Glem alt om det digitale privatliv
Med to nye features, kommer Google til at kende dig bedre, end du selv gør. Det giver nye muligheder for Googles mange AdWords annoncører.
Går du op i dine kunders adfærd på nettet? Og er du intelligent, når det kommer til at administrere dine AdWords-kampgner?
Så vil du glæde dig over Googles to nye tiltag i forhold til netop AdWords.
Google lancerede for blot en uge siden en meget interessant nyhed til os, som går op i Google AdWords og bekymrer os om, hvad vi får for pengene, når vi annoncerer.
De to tiltag fra Google er en smule forskellige, men de har begge en ting for øje: at bringe dig (dine annoncer) tættere på potentielle og nuværende kunder, i afgørende øjeblikke.
Begrebet ”afgørende øjeblikke” er måske nok en smule for generisk, og spørger du Google selv, vil de uden tvivl betegne disse øjeblikke som ”micro-moments”.
Google har nemlig lanceret et helt nyt begreb, som de omtaler sådan. Det vil jeg ikke komme ind på nu, men jeg kan garantere, at jeg nok skal skrive et blogindlæg om det, snart.
Tilbage til de nye tiltag fra Google. Det viser sig nemlig, i en rapport Google selv har udarbejdet, at 70% definerer sig mere modtagelige overfor annoncer, og dermed branding, på bestemte tider af dagen. En anden vigtig pointe i undersøgelsen er, at annoncebudskaber ligeledes påvirker deres opfattelse og vilje til positiv modtagelse af annoncer.
Her kommer de nye features så ind i billedet. Disse skal nemlig være med til at skærpe søgemaskinen (Google), så de bedre kan time annoncer og annoncebudskaber i tråd med forbrugerens aktivitet på nettet.
Consumer match
Denne feature er designet til at positionere annoncøren tættere på mulige kunder, når det kommer til search, YouTube og Gmail.
Pointen er, at der skal skabes større konverteringspotentiale for annoncøren, men også at der skal skabes et større og mere relevante tilbud til forbrugeren.
Customer match
Customer match er bestemt interessant. Denne feature gør det muligt for annoncøren at målrette annoncer og budskaber mod eksisterende kunder. Der er jo genialt, ikke? Men hvordan det fungerer i praksis, tænker du nok?
Målretningen kræver at du har dine kunders email-adresser. Disse email-adresser uploades til Google, hvorefter de matches med brugere, der er logget ind i Google.
Jeg må indrømme, at da jeg havde læst netop det, faldt det hele en smule til jorden for mig. For ikke nok med, at du skal have din kundes email-adresse, og naturligvis have en accept til at bruge den rent markedsføringsmæssigt, ja så skal du altså også håbe på, at de er logget ind i Google.
Men ok, hvis de så er, er det virkelig mulighed for at målrette sine annoncer skarpere end nogensinde før.
Hvis du, som forbruger, føler dig en smule overvåget nu, kan jeg nu godt forstå dig. Men hey, nu slipper du (måske) for at blive bombarderet med annoncer fra irriterende brands, der jagter dig, uanset hvor du bevæger dig hen. Så hvis du spørger Google, vil de nok sige, at det er for dit eget bedste.
Skulle du alligevel finde det som et overgreb på dit digitale privatliv, har du altså mulighed for, via dine Google annonceindstillinger, at blokere annoncer helt ned på et specifikt brand-niveau.
Customer match kommer dog med en ekstra lille feature: du har nemlig mulighed for at målgruppebestemme dine annoncer via YouTube og Gmail (desværre ikke search). Det foregår på den måde, at Google griber indsigt i brugernes databaser for, at kunne vise annoncer til andre brugere med samme eller lignende interesser.
Selvom mange forbrugere nok vil mene, at det er en smule grænseoverskridende, ift. Deres digitale privatliv, glæder jeg mig nu meget til at se disse features fungere i praksis.
At målrette annoncer til bestemte email adresser falder efter vores bedste overbevisning ind under de danske regler om spam. Hvis det er korrekt, så skal du for at benytte Googles nye “customer match” feature sikre dig, at du har explicit tilladelse, til at henvende dig til alle dem du gør (alle de emails du uploader), og med lige præcis det som du markedsfører overfor dem. -Mikkel deMib Svendsen
Skriv en kommentar