Hvad betyder Landing page ?
Landing page eller target side er betegnelsen for den side, du leder besøgende ind på via annoncering.
Når du laver en Google Adwords kampagne, bør denne sættes op sådan, at du leder de besøgende ind på en side, som er specifik for din annonce og det keyword, som trigger annoncen. Dels skal din landing page omhandle det aktuelle keyword, dels skal din landing page gøre det let for brugeren, at gøre det du ønsker, vedkommende skal gøre.
Et eksempel kan være et rejsebureau, som annoncerer for flybilletter til New York. Den side folk kommer til, når de klikker på annoncen, er landing page eller target side. Denne skal omhandle New York og også gerne have en form, hvor brugeren direkte kan finde flybilletter til New York.
Skriv en kommentar