Skal jeg inkludere firmanavn i mine TITLEs?
I de fleste tilfælde fraråder jeg, at bruge den sparsomme plads i titlen på at nævne dit firmanavn. Det er bedre at fokusere på de keywords, du gerne vil ranke på, samt de ord der kan ”sælge” disse keywords.
En klog mand sagde engang: Leave branding to the site!
Med andre ord: Brug dine TITLEs på, at sælge dit budskab og gem så brandingen til folk kommer frem til dit website
Det er naturligvis en meget firkantet måde at sige det på. Virkeligheden er ikke altid helt så simpel, men målet er i alle tilfælde, at skabe TITLEs, der ranker godt, og som får din målgruppe til at klikke ind på dit website. Glem ikke det!
Om du skal bruge firmanavn i TITLEs eller ej, kommer meget an på, hvordan din målgruppe opfatter dit brand.
Hvis dit firma i forvejen er kendt og meget vellidt, så kan det øge tilliden til dine links i søgemaskinerne og tiltrække flere kliks. Hvis du tror flere vil klikke sig ind, når de ser dit navn så brug det.
Er dit firmanavn mindre kendt, så er der nok ikke meget effekt af dette. Så er det bare spild af plads. Og er du kendt, men måske ikke ubetinget vellidt, så kan det ligefrem skade, at dit firmanavn er fremhævet i titlen.
Alt i alt er det normalt min anbefaling, at du dropper firmanavnet i titlen, og hvis du endelig vil have det med så brug det til sidst i titlen. Skulle søgemaskinerne så ikke tage det hele med, så får du i hvert fald de keywords med, som står først.
Du kan brande dig lige så tosset du vil, når først de besøgende er kommet ind på dit website. Men i første omgang handler det om at få dem inspireret til overhovedet at komme derind.
Hvis du beslutter at ville have firmanavnet i titlen, så sæt det efter dine primære keywords. Eksempler på titler med firmanavn:
- Brugte biler – Oles Auto
- Søgemaskineoptimering – deMib.com
- Flybilletter til USA – flyusa.dk
Skriv en kommentar