Gratis Google Shopping og udvidede produktvisninger i organiske resultater
Google lancerer gratis Google Shopping for alle og gratis visning af populære produkter i de organiske resultater. Vores Waimea Business Webshop-løsninger er selvfølgelig klar til at benytte sig af det!
Det er ikke helt forkert at sige, at Google Shopping bliver gratis. Google har nemlig besluttet at de – efter 8 år – vil vise Shopping-resultater ganske gratis. Dette sker som en del af udviklingen, for bedre at kunne konkurrere med Amazon i produktsøgninger.
Google åbner sine Shopping-søgeresultater for ubetalte, organiske listings fra næste uge. Det vil fremgå af resultaterne under fanen ”Google Shopping” (vist herunder) og efter Googles eget udsagn vil shopping listerne altså primært komme til at bestå af gratis produktvisninger.
Der er næppe nogen, der er i tvivl om, hvor stor en økonomisk krise nogle virksomheder befinder sig i lige nu, grundet Corona, og krisen var da også – i følge Google – drivkraften for planen om, at gøre Google Shopping gratis for sælgere. Og blot så der ingen misforståelser er: der er altså tale om en permanent ændring.
Hvad betyder det i praksis?
Jo, for annoncøren betyder det, at de nu kan få millioner af gratis eksponeringer af deres produkter, direkte hos Google, der formidler disse til mange millioner af mennesker hver dag.
For den shoppelystne betyder det, at der formentlig vil komme mange flere udbydere at vælge mellem, når man leder efter bestemte varer til de billigste priser.
Men hvorfor gøre det?
Faktisk er det et lille skridt tilbage for Google, der startede Google Shopping som et gratis foretagende – først i 2012 blev det betalt. Alle medier er dog enige om, hvorfor Google Gør det. Amazon! Giganten Amazon flår markedsandele fra Google hver dag og der er ingen tvivl om, at dette er den primære årsag til Googles nye tiltag – For når Google begrænser universet af tilgængelige produkter, til de detailhandlere, der er villige til at betale, har de kun gjort det lettere for Amazon at trænge igennem på markedet.
Med det nye tiltag vil Google være mere på linje med Amazons format, som er åbent for alle og hvor sælgere, der ønsker at sikre en fremtræden synlighed i søgeresultaterne, fortsat kan betale sig fra det.
Sådan fungerer det
Du kender faktisk allerede opsætningen. For som det er med de traditionelle søgeresultatsider, vil det blive med visningen i Google Shopping: nemlig at de betalte shopping annoncer vises øverst og nederst på siden og de gratis organiske resultater imellem disse.
Det betyder altså også, at den traditionelle søgeside, som udgangspunkt ikke ændres, når det kommer til Google Shopping, som stadig vil være præget af karrussel- og produktlisteannoncer.
Google fortæller, at ændringen rulles fuldt ud i USA inden udgangen af april og vil ekspandere globalt inden udgangen af året. Ligesom annoncerne vil de gratis lister blive drevet af det produktdatafeed, der uploades til Google Merchant Center.
Google åbnede Merchant Center for alle typer detailhandel for lidt over et år siden. Det gjorde de for at øge synlighed af organiske produkter i området af søgeresultaterne, herunder f.eks. i billedsøgning. For nyligt begyndte Google at vise organiske produktfortegnelser i et afsnit kaldet “Populære produkter.” Og netop dette leder os til det næste område i denne artikel.
Google ruller organiske “Populære produkter” ud i søgeresultatet
Listen for disse produktfortegnelser er drevet af produktskema og forhandlerfeeds sendt til Google Merchant Center – præcis som de almindelige shoppingannoncer. Det er et tiltag som Google lancerede for nogle måneder siden, hvor de annoncerede den officielle udrulning af “Populære produkter” indenfor beklædning, sko og lignende søgninger fra mobilen.
Sektionen for “populære produkter” drives af organiske feeds. Google siger, at de identificerer populære produkter fra sælgere, så de kan vise dem på ét samlet sted, og så brugerne kan filtrere efter stil, brand og størrelse, farve, forhandler mm. Fortegnelserne linker så direkte til forhandlernes websteder.
Sådan fungerer det
Programmet er som sagt gratis, og giver andre mulighed for at se varer fra netop din butik på flere Google-platforme, f.eks. udvidede produktresultater i Google billeder og udvidede resultater i Google Søgning.
Sælgere, der i øjeblikket anvender opmærkning af struktureret data på websitet, er automatisk kvalificeret til udvidede produktresultater og det samme gør sig gældende for sælgere med eksisterende produktfeeds uploadet til Google Merchant Center. Hvis du indsender et nyt feed, kan du vælge destinationen “Googles platforme” (vist på billedet ovenfor) for at vise dine produkter på Googles brugerflader. De nødvendige attributter til at vise dine produkter på Googles brugerflader er følgende:
- id [id]
- title [titel]
- description [beskrivelse]
- link [link]
- image_link [billedlink]
- price [pris]
- brand [brand]
- gtin [GTIN]
Det anbefales kraftigt, at du tilføjer attributten availability [tilgængelighed]. Hvis du ikke gør det, vises dine produkter muligvis ikke i alle søgeresultater på kvalificerede Google platforme.
Når du har tilføjet opmærkning af dine produkter, kan Google vise dine disse i udvidede produktresultater i Google søgning og i Google billedesøgninger. Her kan brugerne se priser, tilgængelighed og anmeldelser direkte i Google, som vist herunder:
Formålet er, at du kan tiltrække potentielle købere, mens de søger efter varer i Google søgning eller efter billeder, der inkluderer produkter, som du sælger. Sørg for at holde dine produkter “up to date”, når det kommer til produktoplysninger som pris, tilgængelighed, lagerstatus mm. Dette er med til at højne konverteringsraten markant.
Har du en webshop eller står du overfor at lancere en? Så anbefaler jeg, at du tager et kig på vores Waimea Business Webshop-løsninger. Her får du både hjemmeside med webshop inklusiv SEO til priser fra 395 kr. om måneden. Vores webshop-løsning er selvfølgelig 100% klar til at gøre brug af ovenstående muligheder med gratis eksponering direkte i Google søgning, Google billeder og Google Shopping. Du kan læse mere om vores webshop-løsning her.
Kontakt os og få en uforpligtende snak på telefon: 70 22 80 82, email: info@waimea.dk – så tager vi en snak om dine behov.
Skriv en kommentar