Waimea Digital – hvorfor hedder vi det?
Der er mange som har spurgt os om, hvorfor vi lige valgte at kalde vores nye bureau for Waimea Digital. Det er ikke så underligt, for det er jo et lidt specielt navn.
Så i dette indlæg vil jeg fortælle historien om, de overvejelser vi vi gik igennem, og hvorfor vi i sidste ende valgte netop Waimea Digital …
Det er svært at finde det rigtige navn …
Jeg har været med til at navngive mange virksomheder, produkter og services, siden jeg startede min første virksomhed i 1986. Det er altid svært, synes jeg. Det var det også denne gang. Heldigvis havde vi en stram deadline, for selskabet skulle i luften 1.10 2014 og det krævede jo ligesom et navn.
Det er godt at have en klar deadline, når man skal finde et navn, for ellers kan man blive ved i uendeligheder. Og det bliver det sjældent bedre af.
Mange typer navne
I arbejdet med at finde det rigtige navn kan jeg godt lide hurtigt at få på plads, om man ønsker et navn, der fortæller noget direkte om det der udbydes – eller om man hellere vil have et mindre eksplicit navn, som man så kan ligge egne værdier i.
Jeg er normalt mest til den sidste type navne. Navne som alt for præcist fortæller hvad man laver har det dels med at blive for snævre, hvis man senere får brug for at justere sine produkter. Og så er den slags navne som regel også meget sværere at beskytte, rent juridisk.
Grunden til, at vi valgte Waimea Digital
Vi var, som det næsten altid er tilfældet når man skal finde på et navn, igennem hundredevis af ideer og konkrete forslag, men ingen af dem bed sig rigtig fast.
Vi havde snakket lidt om en “waves” analogi til det vi laver – at vi skaber “bølger” med det vi laver. Sætter reaktioner igang, der forplanter sig i omgivelserne. Pludselig dukkedet ordet “Waimea” så lidt tilfældigt op. Og før vi næsten havde fundet ud af at der også fandtes et sted på Hawaii der hedder Waimea, var vi blevet så glade for navnet at vi valgte det.
Når det føles rigtig, er det som regel rigtigt, og så er det bare at slå hurtigt til.
Det endte så med Waimea Digital – dels fordi vi synes det var passende, at markere indenfor hvilket bredere felt vi arbejder, for at skille os ud fra stedet Waimea Beach og dels fordi waimea.com ikke var ledigt. Det var Waimea-Digital.com. På dansk var den korte version, waimea.dk ledigt og det er her du står nu. Kort er godt og nemt.
Når man så har fået navnet på plads – et navn der klinger godt og føles rigtigt, ender man ofte med at se nogle ting i navnet, tillægge det nogle værdier, eller trække nogle analogier fra det. Det gjorde vi naturligvis også – og der var to ting, der hurtigt stod klart for os …
Waimea er det søde liv …
De billeder vi har set af ø-paradiset Waimea Beach vidner om noget, der i den grad ligner det søde liv. Blå himmel, smukke sandstrande, klart vand og palmer.
Omend der som regel går mange års hårdt arbejde forud for at ende i et paradis som Waimea Beach, så er det – som en analogi til vores arbejde, et meget godt billede på den perfektion vi tilstræber.
Waimea Digital er funderet på meget høj faglig ekspertise og integritet og det vil altid gennemsyre alle vores services.
Naturligvis er der forskel på, hvor meget vi rent praktisk kan gøre for et lille budget i forhold til et lidt større, men uanset dit budget er vores mål altid, at skabe den bedst mulige online markedsføring for dig.
Vi går aldrig på kompromis med fagligheden. Målet er størst mulig fremgang for din virksomhed. Målet er det Waimea’ske paradis.
Waimea er de rå naturkræfter – de vilde bølger
Der er også en anden side af det smukke Waimea Beach – de rå, vilde og voldsomme naturkræfter – mest tydeligt demonstreret i de imponerende bølger, der tiltrækker mange entusiastiske surfere.
Det ser flot ud på billeder, men bag det dekorative ydre gemmer der sig enorme kræfter. Når millioner liter vand kastes rundt i mange meter høje bølger er det ufattelige kræfter der er igang. Det har vi også, i tragiske katastrofer meget tydeligt set, når tsunamier har buldret ind over landområder, byer og mennesker.
Som en analogi til vores arbejde for dig er der nogle gange behov for, at sætte meget markant, kreativt og kraftfuldt ind, for at skabe de ønskede resultater.
Vi har den fornødne praktiske erfaring, gennem mange års arbejde for nogle af verdens førende brands. Vi ved hvor hårdt, hvornår og hvordan der bør sættes ind for, at skabe de resultater du ønsker.
Waimea Digital tager dig alvorligt
Din virksomhed er helt unik. Det er de fleste. Vi tager dig alvorligt og lytter til de særlige udfordringer eller behov du har i dit marked, og tilpasser vores rådgivning og løsninger til dig, så du altid får det bedst mulige resultat.
Du er også meget velkommen til at bruge kontaktformularen, eller sende en email til os på: info@waimea.dk
Tillykke med succesen, jeg kunne ikke lade være med at Google Waimea, da jeg først hørte navnet og fandt frem til det betyder “rødligt Vand” hvilke jeg synes står rigtig god i kontrast til den røde habit 🙂
Stort tillykke Mikkel! Jeg er (i al hemmelighed) stor fan af dig, efter jeg læste din store og ekstremt velskrevne og yderst dybdegående SEO bog et par år siden. Godt gået! Forøvrigt… jeg elsker navnet Waimea, lyder jo bare super godt 🙂 Bedste hilsener Thomas