Hvor meget betyder domænet og websitets alder i SEO?
Det betyder en hel del mere end man måske lige skulle tro.
Websites, der har været online og arbejdet med gennem flere år, fremstår som mere veletableret i forhold til søgemaskinerne.
Dertil kommer så, at jo længere tid et website har været online, jo længere tid har der været til at opbygge links til det. En god linkudvikling over længere tid kan føre til, at dit domæne opfattes langt mere prominent af søgemaskinerne. Det gør det meget lettere at få nye sider på sitet til at ranke godt.
Der kan derfor være store fordele i at overtage et eksisterende og veletableret domæne frem for at begynde fra bunden med et helt nyt og ukendt domæne, når du skal starte et nyt website.
Desværre er det ikke altid, at den opsparede værdi på et domæne følger med over til en ny ejer. Nogle gange nulstiller søgemaskinerne den gamle værdi af et domæne, når ejerskabet ændres, og nogle gange sker det, hvis websitets indhold ændres radikalt.
Hvis du vil reducere risikoen for at det sker, kan du dels sørge for ikke, at ændre alt indholdet på det domæne du overtager (i hvert fald ikke med det samme), og dels lave en ”lejeaftale” med den tidligere ejer i stedet for at overtage domænet officielt.
Skriv en kommentar