Google presser de organiske søge-resultater endnu længere ned
De organiske resultater får endnu en tur under kniven.
Hen over sommerferien, har Google taget endnu en skelsættende beslutning omkring de tekstannoncer, der præsenteres i søgeresultaterne, via Google AdWords.
Tidligere i år fjernede Google som bekendt visning af AdWords tekstannoncer i højre side af søgeresultaterne, samtidig med, de præsenterede os for endnu en topannonce. Det tiltag gjorde, at de organiske søgeresultater blev presset mærkbart ned – på nogle skærme så meget, at der ingen organiske resultater var ”above the fold”.
Nu ser det så ud til, at Google igen har kørt kniven omkring de ”gratis” søgeresultatvisninger, for at gøre endnu mere plads til de annoncer, de selv tjener penge på.
Google AdWords tekstannoncerne fylder nu endnu mere, i form af bredere overskrifter og et beskrivelses-felt, der rummer op til 80 anslag.
I denne artikel vil vi se lidt nærmere på denne nye annoncevisning, hvad den kommer til at betyde, og hvordan ændringerne præcis vil fremstå, når du fremover søger i Google.
Før og efter…
Først skal vi lige have styr på de, hvordan skabelonen for de gamle tekstannoncer så ud, og hvordan den ser ud til de nye, udvidede tekstannoncer.
Herunder ser vi den gamle skabelon for AdWords tekstannoncer. Som de fleste ved, bestod denne af én overskrift og to beskrivelseslinjer. Overskriften måtte indeholde 25 karakterer, mens de to beskrivelseslinjer måtte indeholde hver 35 karakterer – det samme som den annoncerede webadresse måtte.
Efter Google droppede annoncerne i højre side, var der reelt kun en type visning af tekstannoncen tilbage: den brede af dem, hvor du kunne afgøre, om du ønskede en forlænger overskrift ved at angive et punktum efter 1. Beskrivelseslinje. Ser vi bort fra den annoncerede webadresse, havde annoncøren samlet set 95 karakterer at gøre godt med. Det er nu ændret markant.
Den gamle annonceskabelon
I den nye annonceskabelon har annoncøren mulighed for at tilføje 2 overskrifter, eller én lang, delt i to. Samlet ser udgør disse overskrifter hele 60 karakterer og det ekstra beskrivelses-felt gør, at annoncøren kan supplere annoncens budskaber med intet mindre ed 80 karakterer.
Hertil kommer så den udvidede webadresse, hvor det gælder om at holde tungen lige i munden.
For hvor www.domæne.dk førhen talte som en del af de 35 karakterer i den annoncerede webadresse, er denne nu automatisk inkluderet. Det betyder altså, at du kan bruge alle karaktererne til at fokuserer på dine vigtigste søgeord, eller hvad du nu har lyst til.
Denne er dog kortet af med 5 karakterer, så ”stien” i alt er på 30 karakterer. Det giver dog stadig markant flere anslag til dine tekstannoncer, uanset hvordan du vender og drejer den.
Den nye annonceskabelon
Mindst 50 karakterer ekstra
Før, vi kan vide, hvor meget ekstra vi egentlig har at gøre med, skal vi kende vores domæne. Så lad os prøve at lave en test med www.waimea.dk.
Vores domæne fylder 13 karakterer (inkl. www) Det betyder at vi kan føje de ekstra 13 karakterer til vores annonce. Det betyder også, at lavede jeg en annonce med den gamle skabelon, ville jeg kun have 117 karakterer tilbage, efter indtastet webadresse.
Men med den nye model har jeg altså endnu alle 170 karakterer tilgængelig, efter jeg har tastet min webadresse – altså 53 anslag mere, end den gamle model.
Sådan udnytter du bedst den udvidede tekstannonce
En ting er, at dette nye tiltag nu er tilgængeligt, men det nytter ikke noget, at du fylder ligegyldig tekst ind i på de nye pladser. Faktisk kan det sagtens være sværere at lave en god annoncetekst, når du har mere plads – i hvert fald, når vi gennem en så lang periode har vænnet os til at fatte os i korthed. Derfor vil jeg her komme med nogle forslag til, hvordan du kan få det meste ud af den ekstra plads, Google har givet dig.
- Lav en HELT ny tekstannonce
Som allerede nævnt bør du ikke stille dig tilfreds med, at beholde den gamle tekst, og blot tilføre en ekstra overskrift. Start forfra! Brug overskrifterne til at fremhæve dine vigtigste budskaber, samt inkludere dine vigtigste søgeord og husk, at overskrift 1 er langt mere værdifuld end overskrift 2.
. - Paus ikke de gamle annoncer med det samme
Du har sikkert brugt lang tid på at optimere og teste dine gamle annoncer. Derfor bør du ikke pause dem lige med det samme. For det første fordi, de nye, udvidede tekstannoncer skal godkendes, men også fordi, du er nødt til at være helt sikker på, at de nye annoncer performer bedre end de gamle. Gør de ikke det, bør du lave nye, udvidede annoncer og teste dem igen.
. - Husk det mobile publikum
Google siger det, eksperter siger det, og du ved det sikkert også selv: flere og flere brugere besøger dit website fra mobile enheder. Det er derfor vigtigt, du forsøger at ramme både desktopbrugere og brugere fra smartphone og tablet.Den nye annonceskabelon giver dig nemlig ikke mulighed for at lave dedikerede annoncer til mobile enheder. Så vær sikker på, at dine budskaber og call to actions både er en mulighed på desktop, mobil og tablet.
. - Brug søgeord!
Det er ikke en nyhed, at du bør bruge søgeord i dine annoncetekster og slet ikke at du bør bruge den i den annoncerede webadresse. Det har du rigtig mulighed for nu, hvor web-adressen ikke stjæler anslag og dermed efterlader dig med hele 30 karakterer, der skriger efter at blive formet til dit vigtigste søgeord.
. - Gennemgå og opdater dine annonceudvidelser
Hidtil at alle annoncører, med nogenlunde forståelse for Google AdWords, gjort brug af annonceudvidelser, som adresseudvidelse, opkaldsudvidelse, infoudvidelse og undersidelinks. Især de to sidstnævnte bør du gennemgå nøje, efter du har opdateret dine annoncetekster til den nye udvidede udgave.Du kan let komme til at gentage dig selv en del her. F.eks. hvis du har brugt infoudvidelsen til USP’er, som du med stor sandsynlighed også nævner i din annoncetekst. Google kommer ikke til at vise begge dele, hvis der blot er tale om en gentagelse.
Google fjerner de organiske resultater
Et af de helt store problemstillinger efter dette nye tiltag er, at de organiske resultater igen kommer under kniven. Vi ved, at visningen ”above the fold” får rigtig meget opmærksomhed og mange hits, og netop den visning består, på rigtig mange skærme, nu kun af betalte annoncer fra Google AdWords.
Der er med andre ord ikke den store forvirring om, hvor Google vil hen med de seneste tiltag, herunder den ekstra top-annonce, de udvidede annoncetekster og den naturlige grønne farve, der bare indbyder til klik.
Uanset hvordan man ser på det, er det en interessant drejning, tingene tager i SERPs, og det er med sikkerhed ikke det sidste vi ser i forsøget på at få de betalte annoncer til at fylde mere og mere i det digitale billede.
Jan skriver
Tak for en spændende artikel Luciano.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor længe Google mon kan blive ved med at mindske det organiske søgeresultat?
De er en børsnoteret virksomhed, så de skal konstant levere bedre og bedre omsætningsresultat, hvorfor de konstant udvider adwords kanalen. Spørgsmålet er vel, hvor langt de kan trække den før de mister deres berrettigelse som vores favorit søgemaskine?
Da de startede op i sin tid var det jo netop med henblik på at give os det bedste resultat uden et annoncehelvede som yahoo og Jubii, men i dag er det jo netop det de er blevet. Adwords annoncer er jo ikke nødvendigvis det bedste resultat at vise.
Hvad er dine tanker omkring dette?
Luciano Bellacci skriver
Hej Jan,
Tak for din kommentar. Det er svært at give et svar på, hvor længe Google kan tillade sig, at presse de organiske resultater ned. Jeg tror dog at de kan tillade sig langt mere end de allerede gør, desværre. For det første fordi, at de reelt set ikke har konkurrenter, der truer deres eksistens: Bing, f.eks., bestiller ikke andet end at afvente Googles næste træk, og så vælger de at gøre det eksakt samme (ihf. på annoncetingsdelen). De burde naturligvis gå deres egne veje og skabe et unikt miljø for DERES brugere..
For det andet er der een kæmpe forskel fra Google og f.eks. Yahoo og Jubii: Google ligner i det mindste stadig en søgemaskine. Den skelsættende faktor er, at Google ikke (endnu) benytter bannerannoncer eller newsfeed fra egen kilde, som “støj” omkring søgefunktionens startside. Google er (som udgangpunkt) stadig den blanke søgemaskine vi kender.
Måske skal vi bare ikke tillægge værdi til andre søgemaskiner.. Måske er deres mål ikke at jagte markedandele, men at skabe noget nyt og innovativt, som vi endnu har tilgode… Jeg tvivler dog 😉
AdWords er Googles ubetinget største indtægtskilde, det er klart, at de ikke vælger at nedprioritere det. Jeg er enig med dig i, at annoncerne ikke nødvendigvis udgør det bedste resultat for brugerne, selvom Google nok vil mene det modsatte, baseret på CTR, relevans og CPC. Dog er der ikke så mange faktorer at manipulere med, ift. PPC, som der er, når vi snakker organisk SEO. Vi jagter jo konstant toppen af de over 200 faktorer der gør sig gældende her.
Men for at svare kort og godt på dit spørgsmål om, hvad mine tanker er: Google kan gøre lige hvad det passer dem, så længe vi bruger udtrykket “jeg Googler det lige”…
Mikkel deMib Svendsen skriver
Google startede som en “ren” søgemaskine – som et næsten jomfrueligt modstykke til de dengang meget grumsede “portaler”.
Dengang var jeg chef for søgemaskinen Kvasir, der kæmpede med samme portal-problem. Jeg drev søgemaskinen og mit job var at sende folk videre. Men vi var en del af SOL.dk, som var en portal, med egne services, som ønskede at holde på folk. Den konflikt var svær at håndtere.
Nu er Google så ved at få samme problem. Jeg skrev lidt om det allerede for et par år siden her: http://www.demib.dk/google-holder-besoegende/
Jeg ved, at Google i dag kæmper den samme interne kamp som jeg gjorde dengang på Kvasir. Visse dele af Google vil gerne holde på folk, eller i det mindste sende dem videre via profitskabende annonce-kliks, mens andre dele af Google ønsker en søgeoplevelse mere på brugernes præmisser og med fokus på altid at levere den bedste søge-oplevelse.
Jeg tror at netop dette – portal-døden, kan blive Googles største problem. Det åbner for, at andre langt bedre kan konkurrere med Google, på samme måde som de selv gjorde for snart mange år siden.
History repeats 🙂