Er en masse overflødige HTML-tags og kode på mine sider et stort problem?
Normalt er det ikke noget kæmpe problem, hvis der er en lille smule ”snavs” i din kode.
På den anden side gavner det bestemt heller ikke at have unødig støj – hverken i forhold til søgemaskiner eller brugere. Jo renere en kode du kan lave, jo hurtigere vil siderne normalt loade hos brugerne, og jo hurtigere vil søgemaskinerne kunne hente dem og forstå dem.
Så min klare anbefaling er, at du arbejder på at kode dine sider så kompakt som muligt og udelader al unødvendig kode herunder:
- Tomme TABLEs eller andre ”containere”
- Lange view_states koder (.NET). Drop dem helt, der hvor du kan. Det burde i dag være muligt på de fleste .NET applikationer. Alternativt kan du placere view_state-koden i bunden af siden frem for i toppen.
- Inline CSS. Placer det i eksterne Style Sheets i stedet for
- JavaScripts på siderne. Placer dem, om overhovedet muligt, i eksterne .js-filer
- HTML-comments. Behold dem kun i udviklingsversioner af dit website, og fjern dem inden du publicerer nye sider og templates
Skriv en kommentar