Vigtig UPI-opdatering til dit Google shoppingfeed – Er du klar til julen og årets 3 største shoppingdage?
Der er nu, citronen skal presses til det yderste. 3 af de absolut største shoppingdage står for døren og ikke nok med det, følges de op af den ubetinget største måned for mange webshopejere, nemlig december og dermed julehandlen.
Et af de steder, hvor rigtig mange webshops henter enorme mængder trafik og salg fra, er Google Shopping – et annonceringsformat, der i den grad er sat i verden med ét formål: SALG!
Hvad er Google Shopping?
Lad os lige hurtigt opsummere, hvad Google Shopping dækker over. Google Shopping er ét af flere annonceringsformater fra Google Ads (AdWords). I korte træk foregår det sådan, at du udformer et produktkatalog for din webshop, tildeler Google Merchant Center adgang til dette, og herefter sætter shopping annoncerne op via Google Ads interfacet. Dermed har du muligheden for at få vist dine produkter i Googles søgeresultatside – enten som en del af et gitter- eller listeformat i højre side af søgeresultatsiden, eller i et karruselformat, som vist herunder:
Opdateringen og forklaring af UPI
UPI, Unique Product Identifier eller blot produkt id er en identifikation, der er tilknyttet et produkt. Almindelige UPI’er er globale varenumre – du kender dem måske omtalt som GTIN eller MPN i dit produkt feed.
Netop produkt feeded eller det katalog over dine produkter, som du giver Google adgang til, har nogle mere eller mindre tekniske krav tilknyttet – disse er altafgørende for, hvordan dine produkter vises, og om de i det hele taget bliver vist. Derudover er det sådan, at disse krav konstant bliver skærpet – senest med det, der bliver omtalt som Identifier enforcement update, som på dansk vil sige, at der er sket en ændring vedrørende håndhævelse af unikke produkt-id’er. Denne ændring kan påvirke synligheden af dine produkter i Google Shopping markant. Og med de 3 største shopping dage og julen for døren, kan dette blive katastrofalt for dit salg de 2 sidste måneder af 2019.
Det er måske ikke første gang, du hører Identifier enforcement update omtalt – Google annoncerede det nemlig tidligere i år med virkning fra 30. september og udrulning i intet mindre end 23 lande.
Tidligere var det sådan, at Google helt afviste produkter, der ikke havde det påkrævede UPI. Nu er det sådan, at produkter der mangler UPI, er berettiget til at blive vist i Shopping. Problemet er dog, at disse produkter automatisk vil få en lavere prioritet end produkter med korrekt implementerede UPI’er i deres feeds. I det væsentlige kan man sige, at manglende UPI’er placerer dine produkter i et niveau under de konkurrenter, der leverer UPI’er til de pågældende produkter.
Det er en stor ændring at være i stand til at få eksponering i Google Shopping for produkter, der ikke har UPI’er. Derfor betyder det nu, at det er bedre ikke at have defineret en UPI, fremfor at sætte en forkert eller ugyldig. Dette betyder dog ikke, at du skal stille dig tilfreds med manglende UPI’er – især ikke, hvis du befinder dig i et meget konkurrencepræget marked, hvor der er flere annoncører om samme varetyper. Her er du nødt til at gøre dit ypperste for at imødekomme alle de anbefalinger, der er til dit Shopping feed, så du sikrer en god og vedvarende eksponeringsandel af dine produkter.
OBS
Identifier enforcement update for Shopping-annoncer gælder for Australien, Belgien, Brasilien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Indien, Italien, Japan, Mexico, Norge, Polen, Rusland, Schweiz, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Storbritannien, Østrig og USA.
Hvis du ikke kan finde et produkts UPI, skal du ikke prøve at omgå det ved at indstille attributten identifier_exists [id_findes] i dit feed til “falsk”. Hvis Google forstår, at produktet har en UPI, vil de afvise produktet. I stedet bør du indstil denne attribut til “sand” og lad UPI-felterne være tomme, indtil du kan få oplysninger fra producenten. Husk også, at GTIN er en unik identifikation. Hvis du bruger den samme GTIN til flere produkter, afvises de.
Bemærk, at selvom Google annoncerede denne ændring til at træde i kraft i slutningen af september, ser du muligvis stadig afvisning af produkter med “Manglende identifikationer [gtin, mpn, brand]” i Merchant Center.
Har du brug for assistance til Google Shopping eller behov for at få dit feed kigget igennem, så tøv ikke med at kontakte os.
Hvad betyder UPI
UPI er en forkortelse for Unique Product Identifier eller blot produkt id. Det er en identifikation, der er tilknyttet et produkt. Almindelige UPI’er er globale varenumre – du kender dem måske omtalt som GTIN eller MPN i dit produkt feed.
Hva er Google Shopping
Google Shopping er ét af flere annonceringsformater fra Google Ads (AdWords). Shoppingannoncer bliver vist med produktbilleder i Google søgeresultatside – enten øverst eller ude i højre side.
Hvilke lande er berørt af opdateringen
Identifier enforcement update for Shopping-annoncer gælder for Australien, Belgien, Brasilien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Indien, Italien, Japan, Mexico, Norge, Polen, Rusland, Schweiz, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Storbritannien, Østrig og USA.
Hvorfor er denne opdatering vigtig
Opdateringen er vigtig, da du risikerer en meget lavere eksponeringsandel af dine annoncer, hvis du ikke føler denne, end du ellers ville have fået.
Skriv en kommentar