De første hurtige links, til dit nye website
Skal du findes i søgemaskinerne, og skal du have en chance for at blive set på første side i søgeresultaterne, så kræver det indgående links til dit website.
Det kræver også links, at blive ordentligt indekseret i søgemaskinerne, og det vil du selvfølgelig gerne have at dit nye website bliver.
Desto hurtigere du får indgående links, desto hurtigere sker indekseringen, og herefter vil dit website hurtigere begynde at kravle op i søgeresultaterne.
Det med links kan være svært, og du har nok meget andet at se til under opstart
Det der med at skaffe links, kan være en rigtig svær disciplin og især for helt nye websites og nye websiteejere, der måske kun lige er gået live. Her kan det være en udfordring, især hvis man ikke har fået skabt noget godt indhold, at få de gode links. Det er de gode links der sikrer dig god indeksering, og som baner vejen for fremtidig succes i søgeresultaterne.
I denne artikel kommer jeg derfor med et par linkmuligheder, som du hurtigt og nemt kan få fat i og som samtidig har en vis styrke – med andre ord, er der her en startpakke til nystartede websites. Disse links kan naturligvis også bruges af allerede etablerede websites, hvis du ikke allerede benytter dem.
Minecookies.org
Dit nye website overholder formodentligt cookie-lovgivningen, og hvis den gør det (det bør den), så kan du lige så godt deltage i initiativet Minecookies.org. Her får du imod at følge deres anvisninger, vise deres popup og skilte med dine cookiepolitikker (Noget du alligevel skal gøre), et stærkt indgående link, fra siden med eksempler på deltagere i initiativet.
IngenCo2.dk
Denne mulighed koster fra 1680 kr. om året. Dette initiativ kan bruges som en del af ens CSR-strategi (Corporate Social Responsibility), initiativet går i al sin enkelthed ud på at man kører nogle ca. satser for, hvor meget CO2 en bruger på et website udleder, samt hvor meget serveren websitet hostes på udleder og herefter opkøber man en CO2 Neutralisering der matcher det forbrug der har været, pengene går blandt andet til opbygning af nye vindmøller.
Man støtter altså med andre ord miljøet og samtidig får man et badge, man kan smide på sit website, der viser at man tænker på miljøet. Du linker selv til dit certifikat på Ingenco2.dk, men du får links retur for flere forskellige lande TLDs, som du ikke linker til, seks styks i det hele. Effekten af disse links er til at mærke på, især for nye websites.
Rådgiverbørsen på Startvaekst.dk
Rådgiverbørsen.dk er udviklet af Erhvervsstyrelsen og Væksthusende, for at skabe et virtuelt mødested for private virksomheder og rådgivere. Er du rådgiver eller har du en privat virksomhed, kan du oprette både dig selv som rådgiver og eller din virksomhed. Du får mulighed for at skrive relevant information og linke ud fra dine profilsider, uanset om det er som rådgiver eller virksomhed. Et meget nemt link at opnå og samtidig et sted, hvor du kan skabe nye forbindelser.
AOA.dk og AOK.dk
Findes din virksomhed i Aarhus eller København eller har du måske revisoradresse, butik eller andet i en af disse byer, kan du oprette din virksomhed på deres hjemmeside. Om der udføres kontrol i forhold til adresser mv. skal jeg ikke kunne udtale mig om 😉
Du får her mulighed for at skrive relevant tekst om din virksomhed og linke til den, inklusiv logo.
Et par få gode kataloger
Linkkataloger er ikke noget du bør gøre megen brug af, men der er et par få, hvor linket har en betydning og dem bør du selvfølgelig prøve at få. Dmoz.org og BOTW.org er begge sider der har eksisteret i meget lang tid og de bærer en del trust. Dmoz.org er næsten umulig at komme ind på, men gør forsøget, det er den korte tid værd, det tager at tilmelde, hvis det lykkedes. Virksomhedskataloget hotfrog.com er bestemt også værd at tilmelde sig på.
Matthew skriver
Hej,
Du nævner siden Hotfrog.com som et godt sted at tilmelde sig, men så vidt jeg ved, så er det nofollow links du får hos dem? Men giver det en anden fordel?
Ole H skriver
Dejlig artikel. Har svært ved at gennemskue Dmoz.org – Jeg følger guiden med at man skal finde et emne, og så derefter trykke “submit” eller lignende. Problemet er bare at jeg ikke kan finde den knap. Du har vel ikke en ide om dette? På forhånd tak!