som det kan være godt at ranke på i Google.
Hvad er et keyword-tool?
Et keyword-tool er et værktøj der kan bruges til at identificere og analysere keywords. Google Keyword Planner, Ahrefs.com og Majestic.com er eksempler på sådanne værktøjer.
Hvad er gode keywords?
Et godt keyword – til brug i din markedsføring i søgemaskiner, er et der dels søges tilstrækkeligt meget af din målgruppe, som det er realistisk for dig at komme til at ranke på, og hvor det kan antages at de fleste der søger på den måde leder efter lige netop det du tilbyder.
Hvad er META-keywords
META-keywords er en gammel standard for angivelse af en websides keywords som META-data. Søgemaskinerne bruger dog ikke denne data mere, så den er overflødig i dag.
Skriv en kommentar