Waimea indgår samarbejde med Europas mest erfarne web analytics eksperter
Det er med oprigtig stolthed, at vi kan offentliggøre et meget spændende strategisk samarbejde med det svenske bureau Search Integration.
Med dette samarbejde kan vi nu tilbyde Google Analytics rådgivning på et langt højere niveau end både vi og andre danske bureauer har kunne tidligere.
Samtidig øger dette vores team til godt det dobbelte, så vi er nu er små 20 mand, har fået kontor i Sverige og kan med rette nu kalde os for et full-service Nordisk Digitalt Bureau.
Vi er allerede startet op med de første kunder sammen og arbejder p.t. på optimeringsopgaver for bl.a. Thule Group og TetraPak – to af de helt store virksomheder i det Svenske erhvervsliv.
15 års gode relationer
Search Integration blev startet af Sara og Brian Clifton i 2007. De er som du næsten kan regne ud gift og har 2 mindre børn.
Jeg har kendt Sara i næsten 15 år, og Brian i knap 10. De er begge to dybt respekteret i hele branchen for deres høje faglige niveau og brede ekspertiser.
Sara Clifton har arbejdet med global Search Marketing næsten ligeså længe som jeg og var en af de første og mest kompetente kvinder jeg mødte i branchen. Hun har arbejdet med nogle af de største brands i verden og er yderst erfaren.
Sara arbejdede i flere år sammen med en af mine ældste og mest anderkendte venner i SEO branchen, Bill Hunt – først i bureauet Outrider og senere i Global Strategies.
Brian Clifton er fra England hvor han fra 1997 drev bureauet Omega Digital Media Ltd, som bl.a. specialicerede sig i web analytics rådgivning.
Omega Digital blev i den forbindelse den første partner til Urchin – det analytics produkt, der senere blev købt af Google og omdøbt til Google Analytics.
Herefter blev Brian headhuntet til en stilling på Google, som Europæisk leder af Google Analytics. Han var en af de væsentlige kræfter bag den store udbredelse af Google Analytics og manden der udviklede de første Google cerificeringsprogrammer.
Brian Clifton har udgivet flere bøger om Web Analytics, som er blevet meget rost. Den seneste heder Successful Analytics og jeg er så heldig, at kunne tilbyde alle læsere her på bloggen 20% rabat på bogen. Brug dette link for at få 20% rabat på bogen.
Search Integration – specialister i Google Analytics
Sammen har Sara og Brian opbygget Search Integration med base i Helsingborg. De er nu 11 medarbejdere og har særligt fokus på web analytics og digitale strategier.
Der findes nok ikke ret mange i verden, der er dygtigere end Search Integrations team, når det kommer til udnyttelse, validering og forståelse af Google Analytics. Denne viden og praktiske erfaring kan nu komme dig til gode.
På samme måde kommer vores særlige ekspertiser – specielt indenfor Teknisk SEO og Linkbuilding, Search Integration’s svenske kunder til gode.
Vi et perfekt match – begge parter kan dække et langt større nær-marked – der nu dækker både Danmark og det sydlige Sverige, og vi kan servicere alle vores kunder endnu bedre end før. Det er vist sådan en win, win, win case.
Search Integration er et af de meget få bureauer der er Certified Google Analytics Premium Partner. Det betyder dels, at de er certificeret til, at kunne håndtere premium Google Analytics kunder (kunder der er så store, at de skal bruge den betalte version) og verificerer, at de har masser af praktisk erfaring med at opsætte, filtrere, rapportere og fortolke Google Analytics data.
Skriv en kommentar