Vi søger:
PHP udvikler med solid WordPress erfaring
Er du udpræget WordPress nørd og brænder for den tekniske udvikling og optimering, af en meget ambitiøs webplatform? Så har vi en spændende stilling ledig som udvikler.
Du vil indgå i vores eksisterende team i både den almindelige udvikling og driftsoptimering af Waimea Business platformen, der bygger på WordPress. Vi udvikler løbende særlige funktioner, plugins og administrative løsninger på platformen med det formål at kunne producere ekstremt gode website – med bl.a. høj synlighed i Google og meget høje konverteringer, til en fast lav pris.
Du vil få stor indflydelse på de løsninger der skal udvikles, for at optimere driften og kvaliteten af de websites vores kunder får. Vi arbejder generelt meget agilt – der er kort vej fra ide til handling, og vi er ikke bange for at afprøve ting, som måske skal justeres lidt hen ad vejen.
Vi tilbyder
Et spændende job i en solid virksomhed i kraftig vækst. Et job med gode udviklingsmuligheder, både fagligt og personligt. Lækre og hyggelige kontorer i Hellerup, god frokostordning, faglig fredag og fede fester. God fast løn, der forhandles individuelt efter kvalifikationer.
Waimea Business
Waimea har udviklet en full-service webløsning under navnet Waimea Business, der inkluderer både website, brugervenligt og konverteringsoptimeret design, velskrevet indhold, samt effektiv markedsføring, SEO og linkbuilding. Det hele sælges til en fast lav og 100% gennemsigtig pris, med korte bindinger, der gør at de fleste virksomheder kan være med.
Du kan læse mere om Waimea Business her: www.waimea.dk/business
Den samlede løsning kunderne får er teknisk set blandt de bedste i markedet. Det er vores mål, altid at være på forkant med udviklingen, og leve op til de nyeste standarder. Vi har meget fokus på brugervenlighed, SEO og høje konverteringer.
Siden produktet blev lanceret i forsommeren 2016 er det gået meget stærkt. Markedet har taget rigtig godt imod Waimea Business og vi har derfor brug for en dygtig og erfaren programmør mere, til at hjælpe os med at videreudvikle selve produktet, de administrative værktøjer og sikre en stabil drift.
Løsningen bygger på WordPress, hvor de fleste af vores administrative værktøjer også er udviklet. Vi har presset systemet til det yderste og udfordrer dagligt mulighederne. Det meste udvikling foregår meget agilt, med plads til både nyskabende eksperimenter og fejl.
Din uddannelsesmæssige baggrund, eller om du er selvlært, er ikke afgørende. Det der for alvor betyder noget er, at du har de rette kvalifikationer, et stærkt drive og en indædt passion for at udvikle markedets bedste løsninger.
Kvalifikationer for den rette ansøger:
- Minimum 3 års erfaring med WordPress udvikling
- Det er en fordel hvis du har erfaring med WP Genesis framework
- Solid erfaring med PHP, MySQL, jQuery, JavaScript og CSS3
- Erfaring med Linux/SSH og gerne Nginx
- Du er fokuseret på høj kvalitet og systematisk kodning
- Du er vant til at arbejde med et team af egne og remote udviklere
- Du er flydende på dansk og sikker i engelsk
- Du forstår vigtigheden af, at man i en virksomhed har en tæt kommunikation
Arbejdssted: Gammel Vartov Vej 2, 2900 Hellerup
Arbejdstid: Fuld tid, hverdage
Ansøgnings frist
Vi ansætter hurtigst muligt den bedste ansøger til forventet start i Q1/Q2 2019.
Ansøgning og CV sendes til Mikkel deMib Svendsen, stiftende partner og udviklingsdirektør, Waimea Digital, mikkel@waimea.dk. Hvis du har spørgsmål til jobbet er du velkommen til at ringe til Mikkel på direkte telefon: 22 27 07 10
Om Waimea Digital
Waimea Digital blev grundlagt i oktober 2014 af nogle af branchens mest erfarne folk, med en ambition om, at hjælpe både små og store virksomheder med, at lave bedre webløsninger, at skabe større synlighed i søgemaskinerne, bedre brugervenlighed og højere konverteringer. Vi er i dag 23 mand Hellerup.
Waimea Digital er etableret og ejet af Trifina Holding (Jørgen Lindegaard), Mikkel deMib Svendsen, Jens Ole Kjærsgaard Hansen, og Frederik Nørgaard.