Hvad betyder Duplicate content ?
Duplicate content er når indholdet på en webside findes på to eller flere forskellige URL’er.
Duplicate content er et af de største problemer i forhold til SEO. Søgemaskinerne, specielt Google, anser samme indhold på to eller flere sider, for forsøg på spam, altså forsøg på at få samme side indekseret flere gange.
De mest almindelige former for duplicate content optræder når en sides indhold findes flere steder:
- Med og uden www : http://www.ditdomæne.dk/side.htm og http://ditdomæne.dk/side.htm
- Print versioner af en webside
- PDF versioner af en webside
- Når en side kopieres på et andet domæne
- Når et CMS ikke har styr på parametre, som gør at indholdet fra en side kan kaldes med flere forskellige parametre.
Der er især tre problemer som følge af duplicate content:
- Søgemaskinerne kan anse dine duplicate sider som forsøg på spam og udelukke siderne fra deres index
- Du har ikke kontrol over hvilken version der evt. indekseres af søgemaskinerne
- Din linkpopularitet kan blive udvandet da folk muligvis linker til forskellige URL’er
Der findes mange måder at undgå duplicate content, f.eks. 301 redirect fra versionen uden www til versionen med www, men det kræver en analyse af et website at finde og udbedre duplicate content problemer.
Skriv en kommentar