Hvad betyder Usability ?
Usability betyder ganske enkelt brugervenlighed.
Beskrivelse: En side med god Usability gør det let for brugerne at finde den information de søger, eller udføre den handling de ønsker. Det kan for eksempel være en avanceret søgning efter rejser, hvor man ofte skal prøve flere kombinationer for at få det ønskede resultat. Her er det god usability, hvis siden gemmer ens søgeindstillinger, så man ikke skal starte forfra hver gang. Endvidere er en nem og overskuelig navigation også noget, der vil give de besøgende en opfattelse af god Usability.
Der kan gå mange konverteringer tabt ved at have en dårlig usability, så derfor er det en god ide at få udenforstående til at teste dit site vha. en usability test.
Danskeren Jacob Nielsen er kendt som en guru indenfor usability, du kan læse mere på hans website.
Skriv en kommentar