Hvorfor er SEO-services så enormt dyre?
Det behøver SEO skam heller ikke at være, men i et eller andet omfang får man, hvad man betaler for.
Hvis du helst vil have en af de dygtigste folk i branchen til at tage sig personligt af din optimering, så koster det naturligvis en del. For nogle er det den bedste løsning.
Mange andre kan klare meget selv eller med et team, og så bliver det hurtigt meget billigere.
Du kan gå til konferencer, læse bøger eller abonnere på en service som SEO Supporten (www.seosupport.dk). Det koster kun en brøkdel af, hvad en dygtig konsulent koster. Men så kræver det også, at du bruger tid på at lære det, der skal læres, samt at udføre det.
Der findes også konsulenter, der koster knap så meget som de absolut dygtigste og mest kendte i branchen. Jeg har f.eks. nogle rigtigt dygtige SEO-eksperter ansat i mit bureau deMib.com, som kan klare de fleste opgaver til UG. De er lidt mindre kendte og prominente end f.eks. jeg, og derfor sælger vi deres tid for noget, der ligner det halve af, hvad min tid koster.
Det handler i sidste ende om udbud og efterspørgsel. Jeg har for eksempel ikke så meget personlig tid, jeg kan sælge. Når der så er flere der vil have min tid, end den jeg har, så sætter jeg priserne op, indtil der er balance mellem prisen, der udbydes og den efterspørgsel, der er. Skulle efterspørgslen efter min tid så falde en dag kan det være, at jeg sænker den for at øge salget.
Skriv en kommentar