Er der nogen fordel i en dedikeret website IP?
En dedikeret website-IP vil ikke i sig selv gøre det lettere for dig, at blive godt indekseret og ranket i søgemaskinerne, men der kan alligevel godt være visse fordele ved at have din egen IP alligevel.
For når du deler IP med andre websites, hvilket er det mest almindelige, og du ikke har en dedikeret webserver, så deler du så at sige ”afsender-adresse” med alle de andre. Hvis nogle af de andre som du deler IP med så opfører sig ekstremt skidt overfor f.eks. Google, så kan det ende med, at Google helt lukker for forbindelsen til eller indeksering af indhold fra jeres fælles IP.
Heldigvis er det efterhånden ikke så udbredt mere, at Google og de andre søgemaskiner, spærre helt for indekseringen af websites baseret på IP. Normalt gør de det på baggrund af domæne, og således kan nogle domæner på den IP du deler med andre godt være udelukket af Google uden, at det nødvendigvis går ud over dig. I særligt omfattende sager, kan søgemaskinerne dog stadig godt finde på helt at spærre for en enkelt IP adresse, eller endda hele IP C-klasser.
Så hvis du vil være på den sikre side, så er en dedikeret website-IP at foretrække.
Skriv en kommentar