SEO Monitor: Sådan vælger du de rigtige keywords og konkurrenter
Når du skal overvåge, hvor godt du og dine konkurrenter ranker i søgemaskinerne – uanset om det sker med SEO Monitor, eller et andet ranking tool, så er det vigtigt, at du vælger de helt rigtige keywords.
Jeg har derfor lavet denne lille guide til alle jer, der ikke er helt sikre på, hvordan det gøres bedst muligt.
Start med en keyword brainstorm
Det første du skal gøre er, at bruge dine sunde fornuft og viden om dit marked. Hvad kunne du forestille dig folk søger på, når de vil finde dig, dine produkter eller services?
Hvis du er usikker så spørg nogle af dine kunder, eller medarbejdere. Ofte vil dit salgsteam have en god fornemmelse for, hvad dine potentielle kunder bruger af ord for at beskrive det I afsætter.
Alle de ord og fraser – keywords, som du finder frem til gemmer du så på en liste. Den skal du bruge i den næste fase.
Find flere varianter af dine keywords
Ud fra din brainstorm-liste med keywords kan du nu gå igang med at lede efter flere variationer af dine keywords.
Til Danske keywords anbefaler vi, at du bruger Google Keyword Planner. Dette er et gratis tool fra Google, som de har lavet for hjælpe deres AdWords annoncører, med at finde frem til de keywords de vil annoncere på. Men du kan også bruge det til organisk optimering.
For at bruge Google Keyword Planner skal du have en Google konto og opsætte en AdWords konto. Men du behøver ikke at igangsætte din AdWords kampagne, så det koster i praksis ikke noget at bruge værktøjet.
I Google Keyword Planner skal du nu indtaste de keywords fra din brainstorm liste et ad gangen, for at finde ud af dels, hvor mange der søger på det og dels hvilke andre varianter af det keyword som folk faktisk bruger i Google. Du skal også vælge hvilket sprog og land du ønsker resultater fra. Hvis du f.eks. sælger smykker i Danmark kunne det se således ud:
Når du klikker på “Få ideer” kommer du frem til den næste side, der visr hvor mange der søger på dette keyword og andre der har med samme emne at gøre. Vælg fanebladet “Søgeordsideer”. I den yderste kolonne “Føj til planen” kan du tilføje de keywords, som du synes er relevante for dig.
Det er bedre at tage lidt for mange keywords med, end for få, i denne fase. Når du er færdig med det første keyword, så fortsætter du med det næste på din brainstorm liste, indtil du har gennemgået dem alle.
Når du er færdig skal du eksportere alle dine keywords inklusiv estimater for, hvor mange der søger på dem. Du kan eksportere dem enten som en kommasepeerret fil, som et Excel regneark eller direkte til Google Docs – alt efter hvad der passer dig bedst.
Prioriter dine keywords
Nu skal du så prioritere dine keywords. I dit regneark har du to kolonner – keywords i den ene og estimerede antal søgninger i den anden. De keywords, der søges på er som udgangspuntk mest interessante, men det er ikke det eneste du bør se på.
Du bør også vurdere hvor realistisk det er, at du kan ranke på det enkelte keyword, samt om i hvor høj grad du tror, at dem der søger med det pågældende keyword faktisk vil købe noget af dig. Hvis du f.eks. kun sælger diamantringe, så er “smykker” måske et lidt foir bredt keyword, og hvis du lige har startet dit website er det måske også lidt urealistiski, at du lige med det samme kommer op og ranke på det ord.
Jeg anbefaler, at du laver en 3. kolonne i dit regneark, hvis du markerer hvert ord med prioritet 1 og 2. Alle dine prioritet 1 ord er det som du til at starte med skal fokusere på – både i forhold til at målrette din generelle optimering i i forhold til din overvågning i f.eks. SEO Monitor.
I SEO Monitor kan du maksimalt overvåge 20 keywords og 10 konkurrenter. Er du endt med mere end 20 prioritet 1 keywords, så vil jeg anbefale at du medtager dem, som er mest søgt i din overvågning – det er dem, som har den største forretningsmæssige indflydelse.
For de 20 prioritet 1 keywords, som du vil overvåge, anbefaler jeg at du finder frem til hvilken side der – keyword for keyword, vil være bedst at lande på, på dit website. Angiv denne URL i den 4. kolonne. Når du opretter overvågningen i SEO Monitor kan du angive denne URL, så du i rapporteringen kan se, om det nu faktisk også er denne du ranker med – eller en anden.
Find dine konkurrenter
Hvis du er i tvivl om, hvem der er dine reelle konkurrenter i søgemaskinerne, så kan du nøjes med at tilføje 1 eller 2, når du opsætter overvågningen i SEO Monitor. Når dine første rapporter er klar kan du i Konkurrent Hitlisten se, hvem der er dine faktiske konkurrenter og så tilføje disse i overvågningen efterfølgende.
Nu er du klar til at tilmelde dig SEO Monitor og etablere overvågningen af dit, eller dine websites.
Martin Linde skriver
Virkelig godt indlæg! Utrolig meget guld på få linier og skrevet så selv en nybegynder som mig kan forstå det. Og tak for det.
//Martin