Hvad betyder CPA ?
CPA er en forkortelse for Cost Per Acquisition eller Cost Per Action – eller på dansk: Omkostninger pr. Salg eller Omkostninger pr. Handling.
CPA er en model der i stigende grad anvendes til afregning af marketingkampagner. Det er der flere gode grunde til.
Dels er det meget sværere at lave snyd med CPA-aftaler, frem for CPM-eller CPC-aftaler. Det er svært at snyde med en kvalificeret handling eller et salg. Enten køber folk noget – og så er det et salg, eller også gør de ikke.
En anden god grund er, at det forpligter annoncemediet til at være mere fokuseret på, hvordan det skaber de ønskede handlinger eller salg for annoncøren – ikke bare hvordan de hurtigst muligt får leveret de sidevisninger (CPM) eller kliks (CPC/PPC) som de skal levere.
CPA FAQ
Nedenfor kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål om CPA
Hvad er CPA?
CPA er en forkortelse for Cost Per Acquisition eller Cost Per Action
Hvad bruges CPA til?
CPA bruges bl.a. som en afregningsmodel indenfor online markedsføring, hvor der betales for handlinger frem for trafik
Er CPA-kampagner bedre?
Det er naturligvis en smagssag, men CPA-kampagner øger i hvert fald motivationen hos annoncemediet til at skabe reel værdi for annoncørerne.
Skriv en kommentar