SEO 2015: Er din webshop optimeret og klar til julehandlen i Google?
Du synes måske, at det er lidt tidligt at begynde at snakke om jul og julehandel. Du er sikkert lige kommet tilbage fra sommerferie og har dårligt nok smidt bikinien. Men i forhold til SEO er det ikke et øjeblik for tidligt!
Det er nu du skal i gang med din søgemaskineoptimering. Du skal have pudset alle detaljerne af – rettet dine tekniske fejl, opdateret teksterne og sikret dig tilstrækkeligt mange links og autoritet til, at det er dit website der dukker op, når de julegavehungrende forbrugere med glødende Dankort kaster sig over Google i jagten på de rette julegaver.
Prioritering af din søgemaskineoptimering
Selvom der er et stykke tid til jul, så er der mange ting, som det kan være urealistisk at nå, at få optimeret godt nok inden julehandlen går igang – i hvert fald hvis du har begrænset budget og resurser. Og det har de fleste af os.
Det er derfor vigtigt, at du prioriterer din SEO, så det du sætter dig for at nå inden jul, faktisk også kan er realistisk at nå. Men hvordan gør du så det? Hvad skal du tage med i din SEO-jule-prioriteringer?
Der er 4 områder, som du bør se på:
- Keywords – hvilke keywords der er realistiske at satse på
- Teknisk SEO – få de vigtigste fejl rettet
- Redaktionel SEO – optimer teksterne på de vigtigste sider
- Linkbuilding – høst de lavthængende frugter og fokuser
Nedenfor vil jeg se lidt nærmere på de 4 områder og hvad du bør overveje at gøre ved hver af dem.
Fokuser på dine vigtigste keywords i julen
Det er sikkert ikke realistisk for dig, at komme til at ranke helt i top på alle de keywords, du gerne ville ranke på inden jul. Derudover skal du være opmærksom på, at der kan være nogle keywords, som er meget mere søgt når julen nærmer sig, end resten af året.
Jeg anbefaler, at du starter med at gennemgå din keyword liste omhyggeligt. Jeg går ud fra, at du allerede har en sådan. Hvis ikke, så må du starte med at lave den. Ud fra den samlede liste af keywords, som du gerne vil ranke på, skal du udvælge dem, som der dels er størst sandsynlighed for, at der vil blive ekstra interesse for i julen – de produkter, som folk vil købe i julegave, og dels som det er nogenlunde realistisk for dig, at komme til at ranke godt på.
De keywords, hvor du i dag ligger alt for dårligt placeret skal du ikke satse på. Det er ikke særlig realistisk, at du kan gå fra f.eks. en position på side 10 og frem til toppen af side 1 på de få måneder, der er at løbe på inden julehandlen sætter ind. Du skal hellere satse på de keywords, hvor du ligger på side 2-3 i dag. Det er mere sandsynligt, at du kan optimere dem, den smule der skal til, for at det har en effekt.
HUSK, at der absolut ingen effekt er i, at gå fra side 10 i Google til side 3 – selvom det er en flot fremgang, at gå 7 sider frem, så giver det dig stort set ikke flere besøg og mere salg i julen!
Udover din almindelige keyword liste skal du også se på, om der er nogle keywords, som er relevante for dig og som der kun søges på netop omkring juletid. Det kan f.eks. være keywords der inkluderer ord som “gaver” eller “julepynt”, hvis du sælger den slags.
HUSK at tilmelde dit website til SEO Monitor, så du kan overvåge de keywords du har udvalgt – og holde øje med, hvordan du klarer dig i forhold til konkurrenterne. Det er GRATIS!
Teknisk SEO – ret de vigtigste fejl
Teknisk SEO er, som du sikkert ved, et stort og kompliceret område. Hvis dit website har mange tekniske fejl eller mangler, så kan du nok ikke nå at rette det hele. Så du må nøjes med det vigtigste. Men hvad er det så?
Det er desværre ikke så let at sige, uden at kigge nærmere på dit site – og uden at vide, hvilke resurser du har til at rette op på de fejl der måtte være. Jeg anbefaler derfor meget, at du laver – eller får lavet, en teknisk SEO Analyse af dit website, hvor alle de tekniske forhold som er vigtig for SEO gennemgås. Ud fra denne analyse, samt en vurdering af hvor mange resurser du har til rådighed, kan der ligges en praktisk og holdbar plan.
Fordelen ved teknisk SEO er, at de ting du får rettet normalt vil have en meget hurtigt virkning. Hvis du f.eks. får gjort dit website mobilvenligt, får udelukket tynde, eller dårlige sider, får tilføjet struktureret data og sociale META-tags eller optimeret hastigheden, så vil du se en virkning i løbet af få dage eller uger.
Og specielt det sidste – hastigheden, vil typisk være et område, hvor det for mange kan betale sig at sætte ind. De fleste websites kan, med meget få og enkle indgreb, gøre deres websitet en del hurtigere. Hastighed er et af de områder, hvor vi ser den hurtigste og mest direkte effekt på rankings.
Optimer teksterne på de vigtigste sider
Med udgangspunkt i din prioriterede jule-keywordliste skal du finde frem til, hvilke sider på dit website der er de bedste for hvert keyword – og så skal de sider optimeres ordentligt (hvis de ikke allerede er det).
Du skal sørge for, at alle de tekstlige elementer på siden er så godt optimeret som muligt. Brug sidens keyword (det du ønsker siden skal ranke på) på en naturlig måde:
- En god overskrift, der fanger folks opmærksomhed og får dem til at blive på siden
- En TITLE, der tilsvarende får folk til at klikke på lige dit link i søgeresultaterne
- En META-description med en stærk call-to action (whats in it for me)
- En unik brødtekst, der beskriver det du forsøger at afsætte på siden i et sprog, der fanger, inspirerer og overbeviser din målgruppe om, at lige dit produkt, og du som leverandør, er det bedste valg for dem
- Eventuelt billeder og videoer optimeret med fil-navne og billedetekster optimeret til med dit keyword
Linkbuilding på de vigtigste sider
Inden jul kan du ikke nå, at ændre væsentligt på din overordnede domæne-autoritet. Din autoritet – som Google opfatter den, er summen af alle de links – og disses autoritet, som du får over tid.
Men du kan godt nå, at få styrket link-værdien på udvalgte sider – dine jule-produktsider, som du har valgt at sætte en særlig jule-SEO fokus på. Og effekten af dette kan være ganske stor!
Hvis du allerede har en naturlig og nogenlunde stærk link-autoritet, så kan blot få links på konkrete produktsider gøre en verden til forskel. Vi oplever ofte, at sådanne links i løbet af få uger kan løfte en produktside fra f.eks. side 2-3 i Google, til midten eller toppen af side 1. Så fra usynlighed (i praksis) til stærk synlighed – og mere salg.
Skriv en kommentar