Hvilke links skal jeg bruge rel=NOFOLLOW på?
Hvis du vil følge søgemaskinernes guidelines skal du bruge rel=NOFOLOOW på følgende links:
- Links som du ikke kan stå inde for – sider du ikke gennem dit link ønsker at ”anbefale”. Det vil typisk være aktuelt i brugergenereret indhold. F.eks. blog-kommentarer og debatter, med mindre du sikrer dig, at alle de links brugerne måtte bidrage med er nogle du kan stå inde for.
- Betalte links – altså links som du har modtaget en eller anden form for betaling for at lægge på dit website
Om du vil følge disse guidelines eller ej, er naturligvis helt op til dig selv, men som altid kan det naturligvis ende med at have visse negative konsekvenser, hvis søgemaskinerne opdager, at du ikke gør det.
Jeg vil anbefale, at du kun bruger rel=NOFOLLOW, der hvor det er tvingende nødvendigt. Jeg er af den overbevisning, at overdreven brug af rel=NOFOLLOW kan føre til, at dit website vil blive opfattet som mindre godt af søgemaskinerne.
Logikken er den simple, at et website der kan stå inde for alle sine links (og med rette) nok er lidt bedre end et tilsvarende site, der ikke kan (udtrykt gennem brugen af rel=NOFOLLOW).
Skriv en kommentar