Google produkter kan skade dit website!
Vi har længe vist det, vi har set meget tydelige eksempler på det – men mange website ejere, og måske særligt webudviklere har ofte tvivlet på os: Googles egne produkter kan – hvis du bruger dem, skade dit website!
I sidste uge bekræftede en af Googles ledende medarbejdere – John Müller, dette på Twitter – i denne omgang i forbindelse med (den meget vigtige faktor!) hastighed …
Men det gælder ikke bare i forhold til hastighed. Bare fordi et produkt er lavet af Google betyder ikke, at det er godt for SEO.
Men hvordan kan det være? Ved Google ikke hvad der er vigtigt i forhold til SEO? Er de bevidst ude på at skade dig? Og hvordan kan du vide om de Google produkter du overvejer at bruge kan skade dit websites synlighed i Google?
Det skal vi se nærmere på i dette indlæg.
Hvorfor kan Google produkter skade dit website
Det kan for mange virke besynderligt. Hvordan kan brugen af produkter som Google Angular JavaScript framework, Google Adsense, Google Maps eller Google Analytics skade dit website i Google?
Google burde da, af alle, vide hvordan deres søgemaskine virker – og så sørge for, at de produkter de laver, og som de anbefaler os at bruge, ikke skader vores synlighed i Google.
Jeg kan godt forstå den antagelse. Virkeligheden forholder sig desværre bare lidt anderledes. I den forbindelse er der to ting som er meget vigtige at forstå:
- Det er de færreste medarbejdere på Google, der har forstand på SEO – eller hvordan Googles samlede søgemekanismer – crawling, indeksering og ranking-algoritmer virker. De fleste er beskæftiget med andre produkter end søgning – eller sider kun med en meget lille bid af den samlede teknologi.
. - Googles søgemaskiner forholder sig alene til det den finder. Uanset om fejl, mangler eller svagheder på dit website skyldes brug af Google produkter eller ej ændrer ikke på noget. Og det er sådan set meget logisk nok. For f.eks. et langsomt website er irriterende for brugerne – de er sådan set ligeglade med hvad årsagen er.
Hvilke Google produkter kan skade din synlighed i Google?
Alle de produkter, som bygger på Google elementer, eller som inkluderer elementer fra Google kan i princippet – i værste fald, skade din synlighed i Google.
Værst er nok Googles JavaScript framework Angular. I hvert fald hvis det implementeres, som det ofte gør. Det kan i værste fald betyde, at dit website slet ikke kan læses og indekseres af Google.
Det er naturligvis ikke kun Googles JavaScript framework der er problemet – det gælder alle JavaScript frameworks, og i det hele taget brug af JavaScript til udskrivning af tekster og links.
Men også elementer som Google AdSense, Google Maps og selv Google Analytics kan have en negativ påvirkning på din synlighed – mest af alt, fordi disse elementer kan være med til at gøre dit website langsommere.
Hvad kan du gøre for at forhindre Google produkter skader din synlighed?
Nogle gange er det, som også John Müller nævner, muligt at implementere Google produkterne på en måde der skader mindre. Det er f.eks. tilfældet med Angular. Med den rette implementering kan du helt undgå de fleste problemer.
Men det gælder også for tunge elementer som Google Maps eller AdSense. Det kan i nogle tilfælde indlæses asynkront, eller du kan begrænse implementeringen til sider der er knap så vigtige i forhold til din SEO-strategi.
At skifte til andre – tilsvarende, produkter end Googles, hjælper ikke. Alle plugins og elementer – som kort, reklamer og tracking-scripts, kan skade dit website.
Har du brug for hjælp med teknisk SEO?
Teknisk SEO er et meget komplekst område. Og de krav der stilles ændrer sig hele tiden. Så uanset at du sikkert har nogle dygtige udviklere er det langt fra sikkert de ved alt om hvad der virker i Google og hvilke problemer forskellige løsninger kan give.
Så har du brug for hjælp – enten i form af lidt teknisk support eller implementering af optimerede løsninger, så er du meget velkommen til at kontakte os på 70 22 80 82, via email: info@waimea.dk eller via kontaktformularen nedenfor – og få en uforpligtende snak med en af vores rådgivere.
Skriv en kommentar