Nyhed: Nu kan du få SSL på din Waimea Business hjemmeside!
Fra og med i dag kan alle Waimea Business hjemmesider leveres på en sikker SSL forbindelse. For de fleste vil der ikke være nogen forskel at mærke, men hvorfor gør vi det så alligevel? Og hvordan kan det gavne dig?
Hvad er SLL?
SSL er en forkortelse for Secure Socket Layer. Det er en krypteret forbindelse mellem dem der besøger din hjemmeside og webserveren hvor den ligger på. Krypteringen betyder, at andre ikke kan få adgang til den data der overføres mellem de to parter. Det er også det, som kaldes en “sikker forbindelse”.
Du har måske set den lille hængelås i din browser, når du besøger sikre hjemmesider uden fejl. I Chrome ser det således ud:
SSL bruges altid på sider, hvor du skal betale med dit kreditkort og som regel på sider, hvor du skal overføre personfølsomme informationer. Men derudover har der i de senere år været et stigende ønske om også, at bruge SSL på helt almindelige websider.
Google gik selv over til SSL på deres søgemaskine for flere år siden og opfordrer generelt til at mange flere bruger SSL. De har lagt yderligere pres på ved, at gøre SSL til en ranking faktor. Det er ganske vidst ikke noget meget stærkt ranking-signal, men trods alt et af mange, som kan give dig et ekstra lille boost.
Det kræver dog, at din SSL implementering er helt perfekt. Og det er den desværre langt fra på alle websites.
Typiske SSL fejl
Det første problem med SSL i forhold til SEO er, at SSL kræver flere resurser på serveren, når al data skal krypteres. Har du ikke en server der er kraftig nok kan det betyde, at dit website bliver langsommere. Og som du sikkert ved, så er hastighed en meget vigtig ranking faktor. Meget vigtigere end SSL.
Når det så er på plads er der en række andre vigtige ting, som du skal have styr på blandt andet:
- Alle sidens objekter skal køre på SSL
Hvis der er nogle objekter, billeder, CSS, JavaScript eller andre filer der indlæses fra servere uden SLL, så får du en SSL-fejl.
. - Du skal redirecte fra HTTP
Selv hvis dit website er født med SSL og aldrig har kørt uden, skal du (301) redirecte fra http til https, for der er stor risiko for, at andre kan finde på at linke til dig med den forkerte protokol.
. - Ret alle interne links til https
Hvis du har oprettet fulde links (frem for relative) på dit website til sider, dengang det var på http, skal disse rettes.
. - Ret din analytics kode
Hvis du ikke allerede har implementeret en web analytics kode, der kan håndtere https, skal den rettes.
. - Ret CANONICAL-tags
Hvis du benytter CANONICAL-tags skal disse rettes så de peger på https versionen
. - Ret XML Sitemap(s)
Hvis du benytter XML sitemaps – enten for webpages eller video, skal de rettes til https. Husk også at opdatere referencerne i din robots.txt file.
Med Waimea Business får du perfekt SSL implementering
Vi har naturligvis sørget for, at alt hvad der skal gøres for, at du får en perfekt SSL implementering er gjort på din Waimea Business hjemmeside. Du skal ikke foretage dig noget.
Har du en eller anden “religiøs” grund til ikke at ville køre SSL kan du naturligvis godt fravælge det, men vi anbefaler alle Waimea Business kunder, at køre SSL. Med den løsning vi tilbyder er der ingen gode grunde til, at lade være.
Så er der nu en ekstra god grund til at skifte til Waimea Business. Ring til os på 70 22 80 82 eller skriv på business@waimea.dk og lad os få en uforpligtende snak om dine ønsker.
Skriv en kommentar