Google fremhæver Corona informationer
Google er på nogle søgninger, som direkte eller indirekte har noget med Coronavirus, at indsætte validerede informationer i toppen af søgeresultaterne i et par helt nye formater.
Som eksemplerne i dette indlæg viser er det stadig ikke helt gennemskueligt og logisk på hvilke søgninger disse nye informationer vises – og hvilket format Google anvender. Men det kan være et udtryk for, at der stadig arbejdes med det og vi forventer derfor at der kan blive justeret på det i de kommende dage.
Hvad har terapi med Corona at gøre?
Vi stødte første gang ind i de nye Corona-informationer i Google på en søgning på “Terapeut”. Vi undrede os i første omgang lidt – for hvad har en terapeut med Corona at gøre?
Informationerne fremstår på denne søgning meget kort med kildehenvisning til WHO og Sundhedstyrelsen.
Vi kunne dog hurtigt konstatere, at samme information blev vist på mange andre tilsvarende søgninger – f.eks. “Psykolog” og “Sexolog”.
Men sjovt nok dukkede der i første omgang ikke de nye Corona-bokse ikke op når man søger på f.eks. “Smitte”, “Sygdom” eller “Virus”.
Specielt det sidste undrede os meget. Lidt senere, da vi søgte igen, var der dog kommet Corona-info på “Virus”, så måske er det blot et spørgsmål om tid, før vi kommer til at se det på mange flere – helt eller delvist relaterede søgninger.
Udvidet Corona-format på nogle søgninger
På nogle søgninger – som det er mere tydeligt har direkte med Corona at gøre, dukker der et andet helt nyt format med Corona-informationer om. Det har mere karakter af en slags FAQ – men en lille navigation presset ind i venstre side.
Her kan man vælge underpunkterne “Symptomer”, “Forebyggelse” og “Behandling”.
Hvad betyder dette for dig?
Alt efter hvor præcis Google formår at målrette disse nye Corona-informationer, så bør det ike få indflydelse på andre websites end dem der markedsfører sundheds-informationer eller -ydelser.
Men som eksemplerne viser ovenfor, kan Googles fortolkning af hvad der er relevante søgninger øjensynligt dække meget bredt.
For de søgningers vedkommende, hvor de nye info-bokse vises vil vi forvente, at de almindelige organiske resultater kan ende med at få meget færre besøg. Men hvad gør du så ved det – hvis du er “ramt”?
Det eneste du umiddelbart kan gøre er, at forsøge at optimere dit website bedre til relevante søgninger hvor Corona info-boksen ikke vises. Men det kan godt ende som en kamp lidt op ad bakke. For som sagt er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at vide, hvor bredt Google vil matche dette.
Så vores bedste råd er i første omgang at se tiden an. Objektivt set er det jo godt, at Google gør det her. Og det varer jo formentlig ikke ved.
I løbet af de kommende dage og uger kan det være vi finder ud af lidt mere om de her nye Corona-bokse og på baggrund af det kan foreslå bedre strategier.
Skriv en kommentar