Hvordan ser man om man er godt søgemaskineoptimeret?
Det er ikke så let bare at se. Det er summen af en masse forskellige ting – herunder de tekniske strukturer, domæner, kodningen, indhold og links. Jo flere punkter hvor du gør det godt, jo bedre kan man sige, at du er søgemaskineoptimeret.
Alt efter hvilke strategiske mål du har i fokus med din søgemaskineoptimering, så er det i sidste ende disse, der bør opfyldes med din søgemaskineoptimering. Sker det i tilstrækkelig grad, og skaber din optimering i søgemaskinerne de besøg, salg eller leads, som du har forventning om, så er du godt søgemaskineoptimeret.
Du kan naturligvis også se på nogle af de faktuelle og målbare forhold, der er med til at indikere, hvor søgemaskineoptimeret dit website er.
På SEO Supporten indsamler vi bl.a. følgende data, som er gode indikatorer på, hvor godt du er søgemaskineoptimeret.
- Keyword rankings – hvilke ord du ranker på og hvor godt
- Indeksering – hvor mange sider du har med i søgemaskinerne
- Back links – hvor mange der linker til dig
- PageRank – Google PageRank værdi for dit website
Vi regner så det hele sammen og sammenligner det med dine konkurrenter, i det vi kalder en ”Visibility Score”. Det er en særlig algoritme, vi har udviklet, som kort fortalt vægter de forskellige faktorer op imod hinanden og ender med et indekseret tal på en skala fra 0-100. Det er en meget simpel måde at måle sin synlighed. 100 er optimal synlighed, ud fra de givne faktorer (f.eks. keywords og konkurrenter) og nul er ingen synlighed overhovedet. Det er let at sammenligne over tid.
Du kan sagtens selv lave nogle mere simple sammentællinger af værdier som ovenstående i et regneark. Uanset den konkrete regnemetode kan det være med til, at give dig et billede af, hvor veloptimeret dit website faktisk er.
Skriv en kommentar