Kan man optimere et passwordbeskyttet website?
Ja, det kan man faktisk godt, men det er lidt tricky, og der er del begrænsninger og særlige udfordringer.
Google har et program der hedder: ”First Click Free”, hvor du under visse betingelser kan gøre sider tilgængelige for Google, selvom at de er passwordbeskyttet.
Du kan læse mere om de konkrete krav til denne løsning her:
http://googlewebmastercentral.blogspot.com/2008/10/first-click-free-for-web-search.html
Du kan naturligvis også vælge at implementere en løsning som beskrevet via linket ovenfor, men uden at respektere de krav der er til Googles program. Du kan gøre det samme i forhold til de øvrige søgemaskiner, der ikke understøtter ”First Click Free”. Dette kan dog føre til, at søgemaskinerne opfatter det som et forsøg på at spamme dem, hvilket kan medføre, at de smider dit website ud af deres indeks, hvis de opdager det.
Men hvis alternativet er, at dit website alligevel slet ikke bliver indekseret, fordi det er passwordbeskyttet, så kan det måske trods alt være værd at løbe den risiko, der måtte være, såfremt du ikke kan eller vil overholde de krav, der stilles af Google for at bruge ”First Click Free” programmet.
Skriv en kommentar