Google Mobile First Indexing – i september 2020 skal alle websites være klar!
Er du klar til Googles Mobile First Indexing? Hvis ikke er det sidste chance nu! I september 2020 flytter Google de sidste sites. Og dem som ikke er klar … ja, de står til at miste rigtig meget synlighed i Google!
I de sidste par år har Google været igang med et meget stort skifte i den måde de crawler websites på. Tidligere crawlede de dem med en robot der imiterede en desktop browser. Med Mobile First Indexing ser de dit website som en bruger med en smartphone ville se det.
På nuværende tidpunkt er 70% af alle websites flyttet til Mobile First Indexing. Måske er dit det allerede. Men nu har Google annonceret, at de resterende websites vil blive flyttet senest i september 2020. Så hvis ikke du er helt sikker på, at dit website er klar til det er det sidste chance nu!
I dette indlæg skal vi se lidt på hvad det kræver at være klar til Mobile First Indexing – og hvordan du selv kan tjekke hvordan dit website indekseres.