Skal jeg bruge rel=CANONICAL på identiske sider?
Nej, jeg vil som udgangspunkt ikke anbefale dig, at du benytter dette som en løsning på dine problemer med duplicate content. Det er der flere gode grunde til:
- Det virker stadig ikke perfekt. Tests har vist, at der fortsat er store problemer med søgemaskinernes fortolkning af rel=CANONICAL. I nogle tilfælde har det skabt flere problemer og forvirring end det har afhjulpet. Det er et BETA-produkt. Overlad ikke din forretning til et ufærdigt produkt.
- Det skal implementeres perfekt! Hvis ikke din implementering er helt perfekt, risikerer du stærkt skadelige fortolkninger, som i praksis kan gøre ondt værre.
- Du skal identificere alle dine duplicate content problemer for at kunne bruge dette tag. For hvis du ikke har identificeret problemerne, så kan du heller ikke sætte tag’et ind de rette steder. Så når du alligevel skal finde alle problemerne, hvorfor så ikke bare løse dem i stedet for at vælge en lappeløsning?
- Et website uden duplicate problemer vil ranke bedre. Et website, der grundlæggende set er let at forstå og fortolke for søgemaskinerne, vil fremstå bedre. Det er svært at bevise med sikkerhed, men min klare fornemmelse og logiske vurdering er helt klart, at du vil fremstå bedre med et website uden problemer, end hvis du har et website med en masse grundlæggende problemer, som du så har smidt forskellige lappeløsninger ovenpå.
- Det tager for lang tid, at implementere det. Det kan hurtigt tage mindst lige så lang tid, eller tæt på, at implementere rel=CANONICAL korrekt på hele dit website, som at rette årsagen til de fejl du har. Og det er som sagt en langt bedre løsning.
Er det helt umuligt for dig, at rette de duplicate content problemer du har på dit website på andre måder end ved at bruge rel=CANONICAL, så kan det godt være en bedre løsning end slet ikke at gøre noget. Specielt hvis dine duplicate content problemer er meget omfattende og alvorlige.
Men hvis du bruger rel=CANONICAL, skal du så bare være ekstremt omhyggelig med, at du gør det helt rigtigt, følger standarden til punkt og prikke og holder godt øje med resultaterne af det.
Google har lavet en god gennemgang af, hvordan rel=CANONICAL virker, og hvordan du skal implementere det her:
https://webmasters.googleblog.com/2009/02/specify-your-canonical.html
Skriv en kommentar