Hvordan kan det være, at mine konkurrenter slipper af sted med at spamme Google?
Det er der flere gode grunde til. Dels er Google ikke perfekt. De opdager ikke alting. Og dels kører mange af deres ”anti-spam programmer” ikke løbende, men periodisk.
Der slipper hele tiden masser af ting igennem Google, som teknisk set strider mod deres guidelines. Sådan har det altid været, og med de enorme mænger af websider de håndterer, vil det nok fortsætte med at ske.
Men, at dine konkurrenter slipper af sted med det i dag betyder ikke, at de også gør det i morgen. Der er en øget risiko for dem ved at spamme Google. De kan risikere, at deres website en dag ryger ud.
Nogle virksomheder kører bevidst med en ”brug-og-smid-væk”-strategi, hvor de accepterer, at deres sider bliver smidt ud af Google, når den opdager de aggressive metoder, de bruger. Men så laver de bare nogle nye. Det kan være svært at konkurrere mod den slags, hvis du selv har en mere langsigtet strategi med dit website.
Skriv en kommentar