Hvilke keywords er de vigtigste?
Når du skal markedsføre din virksomhed i søgemaskiner som Google er udgangspunktet keywords – hvilke søgeord du gerne vil findes på. Det gælder både for organisk optimering og søgeords-annoncer, som Google Ads.
For de fleste virksomheders vedkommende søger potentielle kunder med tusindvis af forskellige keywords – eller endnu mere. Men hvilke er de vigtigste, hvordan kan de kategoriseres og hvordan prioriterer du optimeringen af dem?
Det skal vi se lidt nærmere på i dette indlæg.
Tre typer søgninger
Man kan opdele keywords i tre grupper:
- Navigations-søgninger
- Transaktions-søgninger
- Informations-søgninger
Navigations-søgninger er de keywords som folk der leder efter en helt bestemt virksomhed, brand, website eller person bruger.
Det er naturligvis vigtigt, at dem der leder specifikt efter dig også kan finde dig. Men typisk er disse keywords ikke så svære at ranke på – og de er i alle fald svære at udnytte (eller misbruge) effektivt af andre. Folk der leder efter dig bliver jo ikke tilfredse med at finde mig.
Transaktions-søgninger er de keywords folk bruger, når de er klar til at købe eller downloade noget. De sidder lidt forenklet sagt klar med kreditkortet i hånden.
Denne type keywords er særligt vigtige hvis du driver en webshop, tilbyder e-bøger eller rapporter til (gratis eller betalt) download eller på andre måder afsætter noget direkte på dit website.
Du opnår de bedste konverteringer hvis dem der er klar til at “handle” lander direkte på transaktions-siden – frem for en mere informativ side, blogindlæg eller FAQ, der blot er et skridt på vejen til transaktionen.
Informations-søgninger er alle de mange søgninger, hvor folk er i gang med at researche et emne. De er ikke nødvendigvis klar til at handle lige nu (transaktions-søgning) og de ved ikke præcist hvem der kan svare dem (navigations-søgning).
Informations-søgninger er den gruppe af keywords, som har det største og vigtigste markedsførings-potentiale. For dem der søger sådan her er interesseret i dit område, men de ved bare ikke – eller er ikke opmærksomme på, at lige netop du kunne være den rigtige partner.
I modsætning til transaktions-søgninger vil det dog som regel være bedst, at dem der laver informations-søgninger ender på en informations-side – frem for en transaktions-side. De er jo ikke klar til at handle endnu. De søger i første omgang svar.
Men hvis du kan give dem de svar, så får du etableret en kontakt, skabt autoritet og en loyalitet, der i sidste ende kan skabe salg.
Denne artikel er et godt eksempel på en informations-søgnings-optimeret side. Folk der søger viden om keywords og markedsføring i søgemaskiner, kunne på sigt være potentielle kunder for os. Men i første omgang vil de gerne vide lidt mere. Når de læser denne artikel etablerer vi en kontakt til dem, de erfarer at vi er eksperter i emnet og når de så (måske) en dag skal bruge professionel hjælp er der større chance for, at de kontakter os.
Prioritering af dine keywords
Du skal, som sagt, kunne findes på dit eget navn – dine egne brands. Det inkluderer både dit firmas navn, ledende personer og unikke produkter.
Så det bør være din første prioritet, at optimere dit website til dette. Men som sagt, er det som regel ikke så svært. I hvert fald ikke, hvis dine navne er forholdsvis unikke. Dine brands skal fremgå tydeligt af dedikerede sider, du skal sørge for, at de er kodet med korrekt Schema-data og du skal arbejde på at få brand-relaterede links til dem.
Lidt sværere er det, hvis du heder noget alt for almindeligt (som Peter Jensen) – eller hvis dine brand-navne også bruges af andre i måske helt andre brancher.
Jeg husker f.eks. en Amerikansk kunde, der for en del år siden kontaktede mig. Han havde opfundet en vest til bedre beskyttelse af folks ribben – særligt til motorsport. Han havde givet produktet det kreative navn “Spare Ribs”. Du kan sikkert godt regne udfordringen ud med det. Konkurrencen fra en meget populær madret er meget stor.
Næste skridt er transaktions-søgninger. Det er naturligvis kun vigtigt, hvis du tilbyder transaktioner. Gær du det er denne type søgninger til gengæld ekstremt vigtige at få optimeret godt. Det er jo forbandet ærgerligt, at gå glip af de potentielle kunder der lige nu og her sidder klar med kreditkortet i hånden og bare lige skal finde det rigtige sted at bruge det.
Alt efter hvilken form for transaktioner der er tale om – f.eks. webshop produkter eller downloads, kan du gøre mange forskellige ting for at optimere dine transaktions-sider. Men jo flere parametre du kan optimere – teknisk (bl.a. hastighed, mobil, AMP, Schema osv.), indhold (både synlig og META-data), links (både interne og eksterne) og bruger-engagement, jo bedre resultater.
Den sidste – men bestemt også meget vigtige kategori er informations-søgningerne. Det er som sagt her du kan få kontakt – og i sidste ende sælge til, folk der slet ikke kender dig (og lige dine fantastiske produkter og servivces) endnu. Det er her potentialet for vækst og øget markedsandel for alvor ligger.
Optimering til informations-søgninger skal have fokus på at give folk svar. De bedste svar der findes på deres spørgsmål!
Du bør derfor starte med at researche lidt. Hvilke svar prioriterer Google? Hvad indeholder de. Lange tekster? FAQ svar? Video?
De elementer Google prioriterer i søgeresultaterne bygger på deres erfaring med hvad folk helst vil have. Så det er en god start at sørge for at du også har dem med. Men hvordan kan du gøre det bedre? Hvordan kan du give din målgruppe endnu bedre svar?
Blogindlæg og FAQ-sider er typisk rigtig gode informations-sider. Men for nogle typer af søgninger skal der mere til. F.eks. er den side vi her på sitet har optimeret til et af vores vigtigste keywords: “SEO” en meget lang guide, der iøvigt også kan downloades som e-bog, eller nydes på video. Vi erfaret at det virker bedst for lige netop den søgning.
Det er naturligvis et stort arbejde at lave en sådan side (+ e-bog og video) – eller generelt markedets bedste sider om et givent emne. Men det betaler sig!
Få hjælp til keyword-optimering
Hvis du har brug for hjælp med keyword-research, kategorisering, prioritering – og planlægning eller optimering af de forskellige typer indhold til det, er du meget velkommen til at kontakte os.
Skriv på info@waimea.dk, ring 70 22 80 82, eller brug formularen nedenfor – så tager vi en uforpligtende snak om dine behov.
Skriv en kommentar