Velkommen til 3 nye Waimea Account Managers
Det er med stor fornøjelse vi kan byde velkommen til 3 nye Account Managers i vores team. Niklas, Henrik og Robert vil have primær fokus på at tage godt imod vores mange nye Waimea Business kunder og hjælpe eksisterende med deres løbende behov.
Niklas Zingler Jensen er nyuddannet Markedsføringsøkonom fra Business Academy og har flere års erfaring med digital markedsføring.
Henrik Schousboe har mange års erfaring med rådgivende kundemøder for selvstændigt erhvervsdrivende og en tilgang, der minder os om, at der altid findes et menneske bag produktet og kunden.
Robert Olvhøj er uddannet Digital konceptudvikler og har arbejdet med markedsføring og kommunikation inden for Webshops og Sociale Medier. Robert er en værdifuld sparringspartner for vores kunder, da han selv har erfaret, hvor stor betydning større synlighed har for en forretning.
Det er et stærkt hold der supplerer vores allerede meget kompetente team og vi ser frem til mange gode år sammen. Tag godt imod dem.
Skriv en kommentar