Tekstforfatter søges til Waimea Digital
Vi har p.t. ingen ledige stillinger som tekstforfatter.
Vi søger en dygtig og erfaren tekstforfatter, der kan styrke virksomheders digitale gennemslagskraft.
- Kan du skrive gode og engagerende tekster, der konverterer besøgende til leads og salg?
- Er du fremtidens onlinespecialist, og synes du tekstformidling, der ranker godt i Google, er spændende?
- Kan du levere digitalt liv til danske virksomheder?
Vi repræsenterer en række erhvervskunder og skaber deres digitale identitet fra bunden. De rigtige ord er nettets livsnerve. Vi søger en dygtig tekstforfatter, der har erfaring med at producere levende indhold på dansk.
Din opgave bliver at skrive gode, engagerende, konverterings- og søgemaskineoptimerede tekster til brug på danske virksomheders digitale platforme. Opgaven ligger i krydsfeltet mellem journalistik, markedsføring og digital rådgivning.
Din uddannelse er ikke afgørende, men vi forventer et perfekt dansk i både skrift og tale. Du holder af sprog og formidling, og du har et et højt ambitionsniveau på egne- og vore kunders vegne.
Du bliver en del af et ungt team med godt humør og et højt tempo.
Kvalifikationer hos den rette ansøger:
- Du tager ansvar og er engageret i dit arbejde
- Du er indstillet på at arbejde i et team, hvor du skal være klar på at løbe hurtigt
- Du er velformuleret i tale og på skrift, og du kan flydende dansk og nogenlunde engelsk
- Du forstår vigtigheden af, at man kommunikerer åbent og ærligt med sine kolleger
- Du har erfaring med Microsoft Office (Word, Excel og Outlook)
- Har du flair for IT og løsninger inden for området er det absolut en fordel
Vi tilbyder:
Vi tilbyder arbejde i en virksomhed, hvor du skal være hurtig på tasterne, niveauet er højt, og forventningerne er ligeså. Du kommer til, at arbejde sammen med et stærkt team af internetspecialister. Der vil der være frihed under ansvar, frokostordning, og søde kollegaer.
Arbejdssted: Gammel Vartov Vej, 2 2900 Hellerup
Arbejdstid: Fuld tid, hverdage
Løn: Efter kvalifikationer
Ansøgning og CV sendes til job@waimea.dk.
Om Waimea Digital
Waimea Digital ligger i København, og er en ung virksomhed i kraftig vækst. Vi har et af de bedste teams i Danmark inden for søgemaskineoptimering, small business websites og sociale medier med nogle af de mest erfarne, og kvalificerede konsulenter. Virksomheden er grundlagt i slutningen af 2014 med ambitioner om at levere de bedste online web- og markedsføringsløsninger til det danske erhvervsliv.
Send gerne uopfordret ansøgning
Waimea Digital er altid på udkig efter talenter inden for salg og produktion. Så du er meget velkommen til at sende en uopfordret ansøgning med CV til job@waimea.dk eller ringe på tlf:70 22 80 82