Hvad betyder Linkbait ?
Linkbait er et udtryk for en bestemt type strategi til aktiv opbygning af links – linkbuilding.
Linkbait går ud på at skrive artikler eller blogindlæg, der nærmest skriger på, at folk skal linke til dem. Ofte er det provokerende indlæg, men det behøver det ikke at være.
Det kan også være lister, som denne liste over verdens bedste film som Mikkel deMib har forsøgt at samle sammen – med brugernes hjælp, på sin blog deMib.dk
Linkbait bruges meget i blogs – her fungerer det ofte ret godt. Blogs er som medietype, velegnet til den type indlæg der skal til. Det skal have lidt kant – eller rettere sagt meget kant, for at det virker som linkbait.
Bagsiden af linkbait er, at hvis det virker alt for desperat, så kan det blive opfattet negativt af de besøgende. Og det er jo ikke meningen.
Hvis du f.eks. Søger på Google efter linkbait, vil du kunne hente masser af konkret inspiration og eksempler på linkbait, der har fungeret for andre.
Skriv en kommentar