Schema-data er ikke bare Schema-data
Som du måske allerede ved er det blevet rigtig vigtigt at have ordentlig Schema-data på dit website i dag.
Schema-data er kort fortalt et ekstra lag af data på din hjemmeside, som hjælper bl.a. søgemaskinerne med bedre at forstå indholdet. Med korrekt Schema-data kan du derfor opnå en større og bedre synlighed i Google. Så langt så godt.
Men Schema-data kan i praksis implementeres på mange forskellige måder og det er langt fra dem alle der er lige hensigtsmæssige eller detaljerede. Har du den rigtige eller bedste schema data implementeret i dag?
Gratis Schema opdatering på Waimea Business
I sidste uge opdaterede vi alle Waimea Business kundernes hjemmesider med den nyeste, mest avancerede og bedste version af Schema-data der findes.
Og det bedste af det hele er, at du som Waimea Business kunde ikke skal røre en finger og det koster intet ekstra at få denne fede opdatering på.
Som altid med Waimea Business klarer vi det hele for dig og det er inkluderet i den faste abonnementspris. Så kan du koncentrere dig om det du er bedst til.
Men hvad er det så der gør den nye Schema-data implementering så meget bedre?
Schema data i microdata format eller JSON-LD?
Den første version af Schema-data vi implementerede på Waimea Business var i microdata format. Med microdata indlejres Schema data direkte i de forskellige objekter på siden, som Schema-data knyter sig til.
Teoretisk set er der ikke noget galt med Schema-data i microdata format, men i praksis har vi oplevet en række svagheder og udfordringer med det, der gør at resultatet ikke altid ender med at være helt perfekt. Vi ser det samme problem på de fleste andre websites der har implementeret Schema-data i microdata format.
Blandt problemerne kan nævnes, at frameworks og plugins ofte inkluderer Schema-data i microformat, og når du så blander det med det du selv laver, eller Schema-data plugins ligger ovenpå bliver det hurtigt noget rod.
Et andet problem er at du risikerer, at identisk Schema-data bruges flere gange på siderne, når de samme objekter gentages. F.eks. har mange deres firmas kontaktinformationer stående i footeren på alle sider. På kontakt siden står det så typisk også midt på siden – altså to gange, og hvis microdata så automatisk indlejres optræder det dobbelt. Det er ikke en direkte fejl, men dog heller ikke hensigtsmæssigt.
Og endeligt oplever vi med microdata, at det bliver en del mere rodet at holde ved lige. Når Schema-data i praksis udskkrives en masse forskellige steder fra – CMS, framework, plugins og custom code, så er det alt for nemt at ende op med fejl.
Med den nye version af Schema-data på Waimea Business er vi gået over til at levere det i JSON-LD format.
JSON-LD er et struktureret format, hvor al Schema-data samles i en fil. På den måde undgår vi dobbelt data, det hele er samlet et sted og det er en langt mere effektiv måde at vedligeholde og levere det på. Alt i alt en meget bedre løsning.
Husk at få alle Schema-data med
Med den nye implementering af Schema-data i JSON-LD format – og hele vores system til vedligeholdelse af det, er det også blevet meget lettere for os at tilføje at rette Schema-data.
Det betyder i praksis at vi allerede nu er i stand til at lave mere specifikke Schema-data for forskellige virksomhedstyper og objekter og fremadrettet vil vi både lettere og hurtigere kunne følge med, når der sker nye ting med Schema standarden. Og det gør der hele tiden.
Internet-udviklingen stopper aldrig
Udviklingen på nettet går hurtigt. Der kommer hele tiden nye muligheder til, og eksisterende teknologier forbedres. Men desværre kommer det ikke af sig selv. og du får derfor kun glæde af denne udvikling, hvis du enten investerer i den fortsatte udvikling af din hjemmeside, eller har en stærk abonnement baseret løsning som Waimea Business, hvor udviklingen er inkluderet.
Hvis du ikke holder din hjemmeside teknisk opdateret og får implementeret de bedste og nyeste versioner af f.eks. Schema, AMP osv, så vil du langsomt sakke bagud. Så selvom du måske oprindeligt fik lavet en rigtig god hjemmeside, så vil du opleve at den på alle punkter vil klare sig dårligere og dårligere.
Med en Waimea Business hjemmeside slipper du får de bekymringer. Vi sørger for, at din hjemmeside hele tiden er opdateret med de nyeste tekniologier, så du kan være sikker på at både dine kunder, de sociale medier og Google elsker den.
Så, hvis du gerne vil slippe for alle de tekniske bekymringer der kan følge med en hjemmeside, så burde du overveje at skifte til Waimea Business. Samlet set er det billigere end du tror – når du regner både hjemmeside, support, indhold, SEO, linkbuilding og tekniske opdateringer med.
Kontakt os for et uforpligtende tilbud
Du kan ringe til os på 78 76 10 30 eller udfylde formularen nedenfor. Så tager vi en helt uforpligtende snak om dine ønsker og behov.
Skriv en kommentar