Hvad er Googles ”supplemental index”, og hvorfor havner man der?
”Supplemental index” er et udtryk for en vis del af Googles indeks, som de kun bruger, hvis de ikke kan finde tilstrækkeligt med relevante resultater fra deres primære indeks.
Det er således ikke så godt, hvis dine websider eller hele dit website, befinder sig i Googles supplemental index. For så vil det ganske enkelt ikke dukke op i toppen af Google på ret mange søgninger.
Dine websider kan havne I Googles supplemental index af mange årsager. De mest almindelige er:
- At du har mange sider med identiske TITLEs eller META-tags
Enten skal de være unikke eller også skal de slet ikke være der! - At du har mange sider og få links
Hvis der ikke er et rimeligt forhold mellem hvor mange sider du har og hvor mange der linker til dig, så kan du godt risikere, at nogle sider ender i supplemental index. - Duplicate content (identisk indhold)
Hvis Google finder flere URL’er til det samme indhold, eller de samme tekster bruges på tværs af websider og sites, på en måde så de bliver I tvivl om hvad de skal bruge, risikerer du at en del af det havner I supplemental index.
Skriv en kommentar