Kim Frederiksen – ny ekspert i Waimea
Vi har været så heldige, at få mulighed for at hyre den meget erfarne programmør og søgemaskinekspert Kim Frederiksen. Han er startet 1. september som projektansat til, at arbejde dedikeret med et nyt og meget spændende produkt, der lanceres senere i år.
Jeg kan desværre ikke afsløre så meget om det nye produkt endnu, men jeg kan sige så meget, at det bliver lidt af en revolution på markedet.
En del af jer kender sikkert allerede Kim Frederiksen godt, men for jer der ikke gør, så lad mig fortælle lidt om hans baggrund …
Jeg har kendt Kim siden slutningen af 90’erne, hvor vi mødtes på Danmarks første SEO-debat, som jeg havde etableret. Kim var, ligesom jeg, en af de danske pionerer indenfor søgemaskineoptimering og da vi begge to har en stærk teknisk og kreativ tilgang til SEO faldt vi hurtig i snak og udviklede et godt venskab.
På det tidspunkt var Kim ansat som producer på Grey Interactive og var der med til, at udvikle nogle af de største danske online kampagner. Han kom fra en stilling på ITE, hvor han bl.a. var med til at udvikle det første danske interaktive TV-spil HUGO.
Efter Grey startede Kim bureauet AddVisors, der senere udvidede med en afdeling i Las Vegas, USA, hvor han flyttede over med sin familie og drev virksomheden i 6 år.
Forrige år flyttede Kim tilbage til Danmark, hvor han bl.a. har været med til at etablere den internationale fodboldportal ThisIsFootball.com og udført specialicerede rådgivningsopgaver.
Kim og jeg har igennem mange år haft et tæt og godt forhold og har med jævne mellemrum arbejdet på projekter sammen. Kim har ligesom jeg arbejdet med nogle af de sværeste opgaver og markeder indenfor SEO og har erfaringen med de mest avancerede metoder og strategier.
Det er derfor en stor fornøjelse, at kunne byde Kim velkommen i Waimea Digital, hvor han vil hjælpe os med at sikre, at vores nye produkt bliver det absolut bedste på markedet. Jeg ser frem til et langt og godt samarbejde.
Hastighedsoptimering
Udover det nye produkt, som Kim primært er ansat til at arbejde på, så trækker vi også på ham i forbindelse med særligt tunge og avancerede tekniske SEO-opgaver.
En af de vigtigste tekniske SEO faktorer er dit websites hastighed.
Kim har lige optimeret hastigheden på vores (dette) website og som du kan se i værtøjet Google PageSpeed Insight scorer vi nu helt op til 99 ud af 100, hvilket er uhørt højt, og langt bedre end noget andet site jeg nogensinde har set før!
Hvis du har brug for hjælp med hastigheds-optimeringen af dit WordPress website – eller andet CMS, så kontakt os i dag på 70 22 80 82 og få et uforpligtende tilbud.
Skriv en kommentar