Velkommen til tre nye medarbejdere
Vi udvider igen og kan pr. 1. august byde velkommen til tre nye medarbejdere i Waimea teamet: Søren, Michael og Alexander der er ansat som henholdsvis tekstforfatter, senior PPC konsulent og account manager.
Søren Hundahl Bislev
Søren er ansat som tekstforfatter og kommer primært til at arbejde med interviews og udvikling af indhold til vores mange Waimea Business kunder.
Han kommer med en stærk baggrund som Cand.mag. i Litteraturvidenskab, Syddansk Universitet i Odense og flere års professionel erfaring med, at skrive fængende tekster for både større og mindre virksomheder.
Søren har en rigtig god evne til at sætte sig ind i den enkelte virksomhed, forstå det sprog og den tone der skal til for, at overbevise potentielle kunder om, at de skal handle med lige netop dig. Det skaber tillid og giver flere kunder.
Udover Waimea Business kommer Søren også til at arbejde med andre løbende tekstopgaver for vores større kunder – alt fra optimering af website META-beskrivelser, TITLEs og udforming af gode nyhedspreve, produkttekster og pressemeddelelser.
Michael Brønnum Thelle
Michael har en solid teoretisk baggrund fra Copenhagen Business School og University of British Columbia og har siden 2011 arbejdet professionelt med udvikling og optimering af digitale kampagner – herunder i høj grad Google AdWords.
Han kommer fra en stilling indenfor rejsebranchen, hvor han igennem de sidste 4 år har stået i spidsen for eksekvering af store globale kampagner indenfor et af de mest konkurrenceprægede markeder. Tidligere har han arbejdet på et digitalt bureau med speciale i digital annoncering.
Michael har med sin blanding af solid teoretisk og lange praktisk erfaring et meget stærkt udgangspunkt for at servicere vores krævende kunder og levere de resultater, som de efterspørger.
Alexander Stoltz Gregersen
Alexander er ansat som account manager med særlig fokus på Waimea Business.
Han er uddannet markedsføringsøkonom fra Erhvervsakademiet i Århus og har i flere år arbejdet med salg af specialiserede webløsninger.
Alexander har med sin blanding af teoretisk viden om digital markedsføring og praktisk erfaring med salg og kundesupport det perfekte udgangsunkt for, at gøre vores mange nye og eksisterende Waimea Business kunder glade.
Søger du job?
Vi leder løbende efter dygtige folk og du er derfor altid meget velkommen til, at skrive en uopfordret og motiveret ansøgning til job@waimea.dk. Husk at vedlægge CV og referencer.
Stort tillykke med jeres fine fremgang i Waimea – og med ansættelsen af endnu flere dygtige folk.
Det er godt at se endnu flere kompetente ansigter inde hos jer, når I skal servicere vores websites.
Med venlig hilsen
Christian Gravgaard,
En glad kunde 🙂
Tak 🙂