Gæsteindlæg i blogs har ingen link-værdi, siger Google – men er det sandt?
Google’s John Mueller udtalte i forgårs, at links fra gæsteindlæg i blogs ingen linkværdi har. Det er ikke første gang Google siger det, men er det nu også hele sandheden?
Jeg kan allerede nu afsløre at nej, det er bestemt ikke hele sandheden. Men hvorfor siger Google så, at links fra gæsteindlæg ingen værdi har? De må jo, trods alt, være dem der bedst ved hvad der virker i Google.
Lyver Google, har de en anden agenda, eller er der helt andre forklaringer? Det skal vi se lidt nærmere på i dette indlæg …
Google forsøger at “opdrage” webmastere
Google har altid forsøgt, at “opdrage” og påvirke webmastere til at gøre det, som gavner Google mest. Og det er jo sådan set fair nok.
Men som den fritænkende knægt jeg er, mener jeg ikke, at man altid kritikløst bør lytte på et sådan forsøg på opdragelse. Nogle gange gavner det nemlig ikke dig selv i den grad som opdrageren ellers påstår.
Så – helt generelt, når Google siger at links fra f.eks. gæsteindlæg i blogs, betalte og sponserede links, ikke gavner din synlighed i Google, så skal det tages med alvorlig gran salt.
Det som Google i virkeligheden siger er, at de forsøger at se bort fra den type links. I den ideelle verden vægtede de kun det de opfatter som helt naturlige links.
Men Google er langt fra perfekt – og bliver det heller aldrig.
Det er i praksis en umulig opgave at skelne 100% præcist imellem links der er opstået helt naturligt – og links som er skabt “kunstigt” via den ene eller anden form for arbejde med linkbuilding. Og det ved Google godt. Det vil de bare meget sjældent indrømme offentligt.
I stedet for forsøger de derfor at opdrage – eller ligefrem skræmme, websiteejere til at holde sig fra at lave links, som de ikke ønsker at ligge vægt på. Eller i hvert fald, at markere disse links med de rette link-attributter (NOFOLLOW, UGC eller SPONSORED), så Google lettere kan skelne dem.
Dårlige links skader meget sjældent
Om du vil overholde ovenstående anbefalinger fra Google eller ej, er helt op til dig selv. Der er naturligvis altid en vis risiko for, at Google – uanset om du anvender de anbefalede link-attributter, eller dem der linker til dig gør det, opdager at et link f.eks. er betalt. Og så bidrager det ikke til at øge din link-autoritet.
Det er dog ekstremt sjældent, at links direkte virker negativt. Hvis Google skulle opdage nogle links til dig, fra gæsteindlæg eller betalte links ser de i reglen bare bort fra dem.
At straffe websites fordi nogle linker til dem på en måde, der for Google virker unaturlig, ville i sagens natur åbne op for at alle og enhver kunne terrorisere andre websites. Så kunne jeg jo bare (hvis du var min konkurrent) købe nogle links til dit site og får dig skubbet ud. Sådan fungerer det heldigvis ikke. Så dumme er Google trods alt ikke!
Så den største risiko ved at lave linkbuilding der strider mod Googles anbefalinger er, at det ikke har den ønskede effekt. Og det er naturligvis også ærgerligt, at spilde en masse tid og penge på linkbuilding, hvis det ikke virker.
Men læs lige de næste afsnit før du helt afskriver aktiv linkbuilding …
Links avler links
Uanset at Google nogle gange – men altså langt fra altid, identificerer f.eks. links fra gæsteindlæg i blogs, og ikke tilskriver dem nogen værdi, så er faktum at links avler links.
Så selv hvis John Mueller skulle have ret – og Google faktisk finder de her gæsteindlæg-links, så vil det at links til dit website deles skabe flere links. Når folk ser et link til et godt site, så inspirerer det dem til at dele det med andre. Og de andre links der så skabes som ringe i vandet vil som regel – selv i Googles øjne, være helt naturlige.
Content marketing virker!
Jeg har gennem mange år arbejdet med content marketing. Og jeg kan skrive under på at det virker!
Godt indhold – i form af tekster, billeder og video, engagerer folk, de deler det, liker det, linker til det og ender ofte med at kontakte dig, hvis de har brug for hjælp med det du skriver om.
Værdien af content marketing er således meget mere end bare links.
For nogle år siden lavede vi en analyse for en af vores store kunder, som vi igennem nogle år havde lavet linkbuilding for. Det viste sig at de på baggrund at den direkte trafik fra de links vi havde lavet havde givet dem en omsætning på 20 millioner kroner!
De havde ganske vidst brugt en del resurser på linkbuilding, men dog meget langt fra 20 milioner. Så alene trafik-værdien oversteg langt omkostningen.
Det betyder naturligvis ikke, at du skal glemme at optimere den potentielle link-værdi at dit arbejde med content marketing. Det skal du helt bestemt. Du kan jo ligeså godt forsøge at hive så meget værdi ud af det store arbejde med at lave godt indhold.
Uanset om du så ender med at sprede din content marketing (bl.a.) via gæsteindlæg på blogs, sponserede indlæg eller betalt artikler, så er det min erfaring at I hvert fald noget af det vil bidrage til at øge din synlighed i Google.
Tro ikke blindt på Google – stol på mig!
Googles opgave er at lave en god søgemaskine. Det er ikke deres opgave at markedsføre lige din virksomhed. Og det synes jeg, som sagt, er fair nok.
Men det betyder så også, at du ikke kan eller bør stole blindt på de ting Google siger.
Nogle gange siger de det de gør for at forsøge at manipulere dig til at gøre det der gavner dem mest. Andre gange gør de det fordi de ikke ved bedre.
Når John Mueller siger, at links fra gæsteindlæg fra blogs ingen værdi har kan det således enten være et forsøg på at få dig til at lade være med at lave den slags linkbuilding, eller fordi han faktisk tror på at Googles filtre på dette område virker perfekt.
Sagen er jo, at John Mueller ikke arbejder med SEO. Han arbejder med at optimere Googles søgemaskine. Det er to forskellige ting.
Vi arbejder med SEO. Så vi tester hele tiden hvad der virker og hvad der ikke virker. Vi lytter naturligvis også på hvad Google siger, vi stoler bare ikke blindt på det. Vi forholder os til virkeligheden og den er ofte ikke helt så enkel og sort/hvid som Google gerne vil gøre den.
I arbejdet med linkbuilding er det derfor meget vigtig med praktisk erfaring.
For på den ene side kommer du ikke langt hvis slet ingen aktiv linkbuilding laver. På den anden side dur det jo heller ikke, hvis for meget af det du laver ikke virker.
Har du brug for hjælp med linkbuilding
Vi har gennem tiden hjulpet flere hundrede virksomheder – både store og små, med linkbuilding der virker. Vi kan også hjælpe dig.
Ring på 70 22 80 82, skriv på info@waimea.dk eller brug formularen nedenfor for en uforpligtende snak.
Skriv en kommentar