Nye Google guidelines for Schema FAQPage
Med Schema FAQPage elementet kan du få fremhævet dine links i Google’s søgeresultater, der er større chance for at du dukker op i Googles Featured Listings og actions i Google Assistant.
Med de attraktive fremhævelser er det derfor en rigtig god strategi, at bruge Schema FAQPage elementet på så mange sider på dit website som muligt – hvor det er relevant.
Men nu har Google – som det også er sket med andre Schema-data elementer, justeret deres retningslinjer lidt for, hvordan det bør bruges og i hvilke tilfælde de vil vise det. Det skal vi se lidt nærmere på i dette indlæg.
Generelle retningslinjer for brug af FAQPage elementer
De detaljerede tekniske specifikationer for Schema FAQPage finder du – som med alle andre Schema-objekter på Schema.org. Du kan læse dem her.
Men derudover skal du være opmærksom på Googles guidelines for brugen af FAQPage elementet.
Grundlæggende set understøtter Google brug af elementet på sider, hvor der indgår en række spørgsmål og svar, som du har skrevet – f.eks. i en artikel, blogindlæg, produktside eller en dedikeret FAQ-side.
Det er således ikke meningen at du skal bruge FAQPage elementet på sider, hvor brugerne kan bidrage med andre svar – f.eks. en debat, eller tilføje andre spørgsmål til FAQ’en. Til det formål bruges et andet element – QAPage.
Vær opmærksom på, at de fulde spørgsmål og svar både skal vises både på selve siden og i Schema-koden. Det er ikke nok bare at skrive det ind i koden!
Google understøtter ikke FAQPage indhold, hvis det er obskønt, blasfemisk, seksuelt eksplicit eller grafisk, volds-orienteret, promoverer farlige eller ulovlige aktiviteter, eller er hadefuldt eller chikanerende.
Question and answer content may not be displayed as a rich result if it contains any of the following types of content: obscene, profane, sexually explicit, graphically violent, promotion of dangerous or illegal activities, or hateful or harassing language.
Googles nye tilføjelse til FAQPage guidelines
I tillæg til ovenstående guidelines – som længe har været gældende, har Google så for nyligt tilføjet en ny, der præciserer, at dine FAQ-elementer skal være unikke for hver enkelt side.
If you have FAQ content that is repetitive on your site (meaning, the same question and answer appear on multiple pages on your site), mark up only one instance of that FAQ for your entire site.
Det betyder, at du ikke bare kan lave nogle generelle FAQ-punkter og så gentage dem på tværs af f.eks. alle dine produkter. De skal være unikke for hver enkel af de sider, som de bruges på!
Dette vil måske i praksis ikke betyde så meget for dig. Hvis du har fulgt vores tidligere anbefalinger til brug af FAQPage elementer på dine sider er de allerede unikke. Men har du forsøgt at springe lidt over hvor gærdet er lavest – og genbrugt de samme FAQ-elementer flere steder bør du således overveje at ændre praksis, og måske også rette de eksisterende du har.
Har du brug for hjælp med implementering af FAQPage elementer?
Vi anbefaler som sagt næsten alle websites at gøre brug af FAQPage elementer på sider hvor de er relevant.
Hvis du har brug for hjælp med enten at skrive dem, udforme den nædvende Schema-kode eller implementere det, så er du meget velkommen til at kontakte os på enten telefon: 70 22 80 82, email: info@waimea.dk eller brug formularen nedenfor – så kan vi tage en uforpligtende snak om dine behov.
Skriv en kommentar