SEO: Duplicate Content er stadig et problem!
Google bliver hele tiden bedre og bedre til, at filtrere de ting ud, som ikke gavner deres søge-brugere og kvaliteten af deres indeks. Det gælder også Duplicate Content. Men betyder det så, at du ikke længere behøver, at bekymre dig om Duplicate Content?
Det korte svar er et rungene nej! Faktisk er Duplicate Content – netop på grund af Googles mere effektive filtrering, et endnu større problem end nogensinde før.
I dette indlæg skal vi se lidt nærmere på hvorfor Duplicate Content er sådan et alvorligt SEO-problem, hvor det ofte optræder og hvad du kan gøre ved det.
Hvorfor er Duplicate Content et problem?
Som udgangspunkt giver det ikke mening for Google, at gemme de samme – eller så godt som de samme, informationer flere gange i deres indeks. Det er bare spild af plads. Og måske endnu værre – det kan føre til dårligere søgeresultater.
Når du laver en søgning ønsker Google at vise et udvalg af forskellige resultater. Hvis f.eks. et produkt, med den samme beskrivelse og pris, optræder på mange URL’er – enten på dit eget, eller på tværs af sites, så vil Google ikke vise dem alle. De vil hellere vise noget forskelligt.
Google forsøger derfor, at identificere helt eller delvist indhold og filtrere det normalt ud af deres indeks og søgninger.
Men hvorfor er det så et problem for dig?
Problemet er, at når Google automatisk filtrerer sider ud så har du ikke kontrol over hvilken version de beholder. Det er ikke sikkert de beholder lige den version du foretrækker. Og hvis det identiske indhold findes på tværs af websites kan det i værste fald betyde, at den version på dit site slet ikke vises.
Og for at gøre det hele endnu værre, så skader filtrering af indhold på dit website ikke bare de sider der ryger ud – men også alle de andre (gode) sider. Filtreringen af Duplicate Content på dit website sender nemlig et signal om dårlig kvalitet. Det kan gøre det sværere for alle dine andre gode sider, at ranke så godt som de burde.
Hvor kan Duplicate Content optræde?
Der er næsten uendeligt mange måder Duplicate Content kan opstå, men blandt nogle af de mest udbredte kan nævnes:
- Sider der kan ses via flere domæner
- Websites hvor alle sider kan vises både med og uden www
- Produkter der optræder i flere kategorier
- Produkter der har forskellige URL’er alt efter hvilke varianter der vælges (farve, størrelse osv.)
- Produkttekster der bruges af flere forskellige webshops
- Print-version af sider
- Sider med identiske TITLE-tags
Ovenstående er blot nogle få eksempler. I praksis kan Duplicate Content optræde mange flere steder. Det kan være svært at identificere dem alle – men det er meget vigtigt, at du får gjort det!
Hvad kan du gøre ved Duplicate Content?
Det første og vigtigste punkt er, at identificere de problemer du har.
Har du helt styr på hvor der optræder Duplicate Content på dit website, eller om dit indhold bruges på andre websites?
Næste skridt er så at løse det.
Den bedste løsning er, at sikre at der slet ikke optræder Duplicate Content. Nogle gange kan det løses ved at justere på strukturen på dit website eller den måde URL’er optræder på. Det er også muligt, at den måde du bruger indhold på kan forbedres.
Men det er ikke altid nok. Nogle gange skal der andre løsninger til.
Med CANONICAL-tag kan du angive om en side er identisk med en anden. Det kan hjælpe Google med bedre agt forstå, hvilken version de skal indeksere. Desværre er det ikke en 100% sikker løsning, den kræver en høj grad af omhyggelighed ved implementering og bør i alle fald løbende overvåges så der ikke opstår fejl.
Som med meget andet SEO er der ikke én enkelt løsning, som fungerer for alle. Det er vigtigt, at du overvejer dine forskellige muligheder omhyggeligt og vælger den bedste. Er du i tvivl, så kan vi hjælpe dig.
Er Duplicate Content spam?
Nej, kun i meget sjældne tilfælde vil Google opfatte Duplicate Content som spam. Det behøver du i reglen ikke være nervøs for.
Når det så er sagt, kan det godt opleves som en “straf” når Google identificerer Duplicate Content på dit website, filtrerer det ud og ranker andre af dine gode sider dårligere.
Men bare rolig – når du har fikset dine Duplicate Content problemer, vil konsekvenserne af dem også løse sig.
Har du Duplicate Content problemer?
Ved du om du har Duplicate Content problemer – eller er du usikker på om du har det? Så kan vi hjælpe dig med både at undersøge det og hjælpe dig med at løse det.
Kontakt os på 70 22 80 82, via email: info@waimea.dk eller via kontaktformularen nedenfor – og få en uforpligtende snak med en af vores rådgivere.
Skriv en kommentar