Mine konkurrenter snyder i Google. Skal jeg anmelde dem?
Det er ikke min erfaring, at det kan betale sig at bruge tiden på det. Google går meget sjældent ind og ændrer på noget i forhold til et enkeltstående website. I stedet forsøger de mere generelt at forbedre deres systemer, så de automatisk finder det de ikke vil have med – herunder det de opfatter som spam.
Så selvom du anmelder en konkurrent til Google for deres spam, så skal du ikke regne med, at der sker noget ved det lige med det samme.
Efter min mening er det således spild af tid. Brug hellere dine resurser på, at styrke din egen position. Det kan bedre betale sig.
Hvis du vælger at rapportere spam, bør du gøre det via din Google Webmaster Tools konto. Det er den form for rapportering, Google tager mest alvorligt. Det skyldes at din konto er verificeret, så de med sikkerhed ved hvem henvendelsen kommer fra.
Skriv en kommentar