Fotopakke – gode billeder sælger mere
Du ved sikkert allerede, at din hjemmesides billeder er med til at sælge dine budskaber, produkter og services.
Men ved du hvor meget, et originalt kvalitetsfoto betyder imodsætning til standardiserede billeder (såkaldte stock photos), der i værste fald kan have den modsatte effekt?
I dette indlæg vil jeg se lidt nærmere på, hvorfor du bør overveje at ofre lidt på at få originale billeder på din hjemmeside.
Et billede siger mere end tusinde ord
Ikke alene kan billeder ofte fortælle mere på kortere tid end tekst. Sigende billeder har også den positive effekt, at de styrker både hukommelse og konverteringer.
Undersøgelser har vist, at folk generelt kun kan huske 10% af de informationer, de har fået efter tre dage. Når informationerne suppleres med relevante billeder, kan op til 65% faktisk genkalde budskabet.
Reference: https://www.mdgadvertising.com/marketing-insights/infographics/its-all-about-the-images-infographic/
Allan Paivio’s “dual-coding theory” indikerer også, at sideløbende brug af både billeder og tekster kan øge indlæringen og hukommelsen.
“Visual and verbal information are processed differently and along distinct channels in the human mind, creating separate representations for information processed in each channel.
The mental codes corresponding to these representations are used to organize incoming information that can be acted upon, stored, and retrieved for subsequent use.”
Folk husker billeder – på godt og ondt
Når vi ser et billede for første gang, lagres vores oplevelse af motivet samt de følelser, der associeres med det i vores hukommelse. Det foregår helt ubevidst.
Senere, når vi ser det samme billede igen, genkaldes den lagrede følelse, og igen foregår det helt ubevidst.
I forhold til stock photos giver det derfor nogle særlige udfordringer. Stock photos er tilgængelige for alle, og du kan derfor aldrig vide dig sikker på, om de er blevet brugt tidligere i andre sammenhænge. I værste tilfælde kan dit eget stock photo havne i en uønsket asscosiationsrække, som er helt uden for din kontrol, da du ikke har ejerskab over billedet.
Det er en alvorlig risiko!
Mange stock billeder virker utroværdige
PET (en forkortelse for “Persuasion, Emotion og Trust”) er en avanceret og meget anerkendt metode til optimering af handlinger og konverteringer på websites.
Kort fortalt er målet med metoden at optimere på tre hovedområder, som samlet set har den største indflydelse på de valg, folk tager – tillid, overtalelse og følelser.
Reference: https://humanfactors.com/training/pet.asp
Både i forhold til følelser og tillid – to af de vigtigste PET faktorer – har billeder en afgørende betydning. Gode billeder har en positiv effekt, og dårlige billeder har enten ingen eller direkte negativ effekt.
Billeder, der virker troværdige, har selvsagt positiv effekt. Og netop på troværdigheden fejler stock photos ofte. Lad os bare tage det billede jeg brugte i starten af indlægget som eksempel:
Billedet er sådan set fint nok, men det stinker langt væk af et amerikanseret stock photo. Det er hverken et dansk køkken eller en dansk familie, vi ser. Så hvis du bruger det på din hjemmeside, er der stor risiko for, at det ikke har den ønskede positive effekt.
Det er naturligvis ikke en analyse, dine besøgende laver bevidst, men ubevidst registrerer de det.
Stock photos er ikke altid dårlige, men …
Stock photos er ikke ubetinget dårlige. Du kan sagtens bruge dem til mere illustrative formål, som f.eks. hvis du skal bruge en blå himmel, et dansk flag, eller et billede af en tilfældig eller konkret by.
Et godt eksempel er Boligadvokat24.dk. De bruger på deres forside nogle store billeder af ejendomme i en by. Jeg ved faktisk ikke, om de taget dem selv eller købt dem som stock photos – men det sidste kunne godt være tilfældet. Og det er OK, for de er blot en illustration af en by. Det er troværdigt.
Omvendt, hvis du vil illustrere din kontakt eller kundesupport-side med et godt billede, skal du i hvert fald ikke bruge noget i stil med dette. Det stinker langt væk af et standardiseret stock photo – og på den dårlige måde.
Brug hellere et troværdigt og ærligt billede af de medarbejdere, der arbejder i din support-afdeling. Det kan godt være, at han/hun ikke er lige så lækker som den smukke unge kvinde på biledet ovenfor, men det er langt mere troværdigt. Den ærlighed er medskabende for den tillid, der skal til for at konvertere dine besøg til kunder.
Waimea tilbyder en god fotopakke
Vi må erkende, at mange af vores kunder ikke har gode nok billeder på deres hjemmesider. Derfor har vi lanceret en ny service, som indebærer en samlet fotopakke, der kan afspejle vores kunders virksomheder med troværdighed. Hvis du er én af dem, kan du med fordel læse med her:
Vi har indgået samarbejde med et par dygtige fotografer, der kan tilbyde dig et besøg og en professionel foto-session. Formålet er selvfølgelig at få taget originale billeder af dine faciliteter, dine produkter eller service og dit personale.
Billederne kan du bruge både på din hjemmeside, til tryksager eller som opslag på sociale medier. Du får en eksklusiv og tidsubegrænset brugsret til samtlige billeder.
På den måde er du sikret, at ingen andre har de samme billeder, og at dine besøgende opfatter dem positivt. Det skaber både tillid og flere salg. Den samlede pris for fotografering og redigering af dine billeder starter på kun 5.000 kr.
Kontakt os på telefon: 70 22 80 82, email: info@waimea.dk eller brug formularen nedenfor – for en uforpligtende snak.
Skriv en kommentar