To nye medarbejdere – og dobbelt så store kontor-lokaler
Det er svært at bevare pessimismen. Det må jeg indrømme. Det går rigtig godt her i Waimea. Og i denne måned kan vi så glæde os over endnu et par spændende udvidelser – to nye medarbejdere og en næsten fordobling af vores kontorplads.
1. august startede Mikkel Eriksen og Jonas Kofoed Hansen på fuld tid på vores kontor i Hellerup. De er begge to ved, at gøre deres uddannelse som markedsføringsøkonom færdig og vil i første omgang være hos os frem til udgangen af året. Alt tyder dog på, at de kommer til at fortsætte efter de afslutter uddannelsen i januar.
Mikkel Eriksen går på CPH Business ved Søerne og er 23 år. Han arbejder både med generelle SEO-opgaver, linkbuilding, hvor han allerede har vist sig at være rigtig dygtig til Outreach Linkbuilding, samt med salg, som han har et helt naturligt flair for.
Jonas Kofoed Hansen er 23 år og går på CPH business i Lyngby. Jonas har faktisk været hos os et helt år, men som studentermedhjælper på deltid. Nu er han så trappet op til fuld tid, og det er vi glade for. Han arbejder primært med linkbuilding, vores Linkbuilding+ produkt og Outreach Linkbuilding, som han er blevet utrolig dygtig til, samt diverse løbende SEO-opaver for både vores faste rådgivningskunder og Waimea Business.
Jeg byder på firmaets vegne Jonas og Mikkel velkommen. Jeg håber I bliver glade for at vær her. Vi er allerede rigtig glade for at have jer og ser frem til et langt og godt samarbejde.
Dobbelt så meget kontorplads fra i dag!
I dag har vi også udvidet vores kontor. Vi har igennem det sidste år haft hele den øverste etage her på Gammel Vartov Vej 2. Nu udvider vi så med halveden af etagen under os også. Her vil der blive fokus på salg og kunde-support, så vi kan få lidt mere ro på den øverste etage til ledelse og produktion.
Nu har vi bedre plads til de mange nye medarbejdere vi forventer, at ansætte i de kommende måneder …
Skriv en kommentar