Må man godt skrive indlæg på sociale medier og så linke tilbage til sit website?
Det kommer helt an på reglerne i de enkelte medier, men de fleste steder er relevante links helt acceptable enten fra din profil, i en signatur-fil (fast underskift i alle indlæg), som afsender (typisk linket fra dit brugernavn) eller direkte i de indlæg du laver.
Det vigtigste er, at du overholder de retningslinier og uskrevne standarder, som hvert enkelt medie bruger. Er du i tvivl så lur lidt først, og se hvad de andre gør. Det kan ikke betale sig at skade dit eget ry og rygte i gode sociale medier ved at bringe links på en måde eller i et omfang, som de andre brugere bliver sure over.
Arbejdet med de sociale medier egner sig ikke til ”hit and run”-strategier. Det tager tid at opbygge en troværdig profil, men som regel kan det rigtig godt betale sig.
Skriv en kommentar