Google Bekræfter: Slut med AdWords annoncer i højre side af søgeresultaterne
Hidtil har vi været vandt til, at Googles organiske søgeresultater ofte var domineret af 3 betalte AdWords annoncer. Ud over de 3 annoncer i toppen, ved de fleste af os, at højre side i søgeresultaterne ligeledes udgør spalteplads til sådanne annoncer – Det er slut nu!
Google bekræftede i går, den 21. februar 2016, at annoncerne i højre side, nu er fortid.
Det er ret usædvanligt med en så dramatisk ændring, hvilket unægtelig betyder, at rigtig mange annoncører, der stillede sig tilfreds med middelmådige annonceplaceringer, nu ikke længere kan læne sig tilbage og se til.
Men hvad kommer det her til at betyde? Læs mere nedenfor …
Denne ændring betyder uden tvivl, at der vil blive kamp til stregen om at få vist sine annoncer for udvalgte søgeord. Google supplerer dog sin nyhed med, at der stadig vil være plads til annoncer i bunden af søgeresultaterne OG at de muligvis vil gøre plads til endnu en annonce ”above the fold”, så der ikke vises 3 men hele 4 annoncer, i toppen af søgeresultaterne – dog kun for det, som Google betegner som ”meget kommercielle forespørgsler” (som eksemplet ovenfor).
Ifølge Searchengineland.com er dette resultatet af en test, som allerede begyndte tilbage i 2010, hvor de hævdede at Google allerede dengang , eksperimenterede med 4 top-annoncer i søgeresultaterne. Og sent sidste år blev samme kilde flere gange underrettet om, at brugere begyndte at se såkaldte ”top-only ads” oftere.
Der er stadig annonceplads til højre
Selvom det nu er bekræftet, at der ikke længere vil være AdWords tekstannoncer i højre side af søgeresultaterne, betyder det altså ikke, at der vil absolut blankt. Selvom mange nok kunne tænke sig, at Google øgede pixels for TITLE og META-description, er det desværre ikke det, der i første omgang, er på dagsordnen. Der er såmænd heller ikke tale om nye innovative ideer men blot, at der stadig vil blive vist Google Shopping-annoncer enten til højre for eller over de organiske resultater.
Google siger endvidere til Searchengineland.com, om den 4 mulige top-annonce, at:
(Oversat) ”Vi har testet dette layout i lang tid, så nogle personer vil se dette på et meget begrænset antal af kommercielle forespørgsler i Google. Vi vil fortsat komme med justeringer, men dette er udelukkende designet til det, der betegnes som værende ”meget kommercielle forespørgsler”. Dette vil f.eks. være søgninger som ”hoteller i New York” og ”bilforsikring”.
Hvad betyder det for dig, som annoncør?
Det kommer uden tvivl til at have en effekt for dig, som annoncør. Du kan ikke længere være tilfreds med middelmådige placeringer, og en CPC et godt stykke under gennemsnittet. Nu skal du op på dupperne og beslutte dig for, om Google AdWords virkelig er noget, der kan give din forretning et rentabelt afkast.
Ligeledes bør du overveje, hvis muligt, om ikke Google shopping, kunne være noget for din webshop. Her kan du få vist dine knivskarpe produktbilleder direkte i søgeresultaterne.
Mon ikke du allerede benytter dig af display-annoncering? Gør du ikke, så er det med at komme i gang. Display annoncering, herunder også Remarketing, er næsten altid en god forretning – denne bør udnyttes.
Har du brug for hjælp til opsætning af en af disse annonceringsmuligheder, eller har du spørgsmål til, hvad denne drastiske ændring fra Google kan betyde specifikt for din virksomhed, så tøv ikke med at kontakte os – Vi, hos Waimea Digital, sidder klar til at hjælpe dig med rådgivning om- og direkte optimeringsarbejde i din AdWords-konto.
Ring på 70 22 80 82 – vi sidder klar til at hjælpe dig
Mikkel deMib Svendsen skriver
Hvorfor mon de ikke bare ændrer det hele til annoncer og går Full Scale GoTo.com? 🙂