Findes der ikke nogle smarte tricks så jeg kan komme til tops i Google let og lynhurtigt?
Nej, desværre. Hvis bare det var så enkelt. Der findes meget aggressive teknikker, der nogle gange godt kan få et website til tops forholdsvis hurtigt, men disse teknikker er også forbundet med meget større risici for at ryge hurtigt ud igen. Mange af disse er i øvrigt ret avancerede at håndtere.
Jeg har selv arbejdet meget med den slags super aggressive strategier gennem tiden. Man kan nogle gange godt opnå meget hurtige resultater på den måde, men som regel overlever de bare ikke ret lang tid i søgemaskinerne. Nogle gange klarer de sig kun nogle få uger inden de ryger ud og er døde (i hvert fald i søgemaskinerne).
Indenfor nogle forretningsområder kan det godt betale sig med den slags ”hit-and-run” strategier, men for langt de fleste virksomheder er det mere gavnligt med en langsigtet og mere stabil strategi. Det går så lidt langsommere i opstartsfasen, men til gengæld kan det holde i mange, mange år – i princippet uendeligt, hvis ellers tingene løbende passes ordentligt.
Skriv en kommentar